Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

Nyhedsavisen | 18.02.2007 | 1. sektion | Side
11
Vi dømmer med følelserne
Skyld * Når man væmmes
over besiddelse af børneporno
og lignende forbrydelser,
dømmer man hårdt uden at
overveje, om det nytter
Af Per Thiemann peth@avisen.dk
Når talen falder på forbrydelser som børneporno,
vold og voldtægt, oplever de fleste en
helt instinktiv følelse af væmmelse.
Væmmelsen er helt normal, men den kan være
så styrende, at den fjerner fokus fra, om
hårde straffe til folk, der besidder ulovlig porno,
nu også er det mest nyttige, mener ekspert.
Hårdere straffe
»Væmmelsen gør, at man slet ikke føler, at
man behøver at begrunde hårdere straffe. Det
giver dårligere lovgivning, fordi man ikke
tænker konsekvenserne igennem. Dårligere
lovgivning kan betyde, at man bruger en masse
skattepenge på at sætte nogle i fængsel,
uden at det løser problemet med børneporno
på længere sigt,« siger Jesper Ryberg.
Han er professor og står i spidsen for en gruppe,
der forsker i etik og straf ved Roskilde
Universitetscenter. Politikere har de seneste år
strammet lovene om børneporno, så billeder,
der før var lovlige, nu kaldes børneporno.
Samtidig er straffene blevet hårdere. Politi-
Out of the Armchair
27
kerne begrunder stramningerne med, at man
må tage hensyn til befolkningens retsfølelse.
Får som fortjent
»Justitsminister Lene Espersen har direkte
sagt, at for hende er det ikke afgørende, om
straf gør tingene bedre. Det afgørende er i
stedet, at folk føler, at de dømte skal have
som fortjent, siger hun. Men hun tager fejl,
når hun går ud fra, at befolkningen altid vil
have hårdere straffe,« siger Jesper Ryberg.
Politikere støtter sig ofte til meningsmålinger,
der stiller forkerte spørgsmål og får forkerte
svar.
»Man spørger folk, om de vil have, at man
skal straffe forbrydelser hårdere generelt, og
så svarer 80-90 procent altid ja. Men det sker,
ligegyldigt hvor hård straffen er i forvejen,«
siger Jesper Ryberg.
Årsagen er, at de fleste af os automatisk tænker,
at forbrydelse er noget dårligt, og så svarer
vi ja til hårdere straf. Men hvis man stiller
spørgsmålet mere præcist, så får man det stik
modsatte svar, forklarer Jesper Ryberg.
Behandlingsdom
»Forskning viser, at hvis man i stedet lader de
samme mennesker kigge på en konkret sag og
spørger dem, hvilken straf de synes er rimelig,
så ender de faktisk oftest med at ville give
mildere straffe, end domstolene gør, og de vil
gerne have behandling og resocialisering frem
for fængselsstraf. Danskere er i virkeligheden
meget åbne over for, at der skal komme noget
godt ud af det på længere sigt,« siger Jesper
Ryberg.