Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

egler, der forbyder disse forbrydelser, hvis
gerningsmanden alligevel går fri bagefter,
siger han.
Frederik Harhoff mener ikke, at hverken straffesager
eller sandheds- og forsoningskommissioner
i sig selv er nok til både at sikre retsorden
og skabe national forsoning.
Han understreger, at ICC i sin traktat ikke
giver mulighed for at indføre konfliktråd eller
sandheds- og forsoningskommissioner.
- Men efter min vurdering ville det være en
god ide at åbne for, at det kunne gennemføres
ved ICC. En domfældelse ved ICC er langt fra
begivenhedernes centrum og føles derfor naturligvis
utilfredsstillende for ofrene og fjernt
fra befolkningen i al almindelighed. Selve
ICC's domme kan derfor ikke forventes at
bidrage væsentligt til forsoning i det konfliktramte
land eller område, lyder det fra Frederik
Harhoff.
Og det er netop forsøget på en forsonende
dialog, som Jesper Ryberg mener, kan være
gavnlig for både ofrene og samfundet efter
forbrydelserne.
- Det ville også være nyttigt mange flere steder
i dag, hvor der er begået forbrydelser mod
menneskeheden. Det ville have en gavnlig
effekt på samfundets mulighed for at fungere
bagefter. Tanken i 'restorative justice' er helt
fraværende i internationale straffedomstole,
hvor rationalet er, at folk får efter fortjeneste,
siger Jesper Ryberg.
Han understreger, at 'straf efter fortjeneste' er
et bagudskuende synspunkt, hvor man kigger
tilbage i tiden på, hvad gerningsmanden har
gjort, men ikke på hvad der kommer ud af at
straffe vedkommende på én måde frem for en
anden.
Ifølge Andrew Coyle, professor i fængselsstudier
ved University of London, må man
stræbe efter, at retten går sin gang i hjemlan-
Out of the Armchair
25
det, hvor forbrydelsen er begået og ikke ved
ICC. Men i tilfælde som folkemordene i
Rwanda og det tidligere Jugoslavien kan det
blive nødvendigt med internationale retssager,
mener han.
- Når retssager bliver afholdt ved en international
domstol, må procedurerne og straffene
tilstræbe internationale standarder. Det kan
eksempelvis ikke komme på tale med dødsstraf.
Graden af straf må have rødder i, hvad
vi anser som humant. For nogen er den vestlige
måde at straffe ud fra et princip om ligevægt
helt utilstrækkeligt, men omvendt kan vi
i Vesten måske lære noget af, hvordan domstolene
i Rwanda og andre steder gør, siger
Andrew Coyle.
Fakta: Verdens straffe
- Der findes en bred vifte af forskellige måder
at straffe kriminelle på rundt i verden. Men er
der også forskellige formål med at straffe?
Findes den korrekte og anerkendte måde at
straffe på, og er det i så fald den rigtige? Kristeligt
Dagblad tager i serien 'Verdens straffe'
på rundrejse i nogle af verdens forskellige
straffeformer for at undersøge straffens globale
ansigt.
Dette er den sjette og sidste artikel i serien,
som i sin helhed kan læses på
kristeligt-dagblad.dk
Fakta: Den Internationale
Straffedomstol
- Princippet om en international domstol,
ICC, blev trods amerikansk skepsis vedtaget
på en konference i Rom den 17. juli 1998.
USA nægter at samarbejde med domstolen,
fordi landet frygter retsforfølgelse af amerikanske
soldater og officerer.
- ICC er ikke et FN-organ, men en selvstændig
domstol, der er oprettet ved traktat. 139