Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

tælle sandheden og erkende de sår, folkemordet
påførte Rwanda. Folk fra landsbyerne og
efterladte familier kan deltage i de lokale
domstole, der fungerer som supplement til det
almindelige retssystem i Rwanda.
Også professor William Schabas, direktør for
Irish Centre for Human Rights ved National
University of Ireland, fremhæver sandheds-
og forsoningsdomstolene som et godt supplement.
Samtidig med at han ser ICC som en
meget vigtig institution til at beskytte menneskerettighederne,
er han også stor fortaler for
sandheds- og forsoningskommissioner og har
selv deltaget i den seneste i Sierra Leone fra
2002 til 2004. Ifølge ham burde ICC gå hånd i
hånd med sandheds- og forsoningskommissioner.
William Schabas fremhæver, at straffedomstolens
retssager ikke må stå i vejen for lokale
fredsaftaler og forsoningsprocesser. Og det er
netop, hvad flere afrikanske regeringer mener,
den kan komme til i forhold til domstolens
første deciderede krigsforbrydersag - den
kommende retsforfølgelse af Joseph Kony.
Han er lederen af den ugandiske milits, Herrens
Modstandshær, og er anklaget for blandt
andet massemord, voldtægt, lemlæstelse og
brug af børnesoldater i Uganda. Den ugandiske
regering vil nu hellere indgå fred med den
anklagede, mens vestlige lande som Storbritannien
hellere vil have en international retssikkerhed.
- Et af de helt store problemer ved ICC er
forholdet mellem det brændende ønske om
forfølgelse, som særligt kommer fra grusomhedens
ofre, og ICC's behov for at tilsidesætte
dette som part i en fredsforhandlingsproces.
- ICC står for eksempel med det problem i
Uganda. Her har de rebelske ledere, som netop
er sigtet af ICC, krævet det som afgørende
for at opnå en fredsaftale, at sigtelsen skal
falde. De to parter ved forhandlingsbordet,
den ugandiske regering og de rebelske ledere,
kan ikke løse problemet, fordi beslutningen
Februar 2007
24
om at lade sigtelsen falde ligger hos ICC's
anklager. Nogle mener, at retten skal nægte
stejlt og aldrig bytte fred for retfærdighed.
Men den holdning er for streng. Det ville være
frygteligt, hvis krigen i Uganda fortsatte,
fordi ICC nægter at vise nogen form for fleksibilitet,
siger William Schabas.
Han fremhæver også, at det er et problem, at
ICC's chefanklager, Luis Moreno Ocampo,
har haft fokus på landets oprørsgrupper frem
for på regeringsmagten.
- Indtil videre har anklageren fokuseret på de
rebelske grupper. Det gør hans arbejde nemmere,
fordi han så har regeringssamarbejde i
undersøgelserne. Men det er en forvridning
af, hvad rettens egentlige formål er - nemlig at
tage sig af statskriminalitet begået af embedsmænd,
siger han.
Hvis en forbryder retsforfølges i ICC og forlader
retssalen med etiketten skyldig, risikerer
han eller hun op til 30 års fængsel eller ved
grove forbrydelser livstid.
Ifølge ICC kan ofre for kriminaliteten komme
til at påvirke retssagen ved at sende information
til anklageren. Ofrene kan på alle tidspunkter
i forløbet fremlægge synspunkter -
sandsynligvis ikke direkte, men via en advokat
eller en anden repræsentant, som dommerne
finder.
Professor Frederik Harhoff fra Juridisk Institut
ved Syddansk Universitet rejste i januar til
Haag for at være dommer i to sager ved FN's
Internationale Krigsforbryderdomstol for det
tidligere Jugoslavien, ICTY. Denne domstol
er i modsætning til ICC ikke permanent. Han
peger på, at ICC er vigtig, fordi den er et udtryk
for, at folkedrab og forbrydelser imod
menneskeheden ikke er straffri.
- Forbryderes straffrihed er en hån imod ofrene,
og det krænker ikke blot vores retsfølelse,
men også den internationale retsorden. Det
går ikke an i længden at have internationale