Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

- Men her er det ikke staten, der skal straffe
gerningsmanden. Fokus flyttes til at handle
om relationen mellem gerningsmand og offer.
De sættes over for hinanden for sammen at
komme frem til en måde at løse konflikten.
New Zealand, Australien og Canada er de
første lande, som har taget denne strafform til
sig efter inspiration fra landenes oprindelige
kulturer, siger han.
Selvom de to filosofiske måder at begrunde
straf på gør sig gældende i forskellige perioder
og lande, er det i bund og grund svært at
koble en filosofisk tankegang på en bestemt
straffeform. Det er ofte meget tilfældigt,
hvordan forskellige lande straffer, og bag et
lands straffelov er der som regel ikke en gennemtænkt
begrundelse for straffen. Jesper
Ryberg understreger, at straffeformen derimod
ofte er et kludetæppe justeret ud fra det
pågældende lands forskellige regeringer og
politiske ændringer gennem tiden.
- I mange lande er der fra politisk side ikke
gennemført begrundelser for, hvorfor man
straffer. Men hvis man mener, at det er en
alvorlig sag at straffe mennesker og bruger
mange milliarder kroner på at spærre folk
inde, er det mindste man kan gøre at sætte sig
ned og spørge, hvad det overordnede mål er
med at straffe, siger han.
Både Jesper Ryberg og Poul Leer- Salvesen
finder det problematisk, at fængslerne bugner
af straffede mennesker, uden at politikere
tager stilling til formålet med at straffe. Fælles
for mange straffeformer er, at de er præget
af pinsel og lidelse. Poul Leer-Salvesen kritiserer
det vestlige straffesystem for ikke at
indrømme den grad af lidelse og smerte, der
er forbundet med at være spærret inde bag lås
og slå.
- Man kan jo spørge, om fængselsophold er
bedre end at miste en hånd? Der er mindre
blod i det, men vi har en tendens til at vende
det døve øre til smerten og lidelsen knyttet til
straffen i vestlige samfund. Isolation og fri-
Out of the Armchair
15
hedsberøvelse er også lidelse, men det taler vi
helst ikke højt om. At påstå at hævnen og
pinen bare findes i Iran, Libyen og muslimske
lande er helt forkert. Vi har selvfølgelig et
bedre straffesystem, men det er ikke
sort/hvidt, siger han.
Han påpeger, at vestlige samfund også udstiller
kriminelle, som man ser i lande som Kina
og Libyen, hvor offentlig dødsstraf har til
formål at afskrække andre fra at begå kriminalitet.
Kriminelle i Vesten bliver bare udstillet
i medierne.
- Vi slæber ikke mennesker gennem gaderne,
men gennem avisspalterne. Så vi skal ikke
undervurdere graden af pine i vores samfund.
Vi burde kalde tingene, som de er, og indrømme,
at 10 år i lukket fængsel også er pine,
siger han.
Den norske professor i kriminologi ved Universitet
i Oslo, Nils Christie, understreger i
bogen "Straffens menneskelige ansigt", at
straf er det samme som pine. Derfor er det en
værdi, som ikke harmonerer med andre værdier,
vi sætter højt i moderne samfund. Han
mener, at man må begrænse straffeloven og
dens brug af pinsel, hvis man tror på værdier
som godhed og tilgivelse og vil have et harmonisk
samfund.
- Påførelse af pine er straffens kerne, også i et
land uden tortur og dødsstraf. Ved fængsel
tager vi ikke hele livet væk, men vi tager dele
af livet væk. Fraværet af dødsstraf og tortur er
et fravær, vi er stolte af, men fængslet er
dødsstraffens nabo, fordi det nærmer sig at
fratage liv, siger han.
Fakta: Verdens straffe
- Nogle kriminelle arbejder i det lokale samfund,
selvom de har slået en anden mand ihjel
eller voldtaget en kvinde. Andre får hugget en
hånd af for at stjæle et æble, og så er der kriminelle,
som får flere hundrede års fængselsstraf
eller bliver dømt til døden. Der findes en