Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

- Jeg er ikke så naiv at tro, at vi kan afskaffe
den, men i de senere år er udviklingen gået i
en negativ retning. USA holder over to millioner
indbyggere i lukkede fængsler, de har
omtrent verdensrekord i at holde mennesker
indespærrede, og jeg frygter, at vi bliver påvirkede
af det i de skandinaviske lande. Jeg
ville ønske, at vi satsede mere på åbne fængsler,
samfundstjeneste og konfliktrådsløsning
mellem gerningsmand og offer, siger Paul
Leer-Salvesen.
I sin bog "Min skyld", hvor Paul Leer-
Salvesen har talt med tretten mordere, skriver
han, at samtlige gerningsmænd føler anger.
- De, som har dræbt, føler anger. Det er en del
af det eksistentielle opgør, men man angrer
ikke mere af at blive holdt indespærret i ti
eller tyve år. Man bliver snarere et bittert institutionsmenneske,
der år for år bliver dårligere
og dårligere til at leve i et fællesskab.
Det viser al forskning. Ikke mindst i Danmark
står det dårligt til med de langtidsdømte, når
de kommer ud i samfundet, siger Paul Leer-
Salvesen.
Men det er ikke pensioner som Skejby, der
bliver prioriteret i disse år. I 2002 kom der i
lovgivningen en skærpelse af en lang række
straffe for alvorlige forbrydelser. For vold
blev straffen fordoblet fra halvandet til tre år
med henvisning til befolkningens retsfølelse.
- Men for nylig kom så en undersøgelse, som
viser, at danskerne vil straffe mindre hårdt for
en række mindre alvorlige forbrydelser, end
domstolene gør. Så det er slet ikke sikkert, at
det, som politikerne tror, er retsfølelsen, faktisk
er retsfølelsen hos befolkningen, siger
Jesper Ryberg.
Heller ikke Paul Leer-Salvesen kan se forbindelse
mellem folks retsfølelse og de skærpede
straffe.
- Jeg kan forstå politikernes behov for at gøre
noget for at forhindre kriminalitet, men det,
Out of the Armchair
9
de gør, forbliver på et symbolplan. Man siger,
at man bekæmper voldtægt ved at forøge
straffen to år til fire-fem år, men der er ingen
forskning, der støtter det tiltag. Det kan være
en farlig indbildning i det politiske miljø, at
det at forlænge straf fører til noget positivt i
samfundet. At sige, at hvis man fordobler
straffen, gør man dobbelt så meget for at forhindre
kriminalitet, er meningsløst. Det er
bedrag, siger Paul Leer-Salvesen.
Men straffesanktioner må vi have. Han kalder
et samfund, hvor der intet sker efter en voldtægt
eller en anden voldshandling, et grusomt
og ligegyldigt samfund.
- Den retfærdighed, der sker ved domstolen,
er vigtig for offeret. Offeret skal have ret. Vi
skal anerkende følelser som hævn og håb om
gengældelse. Vi skal ikke indbilde os, at de er
borte fra vores civiliserede samfund, og selvsagt
har retsinstitutionen en opgave i forhold
til at tæmme disse stærke følelser og forhindre,
at der opstår private initiativer i stedet
for. At en forbrydelse bliver opklaret, og at
samfundet i dommen giver udtryk for, at dette
kan vi ikke godtage, er meget vigtigt. Men
efterforskningen, retssagen og dommen er
vigtigere end selve straffen. Det skal vi have
mere fokus på frem for på at forlænge straffen,
siger Paul Leer-Salvesen.
Han mener, at mange mennesker kan have
godt af at blive standset i deres liv og ligefrem
få noget ud af et eller to år i fængslet, men
derefter starter langsomt meningsløsheden.
- Og at fordoble meningsløsheden fører intet
godt med sig.
Ifølge Jesper Ryberg viser flere undersøgelser,
at danskerne er meget indstillet på resocialisering
og ikke så fokuserede på hævn.
- Men regeringens skærpede straffe er slået
igennem, og der har aldrig været så mange i
de danske fængsler som nu. I flere årtier har
der cirka været 3500 fængselspladser, og i