Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

Politiken | 04.01.2007 | Debat | Side 11
Gamle mødre - hvorfor
ikke?
Af Thomas Søbirk Petersen, Ph.d. I Filosofi
På forsiden af Politiken 2.1. blev det beskrevet,
at en 67-årig spansk kvinde på den næstsidste
dag i 2006 fødte tvillinger. I Danmark
har vi en lovgivning, der siger, at kvinder
over 45 år ikke kan få adgang til fertilitetsbehandling.
Men burde vi ændre denne lovgivning,
således at kvinder over 45 år (i lighed
med mænd) kan få adgang til fertilitetsbehandling?
Ja, selvfølgelig – vi bør sige ja til
nye liv med gamle mødre. Men hvorfor?
For det første er det i overensstemmelse med
barnets tarv at komme til verden med en ældre
mor. Der er god grund til at tro, at et barn,
der kommer til verden med en mor på f.eks.
55 år (og f.eks. en far på 45 år) vil få et liv,
der er værd at leve. Intet tyder på andet. Ældre
forældre vil typisk ikke have så mange
fysiske kræfter som yngre forældre, men det
kan der kompenseres for med den større erfaring,
ældre har inden for en lang række områder.
Er der virkelig nogen, der vil hævde, at et
barn, der har ældre forældre ikke har et liv,
der er værd at leve? Der findes kvinder, der
på naturlig vis har fået børn som 55-årige,
men de burde måske tvangsfjernes? Med hensyn
til kvinder under 55 år er der altså god
grund til at sige ja til, at de i alle tilfælde bør
kunne benytte private fertilitetsklinikker.
For det andet er det diskriminerende, når det
kun er ældre mænd (og ikke ældre kvinder),
der kan få adgang til fertilitetsbehandling. I
dag er det lovligt, at manden i et forløb, hvor
hans yngre kone er i fertilitetsbehandling, er
ældre – f.eks. 55 år. Hvis vi accepterer det,
bør det også være muligt for ældre kvinder,
ellers er der tale om uretfærdig forskelsbehandling.
Out of the Armchair
5
Hertil kan man indvende, at naturen sætter
nogle grænser for kvinders fertilitet – typisk
ved 45-års alderen (det gælder ikke i samme
omfang for mænd), og at vi bør følge denne
grænse. Men hvis vi ønsker at lade naturen
sætte grænser for vores gøren og laden, har
det følger, som de færreste vil acceptere.
F.eks. at vi ikke bør acceptere kunstig befrugtning
overhovedet, og at vaccination og
forædling af afgrøder er bandlyst.
Billedet af en 66-årig rumænsk mor, som blev
vist i Politiken 2.1., tror jeg får mange til at
tænke: ’at det er da bare for ulækkert, og det
bør de derfor ikke have lov til’. Men æstetiske
overvejelser om, hvad man synes ’ser forkert
ud’ eller er ’ulækkert’, bør ikke spille en afgørende
rolle for vores moralske holdninger
eller for, hvilke handlinger der bør være lovlige.
Der er derfor god grund til at hæve aldersgrænsen
til 55 år.