Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

Forord
I løbet af den forgangne sommer bad vi de
ansatte på Afdelingen for filosofi og videnskabsteori
på RUC sende os hvad de siden d.
1. januar 2007 måtte have bidraget med i
pressen af boganmeldelser, interviews, kronikker/læserbreve
etc. Cirka ud fra den tanke
at det kunne være interessant at vise hvad
”sådan nogle som os” med det verdensbillede
filosofien og videnskabsteorien har udstyret
os med, bliver animeret til, eller (nok så væsentligt)
bedt om at blande os i i den almindelige
dag til dag rumlen i det offentlige rum.
Det var egentlig tænkt som lidt af en bagatel.
Og det er det vel stadig. Men vi endte
alligevel med selv at blive helt rørt over resultatet.
For det viste sig at de ansatte på afdelingen
ved siden af forsknings- og undervisningsforpligtelser
og støt stigende administrative
opgaver til stadighed og i al stilfærdighed
formår at engagere sig i den omgivende verden
i et – i al beskedenhed – imponerende
omfang. Som læseren ved selvsyn kan konstatere,
har de gentagne gange, både af egen drift
og på opfordring, bidraget til at kvalificere
den offentlige debat betydeligt med deres indsigter.
Indholdet kan vel næppe bære en definition i
nødvendige og tilstrækkelige betingelser. Men
for en god ordens skyld skal vi måske understrege
hvad man ikke skal regne med at finde
på de følgende sider.
For det første udgør de følgende sider ikke
den endelige (medie-)sandhed om afdelingen.
Dels er optrædender i TV og radio af
indlysende grunde ikke fundet egnet til formatet.
Dels har vi af hensyn til læsevenligheden
fravalgt en lang række artikler hvor de
ansatte bidrager med enkelte ekspertkommentarer
i en større sammenhæng. For dem der
måtte være nysgerrige efter mere, kan en
komplet oversigt over optræden i den skrevne
Out of the Armchair
3
presse findes på Infomedia, og for i hvert fald
medlemmerne af Forskningsgruppens for straf
og etiks vedkommende kan en opdateret oversigt
til stadighed findes på forskningsgruppens
hjemmeside: strafogetik.ruc.dk
For det andet skal det følgende på ingen
måde læses som udtryk for en ukritisk tilslutning
til diverse populære paroler om at filosoffer
skal forandre, ikke fortolke verden. At
det af indlysende grunde er en god ide at
komme op af lænestolen med jævne mellemrum
og ud i felten, må ikke skygge for at det
mindst lige så jævnligt er en glimrende ide at
lade sig synke ned i lænestolen for at fordybe
sig, fordøje og fortolke.
Mere generelt forskningspolitisk betyder
det også at vi så mindeligt gerne vil have os
frabedt enhver associering af dette projekt
med den stedse omsiggribende forskningsrindalisme
og kortsigtede nyttetænkning der
under vulgære slagord som ”fra forskning til
faktura” bl.a. giver sig udtryk i det mistænkeliggørende
evalueringsvælde der i stigende
grad forpester hverdagen på universiteterne.
Medieoptræden må aldrig blive målestokken
for det videnskabelige arbejde. Det er en simpel
genrebetragtning. Og således heller ikke i
dette tilfælde. Som man kan forsikre sig om
ved at studere publikationslister og undervisningsplaner,
er det ikke småting, der ikke passer
ind i mediernes optik.
Men derfor er vi selvfølgelig ikke blinde
for at nærværende publikation også kan tjene
det strategiske formål at sikre arbejdsro overfor
alverdens prosaiske embedsgemytter. Måske
vi her ligefrem ser kimen til et format der
i fremtiden kan overbevise skeptiske forskningsministre
om den fantastiske samfundsnytte
der ligger i at have universiteter. Særligt
hvis man husker på at ”et samfund i ordets
egentlige forstand ikke skabes, som politikerne
synes at mene, med kulturensretning og
kanonlister, men i den frie samtale mellem
oplyste og selvstændige borgere”. For nu at
citere nogle få af visdomsordene fra de følgende
sider.
I hvert fald er den ide hermed givet videre
til alverdens pressede institutledere og rekto-