Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

således en anbefaling om, at ministeriet særligt via udviklingskontrakterne bør understøtte, at
universiteterne arbejder mere målrettet med at sikre kvaliteten af uddannelserne. Som nævnt i
indledningen har Roskilde Universitet indført kvalitetsudvikling i sin udviklingskontrakt, og
nærværende forslag til strategi kan således ses som en udmøntning af udviklingskontrakten.
Rigsrevisionen konkluderer derudover i sin rapport, ”at universiteterne frem over både kan og bør
arbejde mere målrette og helhedsorienteret med kvaliteten i uddannelserne”, og at
videnskabsministeriet ”bør understøtte, at universiteterne får en mere helhedsorienteret tilgang til
kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet” (s. 2). Disse anbefalinger og konklusioner bygger på den
iagttagelse, at universiteternes indsat i altovervejende grad er lagt an på at ”evaluere forskellige
delelementer af uddannelserne og mangler det sammenhængende perspektiv på hele
uddannelsesforløb” (s. 2). Rigsrevisionen foreslår derfor, at universiteterne i større udstrækning
inddrager eksterne partnere som censorkorpset, aftagere og dimittender i kvalitetsarbejdet for at
sikre kvaliteten af de samlede uddannelsesforløb. Endvidere anbefaler Rigsrevisionen, at
universiteterne, i stedet for at bruge alle kræfterne på studenterevaluering af kursusforløb, bruger
nogle af kræfterne på at styrke kontakten til underviserne som opfølgning på evalueringerne.
Internationale standarder for kvalitetssikring
Det er ikke kun i Danmark, der er fokus på kvalitetssikring af universitetsuddannelser. På det
Europæiske plan har der været fokus på emnet i et par årtier. Diskussionen om kvalitet i
universitetsuddannelser fik for alvor luft under vingerne i løbet af 1990’ne. Ifølge Reichert 2 var
baggrunden for den øgede interesse for universitetsuddannelsernes kvalitet dels udviklingen af
masseuniversitet i de foregående år og dels antagelsen, at universiteterne ville klare sig bedre som
autonome institutioner uden den strenge statslige styring – men til gengæld med øgede krav til den
institutionelle ansvarlighed. Denne form for styring af en offentlig institution er i øvrigt helt i
overensstemmelse med New Public Management reformer i stort set alle andre offentlige
institutioner i den samme periode. Derudover fik diskussionen om udviklingen af vidensamfundet
politikerne til at fokusere på universiteternes rolle i den nye vidensøkonomi og stille krav om, at
universiteterne skulle stille sin viden til rådighed for samfundets økonomiske udvikling. På denne
baggrund blev kvalitetssikring af uddannelserne en vigtig del af Bologna aftalen, der som bekendt
satte gang i en reformproces af universiteterne over hele Europa.
Det videre arbejde med Bologna processen resulterede i 2005 i, at EU’s uddannelsesministre vedtog
”The European Quality Assurance Standards and Guidelines (ESG)”. Standarderne og
retningslinjerne er udviklet af ENQA (European Network for Quality Assurance in Higher
Education) i samarbejde med en række andre organisationer, og er således forankret hos en lang
række aktører i netværket omkring kvalitetssikring af højere uddannelser i Europa. Standarderne,
som er beskrevet i ENQAs rapport fra februar 2005 3 , ligger også til grund for de danske initiativer
omkring akkreditering. Formålet med standarderne og retningslinjerne bliver beskrevet på følgende
måde:
”The purpose of these standards and guidelines is to provide a source of assistance and
guidance to both higher education institutions in developing their own quality
assurance systems and agencies undertaking external quality assurance, as well as to
contribute to a common frame of reference, which can be used by institutions and
2 Oplæg på: The 2nd European Quality Assurance Forum, November 2007
3 Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (www.enqa.eu/pubs.lasso).
8