Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

På RUC har jeg undervist i pædagogik, videnskabsteori, sociologi og kommunikation
‐ dels på HUM‐BAS (både HIB og HAB), dels på SAM‐BAS, og endeligt på
overbygningsuddannelsen Kommunikation. Fra efteråret 1995 har jeg tillige undervist
på filosofiuddannelsen. Sideløbende med undervisningen på filosofi varetager jeg
funktionen som koordinator for hus 46.2 på HUM‐BAS.
De vigtigste publikationer er nok “Kritik af den kulturradikale pædagogik” (1974), “Det
mere menneskelige” (1979), “Den frie tanke” (s.m. Ole Thyssen, 1981) og
“Menneskeret” (s.m. Ole Thyssen, 1983). En bredere fremstilling af “Retsfilosofiens
idéhistorie” (fra Antikken til i dag) har været udgivet i foreløbige tryk, og planlægges
udgivet i mere afsluttet form i år. I det sidste år har jeg tillige afsluttet tre bidrag til
Reitzels nye to‐binds værk om ”Klassisk og moderne politisk teori”, som ligeledes
forventes udgivet i år, samt en engelsk‐sproget biografi over kunstsociologen og –
historikeren Arnold Hauser.
Forfatterskabet som helhed breder sig ud over et stort felt fra filosofi og idéhistorie
over æstetik, kunsthistorie, psykologi og pædagogik til sociologi, politologi og økonomi.
Mihail står ikke til rådighed for vejledning i forårssemestret.
Telefon: 4674 2347 / 2900 el. 2010 0706
E-mail: mihail@ruc.dk
Stig Andur Pedersen
Professor
Uddannet i matematik, fysik og filosofi ved Københavns Universitet. Professor i
matematikkens og naturvidenskabernes videnskabsteori.
Mit arbejde omfatter matematisk og filosofisk logik, matematikkens og
naturvidenskabernes filosofi, medicinsk filosofi, ingeniørvidenskabernes videnskabsteori,
teknologifilosofi, erkendelsesteori og sprogfilosofi. Jeg har skrevet bøger omhandlende
videnskabsfilosofi og logik, samt artikler inden for de nævnte områder.
Min forskning vedrører primært logiske og erkendelsesteoretiske aspekter ved
videnskabelig viden. Især er jeg interesseret i at karakterisere de forskellige former for
viden, der manifesterer sig inden for anvende områder som medicin og
ingeniørvidenskab. I modsætning til grundvidenskaberne er man nødt til i de nævnte
anvendte områder at beskæftige sig med viden, som ofte er mangelfuld og usikker,
men som ikke desto mindre indgår i beslutningssituationer, hvor store risici er
involveret. Dette rejser både erkendelsesteoretiske og etiske spørgsmål, som det er
vigtigt at afklare. Disse problemstillinger studeres bedst i samarbejde mellem filosoffer
og fagfolk fra de forskellige områder.