Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

Endelig har jeg de senere år udviklet en forkærlighed for at bringe filosofien i spil
med diverse former for fiktion, bl.a. populærkulturelle frembringelser som fx The
Matrix, X‐files og The Truman Show. En sådan indfaldsvinkel behøver ikke være poppet,
men kan tværtimod være givende, både for forståelsen af vores samtid og som
redskab til uddybelse og efterprøvning af filosofiske teorier. Hvordan dette nærmere
kan spænde af, uddyber jeg gerne på forespørgsel.
Tlf.: +45 4674 2356
Email: jvhh@ruc.dk
Klaus Frovin Jørgensen
Adjunkt.
Jeg er født 1969 og blev i 2001 kandidat fra RUC i fagene Matematik og Filosofi &
Videnskabsteori. I 2006 opnåede jeg PhD‐graden i videnskabsfilosofi på en afhandling
om Kants erkendelsesteori.
Mine interesser og kompetencer ligger fortrinsvis inden for erkendelsesteori,
videnskabsteori, matematikkens filosofi, logik og musikfilosofi. Mere generelt
beskæftiger jeg mig også med spørgsmål med tilstødende problemer og spørgsmål
inden for bevidsthedsfilosofi, sprogfilosofi, og moralfilosofi.
Når jeg anskuer filosofien er det primært når den møder andre videnskaber, discipliner
og konkrete fagområder, at den bliver interessant. Derfor vejleder jeg meget gerne
projekter, der er kombineret med et andet fag her på RUC. En af mine primære
kompetencer i denne retning vedrører matematisk erkendelse og ontologi. For filosofien
og videnskabsteorien har det altid udgjort et særligt problem, hvad vi skal forstå ved,
eksempelvis, de matematiske objekter. I hvilken forstand kan de siges at eksistere,
hvordan kan vi vide noget om dem, og hvor sikker er matematisk viden egentlig? I
den forbindelse er det interessant at diskutere, det man kalder for eksistensbeviser i
matematikken. Det særlige ved matematikkens filosofi er, at den berører mange
centrale erkendelsesteoretiske og metafysiske problemstillinger inden for filosofien;
eksempelvis eksistens af abstrakte størrelse, type‐token‐problematikken, sikkerhed af
viden/begrundet overbevisning, intuitiv viden og begreber som tid og rum.
Et andet – men beslægtet – område jeg er begyndt at interessere mig for er musikkens
filosofi. Hvad er det musiske sprog egentlig for et sprog? Hvad er dets semantik?
Hvordan kan det være, at musikere – selv når de improviserer frit – kan forstå og
følge hinanden? Og hvad er musisk kreativitet? Talehandlingsteorien som udviklet af
Austin og senere Searle giver et generelt bud på en sammenhæng mellem
bevidsthedsmæssige ilstande, sproglig mening og kulturelle og sociale institutioner.
Denne teori er et fint udgangspunkt for musikkens filosofi.