Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

those who can talk to their children about the history of the twentieth century without
wishing they could leave something out.
Jonathan Glover
Moderne teknologier som bioteknologi og informationsteknologi kan på mange måde
forbedre vores liv. Fx ved at skabe livsvigtig medicin og kompensation for handicaps.
Men samtidigt er det indlysende, at der er grænser for hvad disse teknologier bør
bruges til – jævnfør fx skønlitterære værker som Aldous Huxleys Fagre nye verden,
George Orwells 1984 og Mary Shellys Frankenstein. Det er et af formålene med dette
kursus, at give en introduktion til nogle af de centrale moralfilosofiske diskussioner,
der rejser sig i kølvandet på visse typer af moderne bioteknologi: Selektion af
befrugtede æg, ændring af menneskets arvemasse (transhumanisme) og brug af
doping.
Teknologiske fremskridt inden for genetik og kunstig befrugtning, har givet os
muligheder for – via prænatal diagnostik - at reducere mængden af børn, der bliver
født med alvorlige handicaps (fx downs syndrom). Og tegn i sol og måne peger på, at
der med øget viden inden for genetikken vil blive muligt at vælger ’designer børn’.
Det vil sige groft sagt sige, at man udvælger embryoner (befrugtede æg), fordi,
embryonet har dispositioner for egenskaber man kan forvente vil give barnet et bedre
live (fx høj intelligens eller smukt udseende). Vi skal i den forbindelse læse to kapitler
fra den kendte Oxford filosof, Jonathan Glovers’ nye bog Choosing Children: The
Ethical Dilemmas of Genetic Intervention (2006). Men et er, at selektere ud fra
kvaliteter mennesket har, noget andet er, at ændre menneskets kvaliteter ved hjælp at
teknologi. Dette bringer os til spørgsmålet om hvorvidt vi bør stræbe efter at ændre
vores genetik, således at vi bliver i stand til at overskride de begrænsninger for fx
livslængde, der ligger i vores art. Transhumanister mener, at det største problem for
mennesket er at det dør, og at vi for at forhindre dette (eller alternativt forlænge vores
liv betydeligt), bør ændre vores organisme ved hjælp af teknologi. Centralt i dette
arbejde er den engelske filosof John Harris’ bog Wonderwoman and Superman
(1992).
Den omfattende brug af doping i sportens verden har resulteret i en intens diskussion
af hvilke medicinske stoffer og metoder atleter det er etisk forsvarligt at atleter
benytter sig af. Vi skal i kurset præcisere og diskutere forskellige argumenter i
debatten om hvor grænsen bør gå for brug af præstationsfremmede stoffer og
metoder. Vi skal blandt andet læse et kapitel fra: Values in Sport: Elitism,
Nationalism, Gender equality and the Scientific Manufacture of Winners (2000), og
WADA’s (World Anti-Doping Agency) begrundelse for deres forbudsliste.
Udover en systematisk moralfilosofisk diskussion af disse bioteknologiske
muligheder, skal vi også beskæftige os med etiske overvejelser der gælder brug af alle
typer teknologier. I kurset skal vi læse en kritisk diskussion af argumenter, der alle
konkludere af videnskabsfolk ikke er moralsk ansvarlige for effekten af deres
forskning. Desuden skal vi se på en kritisk analyse af ’forsigtighedsprincippet’ - der
ofte bliver brugt som en begrundelse for hvordan vi bør regulere teknologi. Kurset vil
blive indledt med en kort introduktion til hvordan filosoffer, qua deres fag, kan
bidrage til en etisk vurdering af teknologi
Undervisningsplan og litteraturliste følger seneste 14 dage før kursusstart.