Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

Fra omkring vor tidsregning og frem til ca. år 1700 er vestens filosofiske sprog latin.
Næsten alle filosofiske skrifter er tænkt og skrevet på dette sprog – og samtidig var
latin internationalt korrespondancesprog mellem alle lærde i Europa. Fra Ciceros og
Boethius’ oversættelser i antikken, gennem middelalderens skolastik og renæssancens
filosofi og humanisme og frem i nyere tid hos f.eks. Descartes, er de filosofiske tanker
udtrykt på latin. Først med den engelske og skotske oplysning og med Kants senere
forfatterskab introduceres og udvikles folkesprog som engelsk og tysk for alvor som
filosofisk grundsprog. Blandt filosoffer og videnskabsmænd, historikere og digtere, er
der derfor tale om en levende udvikling af sproget, af ord og begreber, gennem mange
århundreder. Det betyder, at grundbegreber, idégrundlag, tænkemåder m.m. udvikles
betydeligt; ordene tillægges ny betydning, klassiske formuleringer ny tolkning, for nu
at sige det helt kort. Kursets overordnede formål er at give studerende kendskab til
denne unikke og lærerige udvikling og et redskab til at håndtere den.
Formål:
Kurset kan følges af alle interesserede, og forudsætter ingen forkundskaber i latin.
Men det henvender sig især til studerende, der nu eller senere ønsker at skrive projekt
eller speciale om emner inden for filosofiens eller videnskabernes historie. Formålet
er ikke uden videre at kunne læse filosofiske tekster på originalsprog, men at blive i
stand til at benytte tosprogede udgaver – som der efterhånden er rigtig mange af. Det
skal med andre ord blive muligt at få adgang til teksten, se på den originale ordlyd og
dermed sikre og øge anvendeligheden af de oversættelser, vi sædvanligvis læser.
Desuden vil der blive lagt op til og anvendt videnskabsteori; at diskutere
oversættelsesproblemer og tilegnelseshistorie (hermeneutik) – herunder inddragelse af
nogle af de mange oversættelser og tolkninger af filosofihistoriske tekster, der udgives
i øjeblikket.
Indhold:
1.-6. dobbelttime (forår 2005): Det sproglige og ideologiske grundlag fra antik til
middelalder. (ca. 1100; Cicero, Vulgata, Augustin, m.fl. Sproghistorie. Ordklasser
m.m. Små sætninger.
7.-12. dobbelttime (efterår 2005): Højmiddelalderen; Bernhard Silvestris, Thomas
Aquinas og aristotelismens udvikling; Bonaventura, Itinerarium mentis in Deum, og
nyplatonismens grundbegreber m. fl.; nydannelser; grammatik.
13.-18. dobbelttime (forår 2006); renæssancens og humanismens oversættelser og
nybrud; Ficino, Bruno, Descartes.
Andre tekster kan også inddrages efter studerende ønske og samråd. Men det er
grundlæggende et tekstlæsningskursus baseret på grammatik og tekstkritisk forståelse
med vægt på at kunne identificere ordklasser, faste udtryk, småordenes betydning
m.m. Desuden uddeles forskellige gloselister med oversættelse fra den sekundære
litteratur og den faglige litteratur præsenteres. Endelig må den studerende være
opmærksom på, at det er et kursus i sprogkundskab – at kurset er tænkt som en
hjælpedisciplin for øvrige studier på faget Filosofi & Videnskabsteori og derfor
formelt kan adskille sig fra de vanlige. Man må regne med forholdsvis meget
forberedelsestid de 6 uger kurser varer og til den følgende essayprøve.
Kurset er bygget op som fælles gennemgang af korte tekstuddrag med ledsagende
spørgsmål og opgaver. Og selvfølgelig det vigtigste: at kunne forstå og tale om de
originale teksters indhold: filosofi.