Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
spørgsmål <strong>og</strong> dermed en løsningsmodel der er designet til at håndtere konflikter i<br />
multikulturelle samfund. Vi skal se på traditionel liberalisme (Barry: Equality and<br />
Culture, 2001), kulturel liberalisme (Kymlicka: Multicultural Citizenship; A Liberal<br />
Theory of Minority Rights, 2002) <strong>og</strong> Nationalisme (Miller: On Nationality, 1995).<br />
Teorier som vi konstant kan se spor af i fx den danske integrationsdebat.<br />
L<strong>og</strong>ik <strong>og</strong> argumentationsteori<br />
v. Klaus Frovin Jørgensen<br />
I kursets <strong>for</strong>løb skal vi primært se på den klassiske l<strong>og</strong>ik <strong>og</strong> dens betydning inden <strong>for</strong><br />
argumentationsteorien, spr<strong>og</strong>filosofien <strong>og</strong> erkendelsesteorien. Klassisk l<strong>og</strong>ik omfatter<br />
udsagnsl<strong>og</strong>ik (<strong>og</strong>så kaldet sætningsl<strong>og</strong>ik) <strong>og</strong> første ordens prædikatl<strong>og</strong>ik. I<br />
undervisningen vil der blive lagt vægt på <strong>for</strong>holdet mellem spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> mening, hvilket<br />
inden <strong>for</strong> (bly.) l<strong>og</strong>ikken kaldes <strong>for</strong> hhv. syntaks <strong>og</strong> semantik. Vi vil med andre ord<br />
studere <strong>for</strong>holdet mellem a) det at <strong>for</strong>me <strong>og</strong> hævde spr<strong>og</strong>lige udtryk; samt b)<br />
sandheden af sådanne spr<strong>og</strong>lige udtryk. I <strong>for</strong>længelse heraf vil begreberne om<br />
gyldighed <strong>og</strong> holdbarhed af argumenter blive introduceret <strong>og</strong> diskuteret.<br />
Kurset tager udgangspunkt i den semantiske del af l<strong>og</strong>ikken: nemlig den specifikke<br />
<strong>for</strong>ståelse af begrebet 'sandhed'. Dette fører over i brugen af sandhedstabeller samt<br />
konstruktionen af udsagnsl<strong>og</strong>iske- <strong>og</strong> prædikatsl<strong>og</strong>iske modeller. På det syntaktiske<br />
niveau vil tableauer udgøre det primære grundlag. Genne undervisningen vil det blive<br />
tydeligt at tableauerne er stærkt motiveret af semantiske overvejelser, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> kaldes<br />
disse ofte 'semantiske tableauer'. Tableauer er en uhyre simpel <strong>og</strong> effektiv måde at<br />
afgøre gyldigheden af udsagnsl<strong>og</strong>iske argumenter. På det prædikatl<strong>og</strong>iske plan er<br />
sagen mere kompliceret, da denne l<strong>og</strong>ik ikke er afgørbar; dvs. vi kan stå over<strong>for</strong> et<br />
argument, <strong>for</strong>muleret i prædikatl<strong>og</strong>ikken, som vi ikke kan afgøre om er gyldigt eller<br />
ej. På kurset vil vi komme ind på dette fundamentale træk ved l<strong>og</strong>ikken, som er et<br />
principielt <strong>og</strong> grundlæggende problem der vedrører første ordens l<strong>og</strong>ikken. Det vil<br />
sige, problemet er ikke kun knyttet til tableau-metoden. Faktisk er tableau-metoden,<br />
sammenlignet med andre metoder, en meget effektiv metode <strong>og</strong>så inden <strong>for</strong><br />
prædikatl<strong>og</strong>ikken.<br />
Den første halvdel af kurset vil introducere den klassiske første ordens l<strong>og</strong>ik, <strong>og</strong><br />
denne introduktion vil herefter fungere som afsæt <strong>for</strong> analysen af filosofiske<br />
problemstillinger, som vi kan finde dem inden <strong>for</strong> den såkaldt <strong>for</strong>melle filosofi<br />
(<strong>for</strong>mal philosophy). I denne anden halvdel af kurset vil det d<strong>og</strong> være af betydning,<br />
hvad de studerende på holdet synes lyder spændende. Et eksempel kunne være den<br />
intuitionistiske l<strong>og</strong>ik <strong>og</strong> dens betydning <strong>for</strong> eksempelvis Michael Dummetts<br />
<strong>for</strong>mulering af sit filosofiske standpunkt, der <strong>og</strong>så kaldes semantisk antirealisme. Et<br />
andet område vi kunne komme ind på er modal-l<strong>og</strong>ik, der i den nyere <strong>for</strong>skning er<br />
kommet til at spille en central rolle inden <strong>for</strong> både epistemisk l<strong>og</strong>ik (l<strong>og</strong>ik, der<br />
vedrører erkendelsen) <strong>og</strong> deontisk l<strong>og</strong>ik (l<strong>og</strong>ik, der vedrører moralen). Endelig kunne<br />
det <strong>og</strong>så være en mulighed at se på de mere spr<strong>og</strong>filosofiske emner såsom Gödels <strong>og</strong><br />
Tarskis begrænsningsresultater vedrørende <strong>for</strong>melle spr<strong>og</strong>. Disse resultater leder<br />
naturligt over i Montagues arbejde fra 50-erne der vedrører i hvilken udstrækning<br />
spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> semantik er <strong>for</strong>enelige. Det interessante ved Montagues arbejde er, at det er<br />
et storartet eksempel på hvorledes indsigt i spr<strong>og</strong>filosofiske kendsgerninger - opnået<br />
gennem studiet af den <strong>for</strong>melle l<strong>og</strong>ik – kan føre til en indsigt, der direkte<br />
underminerer <strong>og</strong> der<strong>for</strong> viser umuligheden af Davidsons senere spr<strong>og</strong>filosofiske
Change language