Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
Hobbes, Leviathan. Mange forskellige udgaver, for eksempel den fra Cambridge University Press udgivet af Richard Tuck. Kant, Den evige fred. Mange forskellige udgaver. Den gamle danske oversættelse kan dog ikke anbefales. For ikke tyskkyndige er der er god engelsk oversættelse i Kant, Political Writings, Cambridge UP. Vitoria, Francisco de, Political Writings, edited by Anthony Pagden and Jeremy Lawrance, Cambridge: Cambridge University Press. 1991/2003 Litteratur sekundær Tuck, Richard, The Rights of War and Peace: Political Thought and the International Order from Grotius to Kant, Oxford: Oxford University Press 1999/2001. Det bedst mulige samfund Et kursus om moderne politisk filosofi v. Thomas Søbirk Petersen Det centrale spørgsmål inden for politisk filosofi er hvilke moralske principper et retfærdigt samfund bør realisere. Bør vi fx stræbe efter at indrette et samfund, der maksimerer den samlede velfærd for borgerne, eller et samfund der stræber mod at respektere borgernes rettigheder, eller et samfund der i særlig grad tager hensyn til de dårligst stillede? Relevansen af politisk filosofi er let at få øje på. Hvilken politisk filosofi et samfund er styret efter, har afgørende betydning for alles individers mulighed for velfærd. Det er jo netop normative politiske principper, der guider samfundets basale institutioner - fx skattevæsenets, socialvæsenets og sundhedsvæsenets fordeling af byrder og ydelser, samt hvilken integrationspolitik og retspolitik et samfund har etc. Kurset begynder med en kort introduktion af utilitarisme, egalitarisme og prioritetssysnpunktet, da de fleste positioner inden for politisk filosofi er formuleret enten i opposition til disse teorier eller er inspireret af disse teorier. I den forbindelse skal vi læse Derek Parfits berømte artikel fra 1998 Priority or Equality?. Herefter skal vi diskutere centrale kritiske indvendinger mod de to mest kendte positioner inden for politisk filosofi: Robert Nozicks Libertarianisme og John Rawls’ socialliberalisme. . I den forbindelse skal vi se på en marxistisk kritik af Rawls og en højre-fløjskritik af Nozick! I den sidste halvdel af kurset skal vi arbejde med et meget hot og aktuelt emne inden for moderne politisk filosofi – nemlig de udfordringer som en multikulturelt samfund rejser. Et samfund med mange forskellige kulturer og derfor ofte forskellige værdier, rejser typisk en lang række af normative politisk spørgsmål med hensyn til hvordan majoritetskulturen og de forskellige minoritetskulturen skal leve sammen. kan løse de politiske spørgsmål, der rejser sig i et samfund. Bør et liberalt samfund fx yde statslig støtte til truede kulturelle livsformer, acceptere tvangsægteskaber og rituel slagtning samt brug af tørklæder i skolen og på arbejdspladsen? Og hvad med shikers ønske om at kunne bruge turban når de køre på motorcykel stedet for styrthjelm eller rastafariers ønsker om at ryge hash fordi der er en del af deres religion. Vi skal i kurset arbejde med tre forskellige politiske filosofier, der alle hævder at have svaret på disse
spørgsmål og dermed en løsningsmodel der er designet til at håndtere konflikter i multikulturelle samfund. Vi skal se på traditionel liberalisme (Barry: Equality and Culture, 2001), kulturel liberalisme (Kymlicka: Multicultural Citizenship; A Liberal Theory of Minority Rights, 2002) og Nationalisme (Miller: On Nationality, 1995). Teorier som vi konstant kan se spor af i fx den danske integrationsdebat. Logik og argumentationsteori v. Klaus Frovin Jørgensen I kursets forløb skal vi primært se på den klassiske logik og dens betydning inden for argumentationsteorien, sprogfilosofien og erkendelsesteorien. Klassisk logik omfatter udsagnslogik (også kaldet sætningslogik) og første ordens prædikatlogik. I undervisningen vil der blive lagt vægt på forholdet mellem sprog og mening, hvilket inden for (bly.) logikken kaldes for hhv. syntaks og semantik. Vi vil med andre ord studere forholdet mellem a) det at forme og hævde sproglige udtryk; samt b) sandheden af sådanne sproglige udtryk. I forlængelse heraf vil begreberne om gyldighed og holdbarhed af argumenter blive introduceret og diskuteret. Kurset tager udgangspunkt i den semantiske del af logikken: nemlig den specifikke forståelse af begrebet 'sandhed'. Dette fører over i brugen af sandhedstabeller samt konstruktionen af udsagnslogiske- og prædikatslogiske modeller. På det syntaktiske niveau vil tableauer udgøre det primære grundlag. Genne undervisningen vil det blive tydeligt at tableauerne er stærkt motiveret af semantiske overvejelser, og derfor kaldes disse ofte 'semantiske tableauer'. Tableauer er en uhyre simpel og effektiv måde at afgøre gyldigheden af udsagnslogiske argumenter. På det prædikatlogiske plan er sagen mere kompliceret, da denne logik ikke er afgørbar; dvs. vi kan stå overfor et argument, formuleret i prædikatlogikken, som vi ikke kan afgøre om er gyldigt eller ej. På kurset vil vi komme ind på dette fundamentale træk ved logikken, som er et principielt og grundlæggende problem der vedrører første ordens logikken. Det vil sige, problemet er ikke kun knyttet til tableau-metoden. Faktisk er tableau-metoden, sammenlignet med andre metoder, en meget effektiv metode også inden for prædikatlogikken. Den første halvdel af kurset vil introducere den klassiske første ordens logik, og denne introduktion vil herefter fungere som afsæt for analysen af filosofiske problemstillinger, som vi kan finde dem inden for den såkaldt formelle filosofi (formal philosophy). I denne anden halvdel af kurset vil det dog være af betydning, hvad de studerende på holdet synes lyder spændende. Et eksempel kunne være den intuitionistiske logik og dens betydning for eksempelvis Michael Dummetts formulering af sit filosofiske standpunkt, der også kaldes semantisk antirealisme. Et andet område vi kunne komme ind på er modal-logik, der i den nyere forskning er kommet til at spille en central rolle inden for både epistemisk logik (logik, der vedrører erkendelsen) og deontisk logik (logik, der vedrører moralen). Endelig kunne det også være en mulighed at se på de mere sprogfilosofiske emner såsom Gödels og Tarskis begrænsningsresultater vedrørende formelle sprog. Disse resultater leder naturligt over i Montagues arbejde fra 50-erne der vedrører i hvilken udstrækning sprog og semantik er forenelige. Det interessante ved Montagues arbejde er, at det er et storartet eksempel på hvorledes indsigt i sprogfilosofiske kendsgerninger - opnået gennem studiet af den formelle logik – kan føre til en indsigt, der direkte underminerer og derfor viser umuligheden af Davidsons senere sprogfilosofiske
- Page 232 and 233: Øvrigt Som bilag vedlægges følge
- Page 234 and 235: 5) Der tilbydes 5-6 temaer i adjunk
- Page 236 and 237: Nye obligatoriske spor: 1. Deltagel
- Page 238 and 239: Som noget nyt ved RUC gøres adjunk
- Page 240 and 241: UniPæd og den ansvarlige i institu
- Page 242 and 243: • UniPæd danner ramme om aktivit
- Page 244 and 245: • UniPæd skal sammen med ”Fagd
- Page 246 and 247: ”Studentercentreret undervisning
- Page 248 and 249: Der vil blive lagt vægt på 4 spor
- Page 250 and 251: Der gennemføres en række intervie
- Page 252 and 253: Kortlægning af specialevejledning,
- Page 254 and 255: evillingen skal bruges til udviklin
- Page 256 and 257: Fokus kunne f.eks. være at identif
- Page 258 and 259: UniPæd i 2007 i alt har forbrugt i
- Page 260 and 261: BEMÆRK: Rollen som proces coach er
- Page 262 and 263: Bilag C Informationssøgning - kurs
- Page 264 and 265: Bilag 11: Evalueringsskema til eval
- Page 266 and 267: 4. Synes du undervisningen har kval
- Page 268 and 269: Bilag 12: Oversigt over kurser på
- Page 270 and 271: ved Klaus F. Jørgensen I kursets f
- Page 272 and 273: 7.-12. dobbelttime (efterår 2005):
- Page 274 and 275: Kurser efterår 2005 Filosofihistor
- Page 276 and 277: 3. kursusgang: Introduktion / kapit
- Page 278 and 279: Kripke’s Naming and Necessity V/
- Page 280 and 281: Kendsgerningens historie Vidnesbyrd
- Page 284 and 285: program. Som sådan er Montagues re
- Page 286 and 287: Fra omkring vor tidsregning og frem
- Page 288 and 289: Kurser efterår 2006 Kursus i Filos
- Page 290 and 291: Liah Greenfield, ”How Economics B
- Page 292 and 293: Den teknologifilosofiske debat er b
- Page 294 and 295: those who can talk to their childre
- Page 296 and 297: formulering af sit filosofiske stan
- Page 298 and 299: Videnskabshistorie Kurset giver et
- Page 300 and 301: 5. Taksonomi Dear 2006, kapitel 2,
- Page 302 and 303: Anbefalet litteratur: Theodore Port
- Page 304 and 305: Moderne Metafysik V. Stig Andur Ped
- Page 306 and 307: Bilag 13: Vejlederprofiler
- Page 308 and 309: formel bevisteori. Første halvdel
- Page 310 and 311: (hvem skriver historie, hvornår og
- Page 312 and 313: Vincent F. Hendricks Dr. phil., ph.
- Page 314 and 315: Jeg har udgivet artikler inden for
- Page 316 and 317: Primære vejledningsområder: Logik
- Page 318 and 319: Bilag 14: Roskilde Universitet 2020
- Page 320 and 321: • evalueringen afspejler læringe
- Page 322 and 323: • Roskilde Universitet skal spill
- Page 324 and 325: Den tværfaglige tilgang skal sikre
- Page 326 and 327: • Forskningsgrupperne skal værne
- Page 328 and 329: uddannelsesprogrammer og ikke afson
- Page 330 and 331: • Der skal udvikles tilbud om udl
Hobbes, Leviathan. Mange <strong>for</strong>skellige udgaver, <strong>for</strong> eksempel den fra Cambridge<br />
University Press udgivet af Richard Tuck.<br />
Kant, Den evige fred. Mange <strong>for</strong>skellige udgaver. Den gamle danske oversættelse kan<br />
d<strong>og</strong> ikke anbefales. For ikke tyskkyndige er der er god engelsk oversættelse i Kant,<br />
Political Writings, Cambridge UP.<br />
Vitoria, Francisco de, Political Writings, edited by Anthony Pagden and Jeremy<br />
Lawrance, Cambridge: Cambridge University Press. 1991/2003<br />
Litteratur sekundær<br />
Tuck, Richard, The Rights of War and Peace: Political Thought and the International<br />
Order from Grotius to Kant, Ox<strong>for</strong>d: Ox<strong>for</strong>d University Press 1999/2001.<br />
Det bedst mulige samfund<br />
Et kursus om moderne politisk filosofi<br />
v. Thomas Søbirk Petersen<br />
Det centrale spørgsmål inden <strong>for</strong> politisk filosofi er hvilke moralske principper et<br />
retfærdigt samfund bør realisere. Bør vi fx stræbe efter at indrette et samfund, der<br />
maksimerer den samlede velfærd <strong>for</strong> borgerne, eller et samfund der stræber mod at<br />
respektere borgernes rettigheder, eller et samfund der i særlig grad tager hensyn til de<br />
dårligst stillede?<br />
Relevansen af politisk filosofi er let at få øje på. Hvilken politisk filosofi et<br />
samfund er styret efter, har afgørende betydning <strong>for</strong> alles individers mulighed <strong>for</strong><br />
velfærd. Det er jo netop normative politiske principper, der guider samfundets<br />
basale institutioner - fx skattevæsenets, socialvæsenets <strong>og</strong> sundhedsvæsenets<br />
<strong>for</strong>deling af byrder <strong>og</strong> ydelser, samt hvilken integrationspolitik <strong>og</strong> retspolitik et<br />
samfund har etc.<br />
Kurset begynder med en kort introduktion af utilitarisme, egalitarisme <strong>og</strong><br />
prioritetssysnpunktet, da de fleste positioner inden <strong>for</strong> politisk filosofi er <strong>for</strong>muleret<br />
enten i opposition til disse teorier eller er inspireret af disse teorier. I den <strong>for</strong>bindelse<br />
skal vi læse Derek Parfits berømte artikel fra 1998 Priority or Equality?. Herefter skal<br />
vi diskutere centrale kritiske indvendinger mod de to mest kendte positioner inden <strong>for</strong><br />
politisk filosofi: Robert Nozicks Libertarianisme <strong>og</strong> John Rawls’ socialliberalisme. . I<br />
den <strong>for</strong>bindelse skal vi se på en marxistisk kritik af Rawls <strong>og</strong> en højre-fløjskritik af<br />
Nozick!<br />
I den sidste halvdel af kurset skal vi arbejde med et meget hot <strong>og</strong> aktuelt emne inden<br />
<strong>for</strong> moderne politisk filosofi – nemlig de ud<strong>for</strong>dringer som en multikulturelt samfund<br />
rejser. Et samfund med mange <strong>for</strong>skellige kulturer <strong>og</strong> der<strong>for</strong> ofte <strong>for</strong>skellige værdier,<br />
rejser typisk en lang række af normative politisk spørgsmål med hensyn til hvordan<br />
majoritetskulturen <strong>og</strong> de <strong>for</strong>skellige minoritetskulturen skal leve sammen. kan løse de<br />
politiske spørgsmål, der rejser sig i et samfund. Bør et liberalt samfund fx yde statslig<br />
støtte til truede kulturelle livs<strong>for</strong>mer, acceptere tvangsægteskaber <strong>og</strong> rituel slagtning<br />
samt brug af tørklæder i skolen <strong>og</strong> på arbejdspladsen? Og hvad med shikers ønske om<br />
at kunne bruge turban når de køre på motorcykel stedet <strong>for</strong> styrthjelm eller rastafariers<br />
ønsker om at ryge hash <strong>for</strong>di der er en del af deres religion. Vi skal i kurset arbejde<br />
med tre <strong>for</strong>skellige politiske filosofier, der alle hævder at have svaret på disse