Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
Kendsgerningens historie Vidnesbyrd, gentleman-dyder og den videnskabelige sandheds socialhistorie V/Karin Tybjerg Videnskabshistorien har traditionelt fremstillet udviklingen af videnskabelige metoder og teorier som nødvendig og uomgængelig. Det vil sige, den eksperimentelle metode og Newtons gravitationsteori ser ud, som de gør ganske uafhængigt af tid og sted for deres fremkomst. Den historiske kontekst er dermed reduceret til blot at være hæmmende eller befordrende for den givne udvikling. Sådanne fremstillinger har moderne videnskabshistorikere imidlertid sat spørgsmålstegn ved. På dette kursus vil vi diskutere, hvordan nogle af naturvidenskabernes grundbegreber – fakta, eksperimenter og observationer – kan ses som resultater af specifikke historiske sammenhænge. Kurset tager sit udgangspunkt i Steven Shapins The Social History of Truth (1994), som er et klassisk studie i hvordan sociale, kulturelle og historiske faktorer indvirkede på videnskabelige begreber som observation og kendsgerninger. For Shapin er disse forankrede i 1600-tallets værdisystemer for britiske gentlemen: ærlighed, standsbevidsthed og økonomisk frihed. Han vil dermed ud fra et konkret historisk materiale vise, at naturvidenskabelig viden – som al anden viden – er socialt og historisk betinget. Med afsæt i dette studie vil kurset gennemgå en række nye drejninger i videnskabshistorien og videnskabsfilosofien. Videnskabshistorien har flyttet sit fokus fra videnskabelige teorier til de sociale praksis som omgærder dem. Hvorfor er f.eks. gentleman’en Robert Boyles ord lige så pålideligt som at se hans eksperiment med egne øjne. Samtidig har videnskabsfilosofien bevæget sig fra individuel erkendelsesteori til en kollektiv epistemologi, hvor andre menneskers vidnesbyrd spiller en central rolle som kilde til viden. Det meste af hvad vi ved, ved vi jo ret beset fra andre. Kurset vil give en historisk klangbund for både socialkonstruktivistiske og erkendelsesteoretiske teorier, og vi vil diskutere, om det er muligt at skrive kendsgerningens eller objektivitetens historie. Hvis den naturvidenskabelige objektivitets autoritet er socialt og historisk betinget, spiller det så en rolle for dens status – dengang og nu? Litteratur: Steven Shapin: A Social History of Truth. The University of Chicago Press 1994 + udleverede kilder og artikler
Kurser forår 2006 Etik v. Jesper Ryberg Formålet med kurset er at give en indføring i moderne etik. Hovedvægten vil ligge på en præsentation af centrale teorier indenfor den etiske teori, herunder traditionelle teorier som konsekventialisme, deontologi, dydsetik og kontraktteori, samt nyere teorier i form af feministisk etik og miljøetik Endvidere vil det blive givet en introduktion til de dominerende metaetiske positioner af både kognitivistisk og nonkognitivistisk art. Samt til normativ politisk filosofi. Ud over at kurset ønsker at levere et kendskab til teorier og begreber, vil der i hele forløbet blive langt vægt på at fremstille de væsentligste kritikpunkter, som de forskellige teorier har været stillet overfor i den filosofiske diskussion. Kursusoversigt: 1) Utilitarisme 2) Utilitarisme 3) Deontologi 4) Deontologi 5) Dydsetik 6) Kontraktteori 7) Feministisk etik 8) Miljøetik 9) Politiske filosofi: Rawls 10) Politisk filosofi: Nozick 11) Metaetik: kognitivisme 12) Metaetik: non-kognitivisme Litteratur Der vil som kursuslitteratur blive lavet et kompendium i hvilket alt primær litteratur er samlet. Som sekundær litteratur anvendes ”Normativ etik efter 1960” i P. Lübcke (red.): Engelsk og Amerikansk Filosofi, Politikens Forlag. Krigsfilosofi – den retfærdige krig v. Adam Diderichsen Perioden fra opdagelsen af Amerika og frem til den westfalske fred spillede en afgørende rolle for dannelsen af moderne forestillinger om international ret og legitim krigsførelse. Vi vil i kursets forløb læse to vigtige forfattere fra perioden, nemlig Vitoria og Grotius, for at se, hvorledes disse tænkere lagde grundlaget for international ret og krig. Dernæst vil vi se nærmere på, hvordan dette udgangspunkt videreudvikles og modificeres hos de to moderne politiske tænkere, der stadigt står som de helt centrale referencepunkter inden for international ret: Hobbes og Kant. Litteratur primær
- Page 230 and 231: Økonomi / Ressourcer Der er, som t
- Page 232 and 233: Øvrigt Som bilag vedlægges følge
- Page 234 and 235: 5) Der tilbydes 5-6 temaer i adjunk
- Page 236 and 237: Nye obligatoriske spor: 1. Deltagel
- Page 238 and 239: Som noget nyt ved RUC gøres adjunk
- Page 240 and 241: UniPæd og den ansvarlige i institu
- Page 242 and 243: • UniPæd danner ramme om aktivit
- Page 244 and 245: • UniPæd skal sammen med ”Fagd
- Page 246 and 247: ”Studentercentreret undervisning
- Page 248 and 249: Der vil blive lagt vægt på 4 spor
- Page 250 and 251: Der gennemføres en række intervie
- Page 252 and 253: Kortlægning af specialevejledning,
- Page 254 and 255: evillingen skal bruges til udviklin
- Page 256 and 257: Fokus kunne f.eks. være at identif
- Page 258 and 259: UniPæd i 2007 i alt har forbrugt i
- Page 260 and 261: BEMÆRK: Rollen som proces coach er
- Page 262 and 263: Bilag C Informationssøgning - kurs
- Page 264 and 265: Bilag 11: Evalueringsskema til eval
- Page 266 and 267: 4. Synes du undervisningen har kval
- Page 268 and 269: Bilag 12: Oversigt over kurser på
- Page 270 and 271: ved Klaus F. Jørgensen I kursets f
- Page 272 and 273: 7.-12. dobbelttime (efterår 2005):
- Page 274 and 275: Kurser efterår 2005 Filosofihistor
- Page 276 and 277: 3. kursusgang: Introduktion / kapit
- Page 278 and 279: Kripke’s Naming and Necessity V/
- Page 282 and 283: Hobbes, Leviathan. Mange forskellig
- Page 284 and 285: program. Som sådan er Montagues re
- Page 286 and 287: Fra omkring vor tidsregning og frem
- Page 288 and 289: Kurser efterår 2006 Kursus i Filos
- Page 290 and 291: Liah Greenfield, ”How Economics B
- Page 292 and 293: Den teknologifilosofiske debat er b
- Page 294 and 295: those who can talk to their childre
- Page 296 and 297: formulering af sit filosofiske stan
- Page 298 and 299: Videnskabshistorie Kurset giver et
- Page 300 and 301: 5. Taksonomi Dear 2006, kapitel 2,
- Page 302 and 303: Anbefalet litteratur: Theodore Port
- Page 304 and 305: Moderne Metafysik V. Stig Andur Ped
- Page 306 and 307: Bilag 13: Vejlederprofiler
- Page 308 and 309: formel bevisteori. Første halvdel
- Page 310 and 311: (hvem skriver historie, hvornår og
- Page 312 and 313: Vincent F. Hendricks Dr. phil., ph.
- Page 314 and 315: Jeg har udgivet artikler inden for
- Page 316 and 317: Primære vejledningsområder: Logik
- Page 318 and 319: Bilag 14: Roskilde Universitet 2020
- Page 320 and 321: • evalueringen afspejler læringe
- Page 322 and 323: • Roskilde Universitet skal spill
- Page 324 and 325: Den tværfaglige tilgang skal sikre
- Page 326 and 327: • Forskningsgrupperne skal værne
- Page 328 and 329: uddannelsesprogrammer og ikke afson
Kurser <strong>for</strong>år 2006<br />
Etik<br />
v. Jesper Ryberg<br />
Formålet med kurset er at give en indføring i moderne etik. Hovedvægten vil ligge på<br />
en præsentation af centrale teorier inden<strong>for</strong> den etiske teori, herunder traditionelle<br />
teorier som konsekventialisme, deontol<strong>og</strong>i, dydsetik <strong>og</strong> kontraktteori, samt nyere<br />
teorier i <strong>for</strong>m af feministisk etik <strong>og</strong> miljøetik Endvidere vil det blive givet en<br />
introduktion til de dominerende metaetiske positioner af både k<strong>og</strong>nitivistisk <strong>og</strong> nonk<strong>og</strong>nitivistisk<br />
art. Samt til normativ politisk filosofi. Ud over at kurset ønsker at<br />
levere et kendskab til teorier <strong>og</strong> begreber, vil der i hele <strong>for</strong>løbet blive langt vægt på at<br />
fremstille de væsentligste kritikpunkter, som de <strong>for</strong>skellige teorier har været stillet<br />
over<strong>for</strong> i den filosofiske diskussion.<br />
Kursusoversigt:<br />
1) Utilitarisme<br />
2) Utilitarisme<br />
3) Deontol<strong>og</strong>i<br />
4) Deontol<strong>og</strong>i<br />
5) Dydsetik<br />
6) Kontraktteori<br />
7) Feministisk etik<br />
8) Miljøetik<br />
9) Politiske filosofi: Rawls<br />
10) Politisk filosofi: Nozick<br />
11) Metaetik: k<strong>og</strong>nitivisme<br />
12) Metaetik: non-k<strong>og</strong>nitivisme<br />
Litteratur<br />
Der vil som kursuslitteratur blive lavet et kompendium i hvilket alt primær litteratur<br />
er samlet. Som sekundær litteratur anvendes ”Normativ etik efter 1960” i P. Lübcke<br />
(red.): Engelsk <strong>og</strong> Amerikansk <strong>Filosofi</strong>, Politikens Forlag.<br />
Krigsfilosofi – den retfærdige krig<br />
v. Adam Diderichsen<br />
Perioden fra opdagelsen af Amerika <strong>og</strong> frem til den westfalske fred spillede en<br />
afgørende rolle <strong>for</strong> dannelsen af moderne <strong>for</strong>estillinger om international ret <strong>og</strong> legitim<br />
krigsførelse. Vi vil i kursets <strong>for</strong>løb læse to vigtige <strong>for</strong>fattere fra perioden, nemlig<br />
Vitoria <strong>og</strong> Grotius, <strong>for</strong> at se, hvorledes disse tænkere lagde grundlaget <strong>for</strong><br />
international ret <strong>og</strong> krig. Dernæst vil vi se nærmere på, hvordan dette udgangspunkt<br />
videreudvikles <strong>og</strong> modificeres hos de to moderne politiske tænkere, der stadigt står<br />
som de helt centrale referencepunkter inden <strong>for</strong> international ret: Hobbes <strong>og</strong> Kant.<br />
Litteratur primær
Change language