Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

Kendsgerningens historie
Vidnesbyrd, gentleman-dyder og den videnskabelige sandheds socialhistorie
V/Karin Tybjerg
Videnskabshistorien har traditionelt fremstillet udviklingen af videnskabelige metoder
og teorier som nødvendig og uomgængelig. Det vil sige, den eksperimentelle metode
og Newtons gravitationsteori ser ud, som de gør ganske uafhængigt af tid og sted for
deres fremkomst. Den historiske kontekst er dermed reduceret til blot at være
hæmmende eller befordrende for den givne udvikling. Sådanne fremstillinger har
moderne videnskabshistorikere imidlertid sat spørgsmålstegn ved. På dette kursus vil
vi diskutere, hvordan nogle af naturvidenskabernes grundbegreber – fakta,
eksperimenter og observationer – kan ses som resultater af specifikke historiske
sammenhænge. Kurset tager sit udgangspunkt i Steven Shapins The Social History of
Truth (1994), som er et klassisk studie i hvordan sociale, kulturelle og historiske
faktorer indvirkede på videnskabelige begreber som observation og kendsgerninger.
For Shapin er disse forankrede i 1600-tallets værdisystemer for britiske gentlemen:
ærlighed, standsbevidsthed og økonomisk frihed. Han vil dermed ud fra et konkret
historisk materiale vise, at naturvidenskabelig viden – som al anden viden – er socialt
og historisk betinget. Med afsæt i dette studie vil kurset gennemgå en række nye
drejninger i videnskabshistorien og videnskabsfilosofien. Videnskabshistorien har
flyttet sit fokus fra videnskabelige teorier til de sociale praksis som omgærder dem.
Hvorfor er f.eks. gentleman’en Robert Boyles ord lige så pålideligt som at se hans
eksperiment med egne øjne. Samtidig har videnskabsfilosofien bevæget sig fra
individuel erkendelsesteori til en kollektiv epistemologi, hvor andre menneskers
vidnesbyrd spiller en central rolle som kilde til viden. Det meste af hvad vi ved, ved vi
jo ret beset fra andre. Kurset vil give en historisk klangbund for både
socialkonstruktivistiske og erkendelsesteoretiske teorier, og vi vil diskutere, om det er
muligt at skrive kendsgerningens eller objektivitetens historie. Hvis den
naturvidenskabelige objektivitets autoritet er socialt og historisk betinget, spiller det
så en rolle for dens status – dengang og nu?
Litteratur: Steven Shapin: A Social History of Truth. The University of Chicago Press
1994 + udleverede kilder og artikler