Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

11. Psykologi, sociologi og historievidenskaben i 1800-tallet
12. Andre aspekter af videnskabernes udvikling i 1800-tallet
Litteratur:
David C. Lindberg, The Beginnings of Western Science, Chicago: Chicago University
Press, 1992.
I. Bernard Cohen, Revolution in Science, Cambridge, Massachusetts: Belknap Press of
Harvard University Press, 1985.
Thomas S. Kuhn, Videnskabens revolutioner, København: Fremad A/S, 1995.
Roger Smith, The Norton History of the Human Sciences, New York: W. W. Norton
& Company, 1997.
Erkendelsteori
V/ Vincent Hendricks
Traditionelt set er der to indfaldsvinkler til epistemologiske studier: En “mainstream”
eller uformel erkendelsesteoretisk vinkel, der søger efter nødvendige og tilstrækkelige
betingelser for viden baseret på common-sense overvejelser forsynet med en række
realistiske og til tider mere spekulative eksempler/modeksempler, eller en formel
vinkel hvor en række metoder og teknikker hentet fra logikken, matematikken og
datalogien anvendes på vidensområdet. Disse to traditioner har desværre ikke
interageret på nævneværdig vis indtil videre.
Epistemologi kan ses som et svar til skepticismen. Skepticismen har siden oldtiden
henholdt sig til prima facie muligheder for fejltagelser og menneskets (kognitive)
fejlbarlighed som de vægtigste argumenter mod videnspåstande. Et moderne svar til
skeptikeren er at henholde sig til forcing. Forcing er et heuristisk princip nærmere end
en egentlig tese:
Whenever knowledge claims are challenged by alleged possibilities of error, the
strategy is to show that the possibilities of error fail to be genuine in the relevant
sense. [Forcing Epistemology, p. 11]
De moderne og meget indflydelsesrige epistemologiske positioner kaldet henholdsvis
epistemisk reliabilisme, Nozick’s kontrafaktiske epistemologi, og Lewis’s modale
epistemologi er alle tre uformelle mainstream epistemologiske indfaldsvinkler, der
tilfredsstiller dette heuristiske princip. Det viser sig, at mange formelle
epistemologiske teorier også deler forcing-heuristikken, herunder epistemisk logik,
formel indlæringsteori og modal operator teori.
Formålet med kurset er at systematisk demonstrere hvorledes tre repræsentanter for
den uformelle erkendelsesteori (epistemisk reliabilisme, kontrafaktisk og modal
epistemologi) og tre repræsentanter for den formelle erkendelsesteori (epistemisk
logik, formel indlæringsteori og modal operator-teori) har meget til fælles både
epistemologisk og metodologisk set.
Litteratur
Bernecker, S. & Dretske, F. Knowledge - Readings in Contemporary Epistemology,
OUP 2000 – udvalgte tekster.
Kursusoversigt
1. kursusgang: Introduktion / kapitel 1: Forcing Epistemology
2. kursusgang: Introduktion / kapitel 2: Forcing Epistemology