Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

7.-12. dobbelttime (efterår 2005): Højmiddelalderen; Bernhard Silvestris, Thomas
Aquinas og aristotelismens udvikling; Bonaventura, Itinerarium mentis in Deum, og
nyplatonismens grundbegreber m. fl.; nydannelser; grammatik.
13.-18. dobbelttime (forår 2006); renæssancens og humanismens oversættelser og
nybrud; Ficino, Bruno, Descartes.
Andre tekster kan også inddrages efter studerende ønske og samråd. Men det er
grundlæggende et tekstlæsningskursus baseret på grammatik og tekstkritisk forståelse
med vægt på at kunne identificere ordklasser, faste udtryk, småordenes betydning
m.m. Desuden uddeles forskellige gloselister med oversættelse fra den sekundære
litteratur og den faglige litteratur præsenteres. Endelig må den studerende være
opmærksom på, at det er et kursus i sprogkundskab – at kurset er tænkt som en
hjælpedisciplin for øvrige studier på faget Filosofi & Videnskabsteori og derfor
formelt kan adskille sig fra de vanlige. Man må regne med forholdsvis meget
forberedelsestid de 6 uger kurser varer og til den følgende essayprøve.
Kurset er bygget op som fælles gennemgang af korte tekstuddrag med
ledsagende spørgsmål og opgaver. Og selvfølgelig det vigtigste: at kunne forstå og
tale om de originale teksters indhold: filosofi.
Pensum:
Uddrag som anført ovenfor under indhold samt uddrag fra grundbøger af bl.a. L. R.
Palmer, The Latin Language, London 1957; M. D. Chenu, Introduction à l’étude de S.
Thomas Aquinas, Paris 1956, samt en række specialiserede artikler – fortrinsvis på
engelsk.
Grundbog: Jo Hermann, Latinsk grammatik på dansk, Akademisk Forlag, 2001 (228
kr.).
Alle primære og sekundære tekster, spørgsmål og opgaver, udleveres.
Wittgenstein
v. Erik Bendtsen
Traditionelt beskriver erkendelsesteorier sprogets rolle som et forbindelsesled mellem
eller afspejling af den givne virkelighed, som mennesket forholder sig til. Hvis
sproget ikke er en afspejling, men et forbindelsesled, så bliver problemet at afklare,
hvordan dette er muligt, og dvs. hvilken sprogets rolle er i forhold til virkeligheden?
Forholder sproget sig til mere end virkeligheden? Eller skaber sproget virkeligheden?
Dette er de spørgsmål, som den særlige udgave af den sproglige vending i filosofien i
det tyvende århundrede, som vi finder hos Wittgenstein søger at besvare. Dette kursus
vil hovedsagelig fokusere på Wittgensteins Filosofiske Undersøgelser, men inddrage
tankerne i Tractatus og Om Vished.
Ludwig Wittgenstein: Filosofiske Undersøgelser, København 2001
Ludwig Wittgenstein: Tractatus Logico-Philosophicus
Ludwig Wittgenstein: Om Vished
Jørgen Husted: Wittgenstein. 1998
Marie McGinn: Wittgenstein and the Philosophical Investigations. London 1997