Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

dig ikke forskrække af de mange nye og mærkelige tegn: Kurset er netop
til for at du skal lære at læse dem. Den endelige kursusplan udleveres
første kursusgang.
Kursuslitteratur:
Vincent F. Hendricks og Stig Andur Pedersen: Moderne elementær
logik. Høst Humniora, Høst & Søn, København 2002.
Grundbegrebernes historie. Introduktion til latin som filosofisk grundsprog.
Kontinuitetskursus i alt 3 x 6 kursusgange over tre semestre.
v. Aksel Haaning
Forårssemesteret 2005: 6 kursusgange. Første gang fredag den 18. februar. Hvert
kursus à 6 dobbelttimer tæller 3 ects point som de øvrige overbygningskurser og
afsluttes efter hvert semesterforløb med essayprøve.
Baggrund:
Fra omkring vor tidsregning og frem til ca. år 1700 er vestens filosofiske sprog latin.
Næsten alle filosofiske skrifter er tænkt og skrevet på dette sprog – og samtidig var
latin internationalt korrespondancesprog mellem alle lærde i Europa. Fra Ciceros og
Boethius’ oversættelser i antikken, gennem middelalderens skolastik og renæssancens
filosofi og humanisme og frem i nyere tid hos f.eks. Descartes, er de filosofiske tanker
udtrykt på latin. Først med den engelske og skotske oplysning og med Kants senere
forfatterskab introduceres og udvikles folkesprog som engelsk og tysk for alvor som
filosofisk grundsprog. Blandt filosoffer og videnskabsmænd, historikere og digtere, er
der derfor tale om en levende udvikling af sproget, af ord og begreber, gennem mange
århundreder. Det betyder, at grundbegreber, idégrundlag, tænkemåder m.m. udvikles
betydeligt; ordene tillægges ny betydning, klassiske formuleringer ny tolkning, for nu
at sige det helt kort. Kursets overordnede formål er at give studerende kendskab til
denne unikke og lærerige udvikling og et redskab til at håndtere den.
Formål:
Kurset kan følges af alle interesserede, og forudsætter ingen forkundskaber i latin.
Men det henvender sig især til studerende, der nu eller senere ønsker at skrive projekt
eller speciale om emner inden for filosofiens eller videnskabernes historie. Formålet
er ikke uden videre at kunne læse filosofiske tekster på originalsprog, men at blive i
stand til at benytte tosprogede udgaver – som der efterhånden er rigtig mange af. Det
skal med andre ord blive muligt at få adgang til teksten, se på den originale ordlyd og
dermed sikre og øge anvendeligheden af de oversættelser, vi sædvanligvis læser.
Desuden vil der blive lagt op til og anvendt videnskabsteori; at diskutere
oversættelsesproblemer og tilegnelseshistorie (hermeneutik) – herunder inddragelse af
nogle af de mange oversættelser og tolkninger af filosofihistoriske tekster, der udgives
i øjeblikket.
Indhold:
1.-6. dobbelttime (forår 2005): Det sproglige og ideologiske grundlag fra antik til
middelalder. (ca. 1100; Cicero, Vulgata, Augustin, m.fl. Sproghistorie. Ordklasser
m.m. Små sætninger.