Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

ved Klaus F. Jørgensen
I kursets forløb skal vi primært se på klassisk logik. Denne omfatter
udsagnslogik (også kaldet sætningslogik) og første ordens
prædikatlogik. I undervisningen vil der blive lagt vægt på forholdet
mellem sprog og mening, hvilket inden for (bla.) logikken kaldes for
hhv. syntaks og semantik. Vi vil med andre ord studere forholdet
mellem a) det at forme og hævde sproglige udtryk; samt b) sandheden af
sådanne sproglige udtryk. I forlængelse heraf vil gyldighed og
holdbarhed af argumenter blive diskuteret.
Kurset tager udgangspunkt i den semantiske del af logikken: nemlig den
specifikke forståelse og definition af 'sandhed'. Dette fører over i
brugen af sandhedstabeller samt konstruktionen af udsagnslogiske- og
prædikatslogiske modeller. På det syntaktiske niveau vil tableauer
udgøre det primære grundlag. Som det anskueliggøres i kurset er
tableauerne stærkt motiveret af semantiske overvejelser, og derfor
kaldes disse ofte 'semantiske tableauer'. Tableauer er en meget
effektiv måde at afgøre gyldigheden af udsagnslogiske argumenter. På
det prædikatlogiske plan er sagen mere kompliceret, da denne logik
ikke er afgørbar; dvs. vi kan stå overfor et argument, formuleret i
prædikatlogikken, som vi ikke kan afgøre om er gyldigt eller ej. På
kurset vil vi komme ind på dette fundamentale træk ved logikken, som
er et principielt problem for den fulde første ordens logik, og ikke
et problem, der kun er knyttet til tableau-metoden. Faktisk er
tabluau-metoden, sammenlignet med andre metoder, en meget effektiv
metode også inden for prædikatlogikken.
-
Alt afhængig af stemningen på holdet kan vi også komme ind på andre
logikker. Disse skal (under alle omstændigheder) ses i relation
til den øvrige filosofi. Et eksempel kunne være den intuitionistiske
logik og dens betydning for eksempelvis Michael Dummetts filosofi. Et
andet område vi kunne komme ind på er modal-logik, der i nyere
forskning er kommet til at spille en central rolle inden for
epistemisk logik. Et eksempel er analysen af de forskellige
gudsbeviser. Endelig kunne det også være en mulighed at se på de mere
avancerede emner indenfor logikken, såsom Gödels og Tarskis
begrænsningsresultater vedrørende formelle sprog.
Formålet med kurset er dels at studenten erhverver et kendskab til
logik på det niveau der er påkrævet for at opnå gymnasielærer
kompetence og dels at studenten erhverver det basale kendskab til den
klassiske logik og dens metoder som vil være en forudsætning for
deltagelse i de mere avancerede overbygningskurser inden for
epistemisk logik og relaterede emner.
Kurset afsluttes med en 4 timers skriftlig prøve, der bedømmes med
karaktererne: bestået/ikke bestået.
Du bedes til første gang læse til og med side 37 i lærebogen. Men lade