Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
Fokus kunne f.eks. være at identificere og arbejde med nøglekomponenter i deltagernes kompetenceudvikling og på baggrund heraf opbygge et design for udvikling af ikt-pædagogiske kompetencer hos undervisere under hensyntagen til disses forudsætninger, læringsbehov og læringspræferencer. Følgende problemområder indgår i den fælles drøftelse: • Hvordan skal begrebet kompetence forstås? • Hvilke barrierer og muligheder frembyder det teknisk-organisatoriske og det sociokulturelle læringsmiljø på RUC? • Hvilke forudsætninger møder underviserne med? Hvad karakteriserer undervisernes selvfortælling? • Hvad er vigtige domæner for underviserne, hvor kompetenceudvikling kan iværksættes? • Hvilke læringsbehov ift. e-læringspædagogik kan identificeres hos underviserne og hvilke oplevelser samt præferencer har de ift. kompetenceudvikling? • Hvilke roller kan underviserne indgå i henholdsvis i viften af aktiviteter i RUCs normale tilstedeværelsesundervisning og som led i e-læringsaktiviteter – diskussion ift. den virtuelle lærerrolle. Bilag nr.8: Eksempler på valgfri temaer i sprog/LICS Interkulturel pædagogik RUC har i dag over 1000 internationale studerende, som bringer forskellige sprog og kulturer med sig ind i undervisningen og hverdagen – og en strategiplan der lægger op til endnu flere. Internationale studerende udgør et kulturmøde, som man som underviser er en del af, og de rejser nye spørgsmål om undervisningen, dens tilrettelæggelse og pædagogik. Kurset vil fokusere på disse spørgsmål med det formål at styrke deltagernes interkulturelle kompetencer og højne kvaliteten af undervisningen i det flerkulturelle rum. Gennem aktiv deltagelse bliver deltagerne i stand til at formulere og diskutere udfordringer forbundet med undervisningen af studerende fra forskellige kulturer, samt udvikle nye pædagogiske strategier med afsæt i egne resurser og erfaringer. Der bringes forskellige syn på feltet interkulturel pædagogik ind og der fokuseres på konkrete problemstillinger som fx plagiering og sproglige kompetencer afhængig af deltagernes behov. Bilag nr. 9: Mulige inspirationer til udvikling af kompendium kunne være: Nielsen, Jensenius og Olesen: Utopien der slog rod”. RUC, 1997,”RUC i 25 år: 1972-1997. Roskilde Universitetsforlag, 1997), Defillipi, R.J.: Introduction: Project-based learning. Reflective practices and Learning outcomes”.(Manegement Learning. Vol 32 nr. 1 side 5-10), Per Fibæk: Forskningsbaseret undervisning og læring” (Hiim og Hippe: Læring gennem oplevelse, forståelse og læring. (Gyldendal. 1997), Bjarne Herskins: ”Undervisningsteknik for universitetslærere” (Gylling 2004), Kolmos og Krogh: Projektpædagogik i Udvikling”. (2002), Paul Ramden: Learning to Teach in Higher Education”. (2003). Hertil kommer formentlig en del vi selv har liggende i instituttet, som er skrevet af bl.a. Arno, Leif, Anders og Thomas. Også Ulriksen og Simonsen. 24
Måske også noget Benjamin Bloom: Taxonomy. (1984. Boston), måske noget om læringsstile, måske noget om mesterlære, måske noget om tavs viden, etc.) Bilag nr. 10: Mulige dele i en adjunktrapport 1. En beskrivelse af adjunktens ansættelsesforhold. 2. En beskrivelse af adjunktens undervisningsopgaver i vejledningsperioden. 3. Grundlaget for udtalelsen (omfang af supervision, vejledning og observation). 4. En beskrivelse af adjunktens pædagogiske kvalifikationer (planlægning, strukturering og gennemførelse af undervisning, udarbejdelse/valg af materialer, evaluering af og refleksion over egen undervisning). 5. En sammenfattende vurdering af adjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer. 6. For adjunkter i faglige miljøer, hvor engelsk er normalt arbejdssprog, bedes udtalelsen udarbejdet på såvel dansk som engelsk. Bilag nr. 11. Regnskab for UniPæd 2007 Samlet regnskab for UniPæd 2007 I 2007 har UniPæd haft 2 årsværk til rådighed fra RUC – heraf bruger Arno Kaae 1 årsværk til diverse aktiviteter, som han selv plejer at redegøre for i UniPæds årsberetning (se hjemmesiden) Leif Emil Hansen: 0,3 årsværk, jf. nedenstående detaljerede regnskab Birger Steen Nielsen: 0,3 årsværk (evalueringsrapport vedr. Kompetenceprojektet/ELU) Mette Mogensen: 0,25 årsværk som videnskabelig medhjælp Sussi Zimmermann: 28 timer som videnskabelig medhjælp Jonna Jepsen: 64 timer som studentermedhjælp Kim Gørtz: 28 timer/workshop i coaching/AC-medarbejder (de tre sidstnævnte timelønnede andrager tilsammen 0,1 årsværk) Drift: 0,2 årsværk: Sekretær 0,1 årsværk Rejser 0,07 årsværk Møder 0,01 årsværk Diverse 0,02 årsværk 25
- Page 206 and 207: Lille auditorium, bygning 01 Fordel
- Page 208 and 209: Boghandlen, bygning 01 Fordele: •
- Page 210 and 211: Auditorium, bygning 15 Fordele: •
- Page 212 and 213: Teorilokale, bygning 18.2 Fordele:
- Page 214 and 215: Teorilokale, bygning 27 Fordele:
- Page 216 and 217: Auditorium, bygning 46 Fordele: •
- Page 218 and 219: Teorilokale, bygning 25 Fordele:
- Page 220 and 221: Auditorium, bygning 25 Fordele: •
- Page 222 and 223: Udearealer Fordele: • Gode rekrea
- Page 224 and 225: Bilag 1: Skema til UMV Udfyldt af:
- Page 226 and 227: Bilag 10: 'Handlingsplan for pædag
- Page 228 and 229: Alle fastansatte VIP’ere har plig
- Page 230 and 231: Økonomi / Ressourcer Der er, som t
- Page 232 and 233: Øvrigt Som bilag vedlægges følge
- Page 234 and 235: 5) Der tilbydes 5-6 temaer i adjunk
- Page 236 and 237: Nye obligatoriske spor: 1. Deltagel
- Page 238 and 239: Som noget nyt ved RUC gøres adjunk
- Page 240 and 241: UniPæd og den ansvarlige i institu
- Page 242 and 243: • UniPæd danner ramme om aktivit
- Page 244 and 245: • UniPæd skal sammen med ”Fagd
- Page 246 and 247: ”Studentercentreret undervisning
- Page 248 and 249: Der vil blive lagt vægt på 4 spor
- Page 250 and 251: Der gennemføres en række intervie
- Page 252 and 253: Kortlægning af specialevejledning,
- Page 254 and 255: evillingen skal bruges til udviklin
- Page 258 and 259: UniPæd i 2007 i alt har forbrugt i
- Page 260 and 261: BEMÆRK: Rollen som proces coach er
- Page 262 and 263: Bilag C Informationssøgning - kurs
- Page 264 and 265: Bilag 11: Evalueringsskema til eval
- Page 266 and 267: 4. Synes du undervisningen har kval
- Page 268 and 269: Bilag 12: Oversigt over kurser på
- Page 270 and 271: ved Klaus F. Jørgensen I kursets f
- Page 272 and 273: 7.-12. dobbelttime (efterår 2005):
- Page 274 and 275: Kurser efterår 2005 Filosofihistor
- Page 276 and 277: 3. kursusgang: Introduktion / kapit
- Page 278 and 279: Kripke’s Naming and Necessity V/
- Page 280 and 281: Kendsgerningens historie Vidnesbyrd
- Page 282 and 283: Hobbes, Leviathan. Mange forskellig
- Page 284 and 285: program. Som sådan er Montagues re
- Page 286 and 287: Fra omkring vor tidsregning og frem
- Page 288 and 289: Kurser efterår 2006 Kursus i Filos
- Page 290 and 291: Liah Greenfield, ”How Economics B
- Page 292 and 293: Den teknologifilosofiske debat er b
- Page 294 and 295: those who can talk to their childre
- Page 296 and 297: formulering af sit filosofiske stan
- Page 298 and 299: Videnskabshistorie Kurset giver et
- Page 300 and 301: 5. Taksonomi Dear 2006, kapitel 2,
- Page 302 and 303: Anbefalet litteratur: Theodore Port
- Page 304 and 305: Moderne Metafysik V. Stig Andur Ped
Fokus kunne f.eks. være at identificere <strong>og</strong> arbejde med nøglekomponenter i deltagernes<br />
kompetenceudvikling <strong>og</strong> på baggrund heraf opbygge et design <strong>for</strong> udvikling af ikt-pædag<strong>og</strong>iske<br />
kompetencer hos undervisere under hensyntagen til disses <strong>for</strong>udsætninger, læringsbehov <strong>og</strong><br />
læringspræferencer.<br />
Følgende problemområder indgår i den fælles drøftelse:<br />
• Hvordan skal begrebet kompetence <strong>for</strong>stås?<br />
• Hvilke barrierer <strong>og</strong> muligheder frembyder det teknisk-organisatoriske <strong>og</strong> det sociokulturelle<br />
læringsmiljø på RUC?<br />
• Hvilke <strong>for</strong>udsætninger møder underviserne med? Hvad karakteriserer undervisernes<br />
selv<strong>for</strong>tælling?<br />
• Hvad er vigtige domæner <strong>for</strong> underviserne, hvor kompetenceudvikling kan iværksættes?<br />
• Hvilke læringsbehov ift. e-læringspædag<strong>og</strong>ik kan identificeres hos underviserne <strong>og</strong> hvilke<br />
oplevelser samt præferencer har de ift. kompetenceudvikling?<br />
• Hvilke roller kan underviserne indgå i henholdsvis i viften af aktiviteter i RUCs normale<br />
tilstedeværelsesundervisning <strong>og</strong> som led i e-læringsaktiviteter – diskussion ift. den virtuelle<br />
lærerrolle.<br />
Bilag nr.8: Eksempler på valgfri temaer i spr<strong>og</strong>/LICS<br />
Interkulturel pædag<strong>og</strong>ik<br />
RUC har i dag over 1000 internationale studerende, som bringer <strong>for</strong>skellige spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> kulturer med<br />
sig ind i undervisningen <strong>og</strong> hverdagen – <strong>og</strong> en strategiplan der lægger op til endnu flere.<br />
Internationale studerende udgør et kulturmøde, som man som underviser er en del af, <strong>og</strong> de rejser<br />
nye spørgsmål om undervisningen, dens tilrettelæggelse <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>ik. Kurset vil fokusere på disse<br />
spørgsmål med det <strong>for</strong>mål at styrke deltagernes interkulturelle kompetencer <strong>og</strong> højne kvaliteten af<br />
undervisningen i det flerkulturelle rum. Gennem aktiv deltagelse bliver deltagerne i stand til at<br />
<strong>for</strong>mulere <strong>og</strong> diskutere ud<strong>for</strong>dringer <strong>for</strong>bundet med undervisningen af studerende fra <strong>for</strong>skellige<br />
kulturer, samt udvikle nye pædag<strong>og</strong>iske strategier med afsæt i egne resurser <strong>og</strong> erfaringer.<br />
Der bringes <strong>for</strong>skellige syn på feltet interkulturel pædag<strong>og</strong>ik ind <strong>og</strong> der fokuseres på konkrete<br />
problemstillinger som fx plagiering <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>lige kompetencer afhængig af deltagernes behov.<br />
Bilag nr. 9:<br />
Mulige inspirationer til udvikling af kompendium kunne være: Nielsen, Jensenius <strong>og</strong> Olesen:<br />
Utopien der sl<strong>og</strong> rod”. RUC, 1997,”RUC i 25 år: 1972-1997. Roskilde Universitets<strong>for</strong>lag,<br />
1997), Defillipi, R.J.: Introduction: Project-based learning. Reflective practices and Learning<br />
outcomes”.(Manegement Learning. Vol 32 nr. 1 side 5-10), Per Fibæk: Forskningsbaseret<br />
undervisning <strong>og</strong> læring” (Hiim <strong>og</strong> Hippe: Læring gennem oplevelse, <strong>for</strong>ståelse <strong>og</strong> læring.<br />
(Gyldendal. 1997), Bjarne Herskins: ”Undervisningsteknik <strong>for</strong> universitetslærere” (Gylling<br />
2004), Kolmos <strong>og</strong> Kr<strong>og</strong>h: Projektpædag<strong>og</strong>ik i Udvikling”. (2002), Paul Ramden: Learning to<br />
Teach in Higher Education”. (2003). Hertil kommer <strong>for</strong>mentlig en del vi selv har liggende i<br />
instituttet, som er skrevet af bl.a. Arno, Leif, Anders <strong>og</strong> Thomas. Også Ulriksen <strong>og</strong> Simonsen.<br />
24