Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

Filosofis beskrivelse af kombinationen med Pædagogik
Pædagogik rummer som fag både en teknisk og en normativ side, som helt alment viser sig i distinktionen mellem
uddannelse og dannelse. I praksis er denne sondring naturligvis problematisk - af filosofiske og videnskabsteoretiske
grunde. Filosofi-Videnskabsteori kan derfor bidrage til at afklare pædagogikkens grundlagsproblemer og videnskabelige
selvforståelse. Men pædagogikken kan også være til nytte den modsatte vej. Det er også et videnskabsteoretisk og
filosofisk problem hvordan mennesket opfatter, lærer og forstår. Så går ens pædagogiske interesser i retning af den
slags grundlæggende problemer, kan en kombination af Filosofi-Videnskabsteori og Pædagogik være en god idé.
Filosofis beskrivelse af kombinationen med Kultur- og Sprogmødestudier
Med en kombination mellem Filosofi og Kultur- og Sprogmødestudier kan man supplere kulturstudiernes mere
sociologiske blik med et mere idéhistorisk. Man kan f.eks. beskæftige sig med begrebet kulturrelativisme: Hvilken status
har moralske og kulturelle værdier og med hvilken ret kan man udtale sig om andres forestillingsverden og måder at
indrette sig på? Man kan også beskæftige sig med teoretiske og filosofiske forestillinger om mennesket og det gode
samfund, sammenlignet med vores daglige praksis, eller man kan arbejde med problemstillinger i relation til social
konstruktionisme og sprogets og diskursens betydning for vores omverdensforståelse. Hvis man er særlig interesseret i
den videnskabsteoretiske del af Filosofi og Videnskabsteori kan man med denne kombination f.eks. se på de sociale og
kulturelle forudsætninger for udviklingen af videnskabelige miljøer og ideer. Man kan også beskæftige sig med videnskab
som kulturel og sproglig, diskursiv praksis, og endelig kan man naturligvis beskæftige sig med kulturstudiers
videnskabsteori.
Filosofis beskrivelse af kombinationen med Matematik
Matematik er den tidligste af alle fagkombinationer med filosofi. Det startede med pythagoræerne (4-6000 fvt.), der
mente, at forståelsen af tal og geometriske forhold var nøglen til forståelse af hele verden; og den stringens i
argumentationen, man kunne demonstrere i matematiske ræsonnementer, har siden været et ideal for videnskabelighed
i det hele taget. Der er m.a.o. et næsten ubegrænset videnskabs- og filosofihistorisk stof at vælge af. Også moderne
matematik rejser fundamentale filosofiske problemer, jævnfør fx diskussionerne om ikke-euklidiske geometrier i forrige
århundrede eller de matematiske grundlagsdebatter tidligt i dette århundredet (Poincaré, Brouwer, Hilbert, m.fl). Også
studier af matematisk logik kunne kombineres med interessen for teoretisk filosofi.
Filosofis beskrivelse af kombinationen med Fysik
Fysik og Filosofi - Videnskabsteori hører også historisk sammen. Udover hele den klassiske tradition, hvor de to fag
vanskeligt kan adskilles, har fysiske og filosofiske spørgsmål jo også i dette århundrede udgjort et fællesområde, som
har optaget både fagfolk og en bred, videnskabelig interesseret offentlighed. Eksempelvis kan nævnes diskussionerne
om fortolkningen af kvantemekanikken, om determinisme, kausalitet eller om moderne kosmologiske opfattelser.
Kombinationen Fysik-Filosofi kan blandt andet være en velegnet indgang til forsknings- og undervisningsopgaver.