Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

Filosofis beskrivelse af kombinationen med Datalogi
Datalogi er et naturligt kombinationsfag for filosofistuderende, der interesserer sig for moderne, naturvidenskabeligt
inspirerede teorier om sprog, kognition og logik. Her har sådanne teorier fået deres mest præcise formuleringer, og en
stor del af den nyere filosofiske faglitteratur om emnet tager udgangspunkt i disse formuleringer. Dette gælder såvel de
kritiske som de positive debatindlæg.
Datalogi kan imidlertid også være det mest relevante kombinationsfag, hvis man mere bredt interesserer sig for
erkendelse og viden. Kombinationen vil da åbne mulighed for at eksperimentere med de næsten overvældende
muligheder der nu er for at håndtere tegn, billeder, informationslagre osv. Der ligger en fascinerende filosofisk opgave i
at analysere disse nye vidensrepræsentationsformer med henblik på en mere klar forståelse af, hvordan og hvor godt de
fungerer.
Filosofis beskrivelse af kombinationen med Journalistik
Disse to fag kan på en række punkter kombineres på interessant vis. Ikke alene er det som journalist vigtigt med et
kendskab til politisk- og samfundsfilosofiske spørgsmål, men de to fag har tillige en række åbenlyse brydningsflader.
Spørgsmål som "Hvor går grænsen for, hvilke emner pressen kan tillade sig at beskæftige sig med" og "hvilke
forpligtelser er der for en journalist mht. måden stof formidles på", åbner for etiske diskussioner, og knytter dermed an til
en traditionel del af filosofien, nemlig den anvendte etik. I feltet mellem journalistik, etik og politisk filosofi ligger således
et fokus, der kan berige studiet af begge fag. Eksempler på tværfaglige projekter kunne være "Er der grænser for
ytringsfriheden - i såfald hvor går de?", "Diskrimination og sprog"; "Findes der objektiv formidling?".
Filosofis beskrivelse af kombinationen med Internationale udviklingsstudier
Naturbeskrivelse etableredes som videnskab i det 18. og især det 19. århundrede, hvilket gør det muligt i forholdsvis
moderne, lettilgængelige historiske tekster at studere de kulturkampe dette indebar, - brydningerne mellem hvad der nu
er gængs almenviden, og opfattelser vi kan genkende men ikke længere tager alvorligt (teorier om jordskorpens
dannelse, teorier om forsteninger, vulkaner, m.m.). Historiske projekter kan tage udgangspunkt i centrale forskere eller
centrale debatter, men der ligger også et erkendelsesteoretisk spændende materiale af repræsentationsformer, der
kunne studeres: fra korttegning, modelbyggeri, m.m. til opbygningen af de store museer og deres delvis indirekte
budskab om mennesket og naturen og om hvad en videnskabelig naturforståelse er.
Samfundsbeskrivelserne rummer også problemer af anden art: Her møder man diskussionerne om grundlaget for at
forstå fremmede kulturer, traditioner og værdisæt (med slagord som ?kulturrelativisme?, ?kulturimperialisme? m.fl.). Det
er ikke blot filosofisk interessant, men også aktuelt påkrævet at analysere disse spørgsmål, således som det bl.a. kan
gøres i kombinationsstudier mellem Filosofi og Internationale Udviklingsstudier.