Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
Dertil kommer en række omstruktureringer af faglig og organisatorisk art inden for det humanistiske område både på Roskilde Universitet og ved en række andre danske universiteter. 1. En vision Institut for Kultur og Identitet placerer sig som Roskilde Universitets centrale humanistiske institut med ansvar for forskning og uddannelse inden for en bred vifte af faglige og tværfaglige områder. Et vigtigt mål for de kommende år er at konsolidere den nye enhed som instituttet nu udgør, og i videst muligt omfang realisere visionen for Institut for Kultur og Identitet, der er: - At gøre instituttet til et vægtigt, dynamisk humanistisk institut baseret på solid faglighed såvel som udforskende og udfordrende tværfaglighed. - At gøre instituttet kendt og anerkendt som et nationalt og internationalt attraktivt centrum for kulturstudier i bredeste forstand i en stadigt mere globaliseret verden. - At videreudvikle de forskningsmiljøer der allerede findes på instituttet, men også at opdyrke nye tværfaglige forskningsfelter mellem eksisterende fagområder inden for instituttet og på tværs af hovedområderne humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. - At øge andelen af ekstern finansiering af forskningsaktiviteterne markant - At holde uddannelsesporteføljen vedvarende ajour og fagligt opdateret, og at fremme nye attraktive faglige og tværfaglige uddannelsestilbud. - At sikre at den administrative organisering af instituttet til stadighed er optimal i forhold til de krav der stilles til forskning og uddannelse og ressourcemæssigt tilpasset de opgaver der skal løses. Udkast til strategiplan 2008-2012 14/9/2007 Side 2 af 14
- At gøre instituttet til en udfordrende og dynamisk arbejdsplads for alle ansatte med stadig mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt, samt at fremme trivsel og arbejdsglæde. 2. Instituttets profil Instituttet varetager forskning og uddannelse inden for historie, filosofi og videnskabsteori, inden for kultur, litteratur og sprog i fremmedsprogsfagene engelsk, fransk og tysk og modersmålsfaget dansk, og endelig inden for det tværfaglige kulturfag Kultur- og Sprogmødestudier. På instituttet findes desuden to forskningscentre samt et center for sproglige og interkulturelle kompetencer til betjening af hele universitetet. Instituttet huser endvidere den humanistiske basisuddannelse. Med sin forsknings- og uddannelsesprofil repræsenterer Institut for Kultur og Identitet en unik enhed inden for universitetsverdenen såvel nationalt som i en europæisk sammenhæng. Andre steder er flere af de fagområder der er samlet på Institut for Kultur og Identitet, spredt ud på flere enheder. Dertil kommer en udtalt tværfaglig profilering af de enkelte fagområder der dels forankrer instituttets forskning og uddannelser i en central humanistisk tradition, dels og ikke mindst indebærer fornyelse og fornyelsesmuligheder. Den brede forsknings- og uddannelsesprofil på Institut for Kultur og Identitet giver mange muligheder for forskningsmæssigt og uddannelsesmæssigt samarbejde og nye tiltag på tværs, både internt og eksternt. Men bredden i forsknings- og uddannelsesprofilen stiller også en række udfordringer: På den ene side bør de enkelte velfungerende forsknings- og uddannelsesmiljøer der allerede findes ved instituttet, tilgodeses i videst muligt omgang. På den anden side bør det sikres at hele profilens potentiale bliver Udkast til strategiplan 2008-2012 14/9/2007 Side 3 af 14
- Page 73 and 74: Spørgeskema 9 2.23 Hvad var din m
- Page 75 and 76: Spørgeskema 11 3.4 Har du opstarte
- Page 77 and 78: Spørgeskema 13 3.14 Hvad er din m
- Page 79 and 80: Spørgeskema 15 4. (Ledige responde
- Page 81 and 82: Spørgeskema 17 5. (Respondenter un
- Page 83 and 84: Spørgeskema 19 6.5 Hvilket område
- Page 85 and 86: Spørgeskema 21 6.11 Hvordan var di
- Page 87 and 88: Spørgeskema 23 6.17 Hvor i landet
- Page 89 and 90: Spørgeskema 25 7.3 Hvad var efter
- Page 91 and 92: Spørgeskema 27 8.3 Beskriv med din
- Page 93 and 94: Spørgeskema 29 9. (Alle:) Overveje
- Page 95 and 96: Spørgeskema 31 9.8 Hvilken betydni
- Page 97 and 98: Spørgeskema 33 9.14 Hvilken betydn
- Page 99 and 100: Spørgeskema 35 11. (Alle:) Efter-
- Page 101 and 102: Spørgeskema 37 11.11 Hvordan vil d
- Page 103 and 104: Bilag 3: UBSTs statistik for nyudda
- Page 105 and 106: Bilag 4: Udviklingsplan for Filosof
- Page 107 and 108: første år var naturligt nok præg
- Page 109 and 110: henholdsvis 24 og 12 dobbeltlektion
- Page 111 and 112: PHIS, http://www.phis.ruc.dk. De fo
- Page 113 and 114: 5. Faggruppens nuværende medlemmer
- Page 115 and 116: Høst og Søn 2002 (Vincent F. Hend
- Page 117 and 118: foreløbigt antaget af Johns Hopkin
- Page 119 and 120: idrag hertil, men de udgør kun en
- Page 121 and 122: arbejde. Det vil sige, at hovedvæg
- Page 123: Strategi 2008 - 2012 Den foreliggen
- Page 127 and 128: kendetegnende for alle uddannelser
- Page 129 and 130: Inden for to år tager institutlede
- Page 131 and 132: - Videnskabsstudier Desuden deltage
- Page 133 and 134: Der oprettes aftagerpaneler for ins
- Page 135 and 136: har foregået og vil foregå. Især
- Page 137 and 138: Bilag 6: a) CV og Publikationsliste
- Page 139 and 140: Erik Bendtsen: ’Temaer i teknolog
- Page 141 and 142: 2006: “Logic of Imperatives”, L
- Page 143 and 144: Organiserede konferencer (med Marti
- Page 145 and 146: M. Sc. Claus Festersen Ph.d.-stipen
- Page 148 and 149: Aksel Haaning Jeg er født i 1959,
- Page 150 and 151: Pelle Guldborg Hansen 2007-8: Ph.d.
- Page 152 and 153: New York / London: Automatic Press
- Page 154 and 155: Lærebogsprisen, 2006 (Dkr 25.000)
- Page 156 and 157: Publications. 2006 - “Epistemic
- Page 158 and 159: 2004. 2004 - Self-Reference, edite
- Page 160 and 161: PROFESSIONAL EXPERIENCE February 1
- Page 162 and 163: Andrea Cantini, Anil Gupta, Melvin
- Page 164 and 165: Jens Egede Høyrup. Born: Copenhage
- Page 166 and 167: Klaus Frovin Jørgensen CURRICULUM
- Page 168 and 169: 3/3, 2007 “Skematisering og konst
- Page 170 and 171: Mihail Larsen Lektor Født 1947. St
- Page 172 and 173: Jan Berg Olsen, Stig Andur Pedersen
- At gøre instituttet til en ud<strong>for</strong>drende <strong>og</strong> dynamisk arbejdsplads <strong>for</strong> alle<br />
ansatte med stadig mulighed <strong>for</strong> at udvikle sig fagligt <strong>og</strong> personligt, samt at<br />
fremme trivsel <strong>og</strong> arbejdsglæde.<br />
2. Instituttets profil<br />
Instituttet varetager <strong>for</strong>skning <strong>og</strong> uddannelse inden <strong>for</strong> historie, filosofi <strong>og</strong><br />
videnskabsteori, inden <strong>for</strong> kultur, litteratur <strong>og</strong> spr<strong>og</strong> i fremmedspr<strong>og</strong>sfagene<br />
engelsk, fransk <strong>og</strong> tysk <strong>og</strong> modersmålsfaget dansk, <strong>og</strong> endelig inden <strong>for</strong> det<br />
tværfaglige kulturfag Kultur- <strong>og</strong> Spr<strong>og</strong>mødestudier. På instituttet findes desuden<br />
to <strong>for</strong>skningscentre samt et center <strong>for</strong> spr<strong>og</strong>lige <strong>og</strong> interkulturelle kompetencer til<br />
betjening af hele universitetet. Instituttet huser endvidere den humanistiske<br />
basisuddannelse.<br />
Med sin <strong>for</strong>sknings- <strong>og</strong> uddannelsesprofil repræsenterer Institut <strong>for</strong> Kultur <strong>og</strong><br />
Identitet en unik enhed inden <strong>for</strong> universitetsverdenen såvel nationalt som i en<br />
europæisk sammenhæng. Andre steder er flere af de fagområder der er samlet på<br />
Institut <strong>for</strong> Kultur <strong>og</strong> Identitet, spredt ud på flere enheder. Dertil kommer en udtalt<br />
tværfaglig profilering af de enkelte fagområder der dels <strong>for</strong>ankrer instituttets<br />
<strong>for</strong>skning <strong>og</strong> uddannelser i en central humanistisk tradition, dels <strong>og</strong> ikke mindst<br />
indebærer <strong>for</strong>nyelse <strong>og</strong> <strong>for</strong>nyelsesmuligheder. Den brede <strong>for</strong>sknings- <strong>og</strong><br />
uddannelsesprofil på Institut <strong>for</strong> Kultur <strong>og</strong> Identitet giver mange muligheder <strong>for</strong><br />
<strong>for</strong>skningsmæssigt <strong>og</strong> uddannelsesmæssigt samarbejde <strong>og</strong> nye tiltag på tværs, både<br />
internt <strong>og</strong> eksternt. Men bredden i <strong>for</strong>sknings- <strong>og</strong> uddannelsesprofilen stiller <strong>og</strong>så<br />
en række ud<strong>for</strong>dringer: På den ene side bør de enkelte velfungerende <strong>for</strong>sknings-<br />
<strong>og</strong> uddannelsesmiljøer der allerede findes ved instituttet, tilgodeses i videst muligt<br />
omgang. På den anden side bør det sikres at hele profilens potentiale bliver<br />
Udkast til strategiplan 2008-2012 14/9/2007 Side 3 af 14
Change language