Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

idrag hertil, men de udgør kun en del af en mere omfattende klasse af anskueliggørelsesmetoder. I
alle videnskaber spiller sådanne metoder en central rolle, og nærmere undersøgelser af hvordan
dette foregår, er nu blandt erkendelsesteoriens mest interessante opgaver. Det er her, brugen af
billeder, modeller, m.m. i videnskabelig begrebsafklaring bliver relevant til belysning af
erkendelsesteoretiske og videnskabsteoretiske problemer.
2) Retsfilosofiske studier med særligt henblik på retslig argumentation
Etiske spørgsmål der giver anledning til videnskabelige undersøgelser, besvares principielt ligesom
andre videnskabelige spørgsmål, dvs. ved afgørelsesprocedurer hvor modeller, billeder og andre
tankefigurer spiller en central rolle. En særlig gruppe af sådanne spørgsmål er dem der indbringes til
retslig afgørelse, og hvor afgørelsesprocedurerne er institutionaliserede samtidig med at de til dels
er præget af videnskabelig metodik. Blandt de interessante retsfilosofiske spørgsmål i denne
forbindelse er eksemplerne på, at institutionaliserede procedurer er uhensigtsmæssige eller
mangelfulde set i forhold til videnskabelige standarder. Praksis omkring dokumentation og
eksplicitering af argumenter i forbindelse med domstolsafgørelser kunne være et eksempel, men
også andre spørgsmål i forbindelse med retsplejen trænger sig på, herunder spørgsmål om forholdet
mellem den de juridiske institutioner og ”brugerne” (berørte individer, medierne, offentligheden).
3) Afsluttende videnskabsteoretiske og etiske studier i forbindelse med projekter om moderne
bioteknologi og offentlig debat i EU-landene. Projekterne har været ledet af forskere ved
London School of Economics og afsluttes i løbet af 2004-5.
Som bekendt har moderne bioteknologi (gensplejsning, kloning, m.v.) givet anledning til offentlige
debatter, politiske reguleringer og faglige kontroverser især gennem de seneste 20-30 år hvor
forskning og industriel udvikling har været tæt forbundet. De EU-støttede projekter har, via de
deltagende forskerteams, dels givet indsigt i den offentlige meningsdannelse, mediedækningen og
de politiske tiltag i de 15 deltagende lande (EU-landene plus Norge, Canada og Polen), dels har det
mangeårige samarbejde været en lærerig erfaring om tværfaglig, international forskning indenfor
det samfundsvidenskabelige område. Det har givet anledning til dybtgående faglige
metodeovervejelser såvel som til refleksioner over de organisatoriske sider af et sådant
forskningssamarbejde. I forbindelse med afslutningen af projekterne er det opgaven at få diskuteret
og få nedskrevet disse erfaringer til brug for projektets deltagere i andre sammenhæng samt
forhåbentlig til brug for tilsvarende concerted action projekter indenfor EU-rammen.