Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

undervist det meste af tiden på den humanistiske basisuddannelse, men også i en årrække på den
samfundsvidenskabelige (sociologi), og på overbygningen har jeg været knyttet til først
kommunikation og siden filosofi.
Jeg er fortsat bredt orienteret og interesseret i disse fag, men i de sidste 10-15 år er
min hovedinteresse gået i retning af retsfilosofi og politisk filosofi, og det er også det område, jeg
vil koncentrere mig om i de nærmeste år. Området har for så vidt altid været ’aktuelt’ og vigtigt,
men specielt i de nærmeste år frem vil det rykke helt ind i centrum af den politiske og politiskfilosofiske
diskussion i forbindelse med de globale interessekonflikter, der knytter sig til den
såkaldte ’globalisering’. Mere konkret vil det europæiske unionsprojekt kræve en omfattende,
komparativ retsfilosofisk diskussion, hvis projektet skal finde en legitim form.
Min forskning inden for en kortere horisont på 2 år samler sig om færdiggørelsen af
en publikation om ”Retsfilosofiens idéhistorie” fra antikken til vore dage; sideløbende hermed
holder jeg fortløbende kurser i samme emne og får på den måde lejlighed til at afprøve
formidlingsaspektet. Arbejdet forventes afsluttet i 2005. Til den tid vil et andet emne, som jeg har
arbejdet på i en årrække – Hegels retsfilosofi – blive genoptaget med henblik på udarbejdelsen af en
disputats til forsvar i 2008. Begge projekter får i min optik en aktuel, europæisk relevans.
Arne Thing Mortensen, professor, dr. phil.
Uddannelse: Magister i filosofi, Københavns Universitet
Hovedområde: Erkendelsesteori, sprogfilosofi
Aktuelle forskningsprojekter:, lektor
1) Videnskabsteoretiske og erkendelsesteoretiske spørgsmål vedrørende faglig formidling,
herunder især spørgsmål vedrørende billeder, modeller og andre former for
anskueliggørelse af begreber
En række klassiske erkendelsesteoretiske spørgsmål, f.eks. problemerne om sjæl og legeme, om
bevidsthed og erkendelse, om induktion eller om forholdet mellem sprog og virkelighed, er
principielt besvaret med hvad man kan kalde den dualistiske sprogfilosofi, den opfattelse at
sprogstruktur og sprogbrug er gensidigt forudsatte forståelsesrammer for enhver teoretisk forståelse
af hvad sprog er. Også skepticismen i den traditionelle filosofiske udgave, som tvivl på at
videnskabelig sandhed overhovedet er mulig, er besvaret eller kan besvares med analyser af de
afgørelsesprocedurer der benyttes i forbindelse med specifikke videnskabelige undersøgelser. Her
er spørgsmålet om etablering af ”nødvendige” sandheder, såkaldte logiske eller evidente sandheder,
af særlig interesse. Analyser af det jeg har kaldt ”elementære strukturskabende handlinger” er et