Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

Høst og Søn 2002 (Vincent F. Hendricks og Stig Andur Pedersen) samt en stribe artikler publiceret
herefter en del af det overordnede filosofiske projekt at sammenbinde formelle og ikke-formelle
indfaldsvinkler til erkendelsesteorien. Dette vil ydermere udkrystallisere sig i en række international
anlagte konferencer, samt antologier herfra, i 2004-2006 i de allerede ved afdelingen eksisterende
netværk PHILOG – The Danish Network for Philosophical Logic and Its Applications
(http://www.philog.ruc.dk) samt MATHNET – The Danish Network for the History and Philosophy
of Mathematics (http://www.mathnet.ruc.dk), samt PHIS – The Danish Research School in
Philosophy, the History of Ideas and the History of Science (http://www.phis.ruc.dk).
Disse studier vil blive fortsat i de kommende år med særlig opmærksomhed for
videnskabsteoretiske og metodologiske aspekter.
Vincent F. Hendricks bestrider en række internationale redaktørposter, er blandt andet
hovedredaktør af Synthese Library, redaktør af Trends in Logic: Studia Logica Library,
anmelderredaktør for Studia Logica, og stifter samt hovedredaktør af PHINEWS.
Aksel Haaning, f. 1959. lektor.
Uddannelse: mag. art. i klassisk filologi; ph.d. i Science Studies / Videnskabsstudier v. Roskilde
Universitetscenter.
Hovedområder: Filosofi- videnskabs- og idéhistorie, især fra hellenisme til tidlig nyere tid (ca. 200
– 1700 e.v.t.)
Nuværende forskning: Naturbegrebets historie, senmiddelalderens erkendelsesteori, dansk
naturtænkning mellem romantik og modernisme ca. 1830-1930.
Hvad forskningen angår, har jeg to projekter, jeg gerne vil fortsætte og udvikle inden for de
følgende år. Til hvert er knyttet et mindre, afgrænset delprojekt. Det første drejer sig om en større
undersøgelse af erkendelsesteoretisk art med arbejdstitlen Fecunditas mentis; første del behandler
De anima skrifter og kommentarer fra det 12. århundrede; hvorledes inddelte de sjælens, eller
erkendelses, kapacitet og funktioner – altså i perioden før Aristoteles bliver kendt? Hvordan virker,
foregår erkendelsen egentlig? Det gjorde de sig mange iagttagelser og tanker omkring. Anden del
skal behandle udviklingen i det 13. århundrede, herunder især indflydelsen fra araberne og
Aristoteles – og dette skal fører frem til en grundig beskæftigelse med Dietrich af Freibergs traktat
De intellectu et intelligibili – et erkendelesteoretisk ”hovedværk” i den vestlige filosofi, udgivet