Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
samt i en stribe forskningsarbejder. Dette arbejde ønskes videreført og styrket i fagets fremtidige virke. De kommende års forskning indenfor etik og retsfilosofien vil have tre former for sigte. For det første tilstræbes det, at faget bidrager med forskning og forskningsaktiviteter, der har en international orientering. Der vil blive lagt vægt på styrkelsen af internationale forskningsnetværk og deltagelse og afholdelse af konferencer af internationalt tilsnit. For bedst at kunne bidrage til den verserende forskning vil forskningspublikationer fortrinsvis være rettet mod de internationale fora, hvor i etiske og retsfilosofiske problemer behandles. For det andet, vil der blive lagt vægt på at styrke relationen til andre forskningsområder, der grænser op til de problemfelter, der behandles indenfor etik og retsfilosofi (f.eks. læger, kriminologer, jurister, sociologer, biologer m.fl.). Det For det tredje tilstræbes det at forskningen inden for etikken og retsfilosofien bliver præsenteret uden for det rent fagvidenskabelige miljø. Det vil derfor også være et mål at levere en national formidling af forskningen, for der igennem at bidrage til en styrkelse af den offentlige debat og kvalificering af den politiske beslutningstagning. Hertil kommer naturligvis en relevant international orientering gennem deltagelse i internationale forskningsnetværk, bl.a. det nyligt etablerede "Network on Ethics and Justice in the Community of Nations" som har hjemsted på afdelingen. Undervisning På kandidatuddannelsen udbydes der hvert år et kursus i etik. Kurset er obligatorisk, og har til formål at give den studerende et solidt indblik i centrale dele af den moderne systematiske etik. Dette betyder først og fremmest, at der på kurset gives en indføring og diskussion af udvalgte dele af den etiske teori. Sigtet er her, at den studerende opnår fortrolighed med basale teoretiske positioner, samt med den mest indflydelsesrige kritik der har været rettet mod de forskellige hovedpositioner i den moderne diskussion. Endvidere tilstræbes det, at der gives et indblik i etisk metodologiske problemer. Foruden den etiske teori lægges der som en del af kurset tillige vægt på at den studerende stifter bekendtskab med væsentlige anvendt etiske problemstillinger. Disse problemstillinger kan vælges ud fra hvad der i den moderne debat synes filosofiske og samfundsmæssigt pressende. Men også efter hvad der relaterer sig til underviserens forskningsområder, for der igennem at bidrage til at undervisningen lever op til kravet om at være forskningsbaseret.
5. Faggruppens nuværende medlemmer. Kort præsentation i alfabetisk orden efterfulgt af egen beskrivelse af konkrete forskningsprojekter 2003-2008. Adam Diderichsen, adjunkt. Uddannelse: mag. art., Københavns Universitet Hovedområder: Moderne fransk og tysk filosofi, filosofihistorie. Nuværende forskning: Tysk idealisme, ”Fra Kant til Kierkegaard,” Det 16. århundrede og den europæiske humanisme. I de kommende tre til fem år vil jeg gerne fokusere min forskning på følgende områder: Det nittende århundrede med speciel henblik på tysk filosofi: Jeg er for tiden i gang med at opbygge et nordisk netværk for studiet af den tyske idealisme, dens forudsætninger og dens kritikere. Tysk idealisme er hér bredt forstået og dækker perioden fra Kant til Kierkegaard og Marx. Ønsket om at opbygge et sådant netværk er motiveret dels af den tyske idealismes centrale filosofihistoriske betydning – blandt andet som baggrund for afgørende dele af moderne kontinental filosofi – dels i en tese om, at den tyske idealisme også kan være en vigtig kilde til inspiration i forhold til nutidige filosofiske problemer, for eksempel angående selvet, bevidstheden og historien. Netværket er opbygget med lokale kontaktpersoner, der forventes at opbygge lokale studie- og forskningsgrupper. Foreløbig har netværket kontakter på alle danske filosofiinstitutter, på Søren Kierkegaard forskningscenteret, på AUC og DPU samt på teologi i Århus og København. Personligt har jeg deltaget i og sammen med Poul Lübcke (KU) været med til at opbygge to forskningsgrupper – en om Kant og en om Kierkegaard. Især sidstnævnte har efterhånden opbygget et solidt netværk af internationale kontakter i såvel Norden som resten af Europa. Det er tanken, at netværket fremover skal danne rammen om afholdelse af ph.d.-kurser og internationale seminarer/konferencer. Den først af disse (om Kierkegaard) vil blive afholdt til februar 2004. På lidt længere sigt ønsker netværket også at opbygge en bibliografisk database over relevant litteratur, blandt andet for at kunne bidrage til en koordination af de danske forskningsbibliotekers bogindkøb. Endelig er netværkets aktiviteter knyttet sammen med undervisning, for eksempel i form af en række arbejdsdage om udvalgte emner inden for netværkets område, hvor studerende fra RUC og de øvrige institutioner i netværket kan præsentere deres arbejder og diskuterer dem med netværkets forskere. Min egen forskning inden for dette område vil i første omgang især koncentrere sig om Kierkegaard, Hegel og (med en lidt løsere tilknytning til tysk idealisme) Nietzsche.
- Page 61 and 62: Appendiks 2 Kompetencebeskrivelse f
- Page 63 and 64: Side 26 • begrænset, men tilstr
- Page 65 and 66: Beskæftigelsesundersøgelse 2007 S
- Page 67 and 68: Spørgeskema 3 2. (Respondenter i a
- Page 69 and 70: Spørgeskema 5 2.8 Hvilket område
- Page 71 and 72: Spørgeskema 7 ! 1 - 20 ansatte ! 2
- Page 73 and 74: Spørgeskema 9 2.23 Hvad var din m
- Page 75 and 76: Spørgeskema 11 3.4 Har du opstarte
- Page 77 and 78: Spørgeskema 13 3.14 Hvad er din m
- Page 79 and 80: Spørgeskema 15 4. (Ledige responde
- Page 81 and 82: Spørgeskema 17 5. (Respondenter un
- Page 83 and 84: Spørgeskema 19 6.5 Hvilket område
- Page 85 and 86: Spørgeskema 21 6.11 Hvordan var di
- Page 87 and 88: Spørgeskema 23 6.17 Hvor i landet
- Page 89 and 90: Spørgeskema 25 7.3 Hvad var efter
- Page 91 and 92: Spørgeskema 27 8.3 Beskriv med din
- Page 93 and 94: Spørgeskema 29 9. (Alle:) Overveje
- Page 95 and 96: Spørgeskema 31 9.8 Hvilken betydni
- Page 97 and 98: Spørgeskema 33 9.14 Hvilken betydn
- Page 99 and 100: Spørgeskema 35 11. (Alle:) Efter-
- Page 101 and 102: Spørgeskema 37 11.11 Hvordan vil d
- Page 103 and 104: Bilag 3: UBSTs statistik for nyudda
- Page 105 and 106: Bilag 4: Udviklingsplan for Filosof
- Page 107 and 108: første år var naturligt nok præg
- Page 109 and 110: henholdsvis 24 og 12 dobbeltlektion
- Page 111: PHIS, http://www.phis.ruc.dk. De fo
- Page 115 and 116: Høst og Søn 2002 (Vincent F. Hend
- Page 117 and 118: foreløbigt antaget af Johns Hopkin
- Page 119 and 120: idrag hertil, men de udgør kun en
- Page 121 and 122: arbejde. Det vil sige, at hovedvæg
- Page 123 and 124: Strategi 2008 - 2012 Den foreliggen
- Page 125 and 126: - At gøre instituttet til en udfor
- Page 127 and 128: kendetegnende for alle uddannelser
- Page 129 and 130: Inden for to år tager institutlede
- Page 131 and 132: - Videnskabsstudier Desuden deltage
- Page 133 and 134: Der oprettes aftagerpaneler for ins
- Page 135 and 136: har foregået og vil foregå. Især
- Page 137 and 138: Bilag 6: a) CV og Publikationsliste
- Page 139 and 140: Erik Bendtsen: ’Temaer i teknolog
- Page 141 and 142: 2006: “Logic of Imperatives”, L
- Page 143 and 144: Organiserede konferencer (med Marti
- Page 145 and 146: M. Sc. Claus Festersen Ph.d.-stipen
- Page 148 and 149: Aksel Haaning Jeg er født i 1959,
- Page 150 and 151: Pelle Guldborg Hansen 2007-8: Ph.d.
- Page 152 and 153: New York / London: Automatic Press
- Page 154 and 155: Lærebogsprisen, 2006 (Dkr 25.000)
- Page 156 and 157: Publications. 2006 - “Epistemic
- Page 158 and 159: 2004. 2004 - Self-Reference, edite
- Page 160 and 161: PROFESSIONAL EXPERIENCE February 1
samt i en stribe <strong>for</strong>skningsarbejder. Dette arbejde ønskes videreført <strong>og</strong> styrket i fagets fremtidige<br />
virke.<br />
De kommende års <strong>for</strong>skning inden<strong>for</strong> etik <strong>og</strong> retsfilosofien vil have tre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> sigte. For<br />
det første tilstræbes det, at faget bidrager med <strong>for</strong>skning <strong>og</strong> <strong>for</strong>skningsaktiviteter, der har en<br />
international orientering. Der vil blive lagt vægt på styrkelsen af internationale <strong>for</strong>skningsnetværk<br />
<strong>og</strong> deltagelse <strong>og</strong> afholdelse af konferencer af internationalt tilsnit. For bedst at kunne bidrage til den<br />
verserende <strong>for</strong>skning vil <strong>for</strong>skningspublikationer <strong>for</strong>trinsvis være rettet mod de internationale <strong>for</strong>a,<br />
hvor i etiske <strong>og</strong> retsfilosofiske problemer behandles. For det andet, vil der blive lagt vægt på at<br />
styrke relationen til andre <strong>for</strong>skningsområder, der grænser op til de problemfelter, der behandles<br />
inden<strong>for</strong> etik <strong>og</strong> retsfilosofi (f.eks. læger, kriminol<strong>og</strong>er, jurister, sociol<strong>og</strong>er, biol<strong>og</strong>er m.fl.). Det For<br />
det tredje tilstræbes det at <strong>for</strong>skningen inden <strong>for</strong> etikken <strong>og</strong> retsfilosofien bliver præsenteret uden<br />
<strong>for</strong> det rent fagvidenskabelige miljø. Det vil der<strong>for</strong> <strong>og</strong>så være et mål at levere en national <strong>for</strong>midling<br />
af <strong>for</strong>skningen, <strong>for</strong> der igennem at bidrage til en styrkelse af den offentlige debat <strong>og</strong> kvalificering af<br />
den politiske beslutningstagning. Hertil kommer naturligvis en relevant international orientering<br />
gennem deltagelse i internationale <strong>for</strong>skningsnetværk, bl.a. det nyligt etablerede "Network on<br />
Ethics and Justice in the Community of Nations" som har hjemsted på afdelingen.<br />
Undervisning<br />
På kandidatuddannelsen udbydes der hvert år et kursus i etik. Kurset er obligatorisk, <strong>og</strong> har til<br />
<strong>for</strong>mål at give den studerende et solidt indblik i centrale dele af den moderne systematiske etik.<br />
Dette betyder først <strong>og</strong> fremmest, at der på kurset gives en indføring <strong>og</strong> diskussion af udvalgte dele<br />
af den etiske teori. Sigtet er her, at den studerende opnår <strong>for</strong>trolighed med basale teoretiske<br />
positioner, samt med den mest indflydelsesrige kritik der har været rettet mod de <strong>for</strong>skellige<br />
hovedpositioner i den moderne diskussion. Endvidere tilstræbes det, at der gives et indblik i etisk<br />
metodol<strong>og</strong>iske problemer. Foruden den etiske teori lægges der som en del af kurset tillige vægt på<br />
at den studerende stifter bekendtskab med væsentlige anvendt etiske problemstillinger. Disse<br />
problemstillinger kan vælges ud fra hvad der i den moderne debat synes filosofiske <strong>og</strong><br />
samfundsmæssigt pressende. Men <strong>og</strong>så efter hvad der relaterer sig til underviserens<br />
<strong>for</strong>skningsområder, <strong>for</strong> der igennem at bidrage til at undervisningen lever op til kravet om at være<br />
<strong>for</strong>skningsbaseret.