Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
og betingelser et særligt og vigtigt problemområde, ikke mindst inspireret af de tværvidenskabelige undervisningsopgaver som er en følge af RUC's opbygning. Afdelingen har i de seneste år etableret samarbejde med mange universiteter og forskningsinstitutioner uden for RUC. Således er der et nært samarbejde med forskere på DTU og på Forskningscenter Risø. Samarbejdet omfatter dels studier af ingeniørvidenskaben som videnskabelig disciplin, dens særegne status såvel som karakteristikken af de forskelligartede aktiviteter som udgør ingeniørvidenskaben og dennes interne og eksterne relationer. Hertil knytter sig en række teoretiske problemstillinger såsom den erkendelsesteoretiske status af ingeniørvidenskabens objekter (generiske objekter, modelobjekter, artefakter, etc.), deres ontologi, samt den manipulation med objekterne der er væsentlig for modellering, produktion, vedligeholdelse, anvendelse og destruktion af dem. Undersøgelserne af komplekse tekniske systemer har mange filosofiske og videnskabsteoretiske sider. Således har afdelingen samarbejde med Risø om udvikling af metoder til vurdering og håndtering af de former for usikkerhed og risiko, som knytter sig til udvikling, implementering og vedligeholdelse af komplekse tekniske systemer. Der er pt. knyttet en ph.d.-studerende til dette samarbejde. Samarbejdet vedrører også de etiske problemstillinger, der er forbundet med de former for sikkerhedskulturer, der er nødvendige for en sikker drift af komplekse tekniske systemer (ansvarsfordeling, fejlhåndtering, fastsættelse af sikkerhedsniveauer, osv.). Der er også pt. knyttet et ph.d.-projekt til disse problemstillinger. Foruden klassiske filosofiske tilgange til teknologifilosofi og videnskabsteori spiller formel filosofi i form af udvikling og anvendelse af logiske og andre formelle metoder også en afgørende rolle. Foruden forskning inden for egentlig filosofisk og matematisk logik og disse områders erkendelsesteoretiske betydning vedrører disse formelle filosofiske aktiviteter også matematisk grundlagsforskning og anvendelse af formelle, matematiske metoder til studiet af usikkerhed, risikovurdering og forsigtighedsprincipper. Afdelinger har i igennem de seneste år udviklet et omfattende internationalt netværk. Den er hjemsted for netværkene MATHNET, The Danish Network for the History and Philosophy of Mathematics, http://www.mathnet.ruc.dk, PHILOG, The Danish Network for Philosophical Logic and Its Applications, http://www.philog.ruc.dk, og udgiver nyhedsbrevet PHINEWS i samarbejde med Kings College, London. PHINEWS er økonomisk støttet af Kluwer Academic Publishers. Derudover bestrider flere af afdelingens medlemmer betydelige internationale redaktørposter. Som led i dette internationale arbejde arrangerer afdelingen årligt flere større internationale møder. Afdelingen er også hjemsted for Den Danske Forskerskole i Filosofi, Idé- og Videnskabshistorie,
PHIS, http://www.phis.ruc.dk. De forskellige internationale aktiviteter annonceres på PHIS’s hjemmeside. Undervisning Det obligatoriske kursus i erkendelsesteori på modul 2 har som mål dels at give at den studerende et solidt billede af de moderne erkendelsesteoretiske, metafysiske og metodologiske diskussioner. Det tilstræbes i kurset at organisere indholdet på en sådan måde, at det også kan gælde som en introduktion til nogle af de problemstillinger, der er relevante for den aktuelle forskning inder for satsningsområdet. Der vil således blive lagt vægt på at vise relevansen af flere af de forskelligartede (både formelle og uformelle) erkendelsesteoretiske indfaldsvinkler, der præger moderne filosofi, og deres betydning for forståelsen af den erkendelsesteoretiske praksis inden for de forskellige videnskaber. I projektvejledningen støttes de studerende naturligvis i at foretage dyberegående studier af almene erkendelsesteoretiske eller metafysiske spørgsmål, men samtidig lægges der vægt på at studerende der ønsker det, får mulighed for at gennemføre såkaldt kombinerede specialer, dvs. specialer hvor de filosofiske og videnskabsteoretiske problemer studeres tværfagligt. 4.4 Etik og retsfilosofi. Etikken dækker overordnet spørgsmål hvordan man bør handle. Herunder den etiske teoris mere generelle overvejelser om hvilke handlinger der er rigtige/forkerte, samt anvendte etiske overvejelser om konkrete etiske problemer (f.eks. krig, dødshjælp, abort, positiv særbehandling, presse frihed, straf, overvågning, dyreetik mm.). Hertil kommer endvidere meta-etiske spørgsmål om etiske vurderingers ontologiske, erkendelsesteoretiske og semantiske forudsætninger. Retsfilosofien beskæftiger sig med principielle spørgsmål om, hvad der karakteriserer retten og retssystemet. Dette indebærer blandt andet studier af rettens natur og af teorier om principperne for lov og ret, herunder pågående transnationale harmoniseringstendenser og -påvirkninger mellem nationale og regionale retskulturer for eksempel menneskerettighedsdoktrinernes gennemslag i nationale retsordenener, samt analyser af væsentlige retsvidenskabelige grundbegreber ( ”ret”, ”rettighed”, ”skyld”, ”ansvar” , ”straf” m.fl.),. I den forgangne periode har både etikken og retsfilosofien ligget inden for fagets satsningsområder. Dette har manifesteret sig i afholdelse og deltagelse i konferencer og workshops
- Page 59 and 60: Side 22 Gennem sine valg af projekt
- Page 61 and 62: Appendiks 2 Kompetencebeskrivelse f
- Page 63 and 64: Side 26 • begrænset, men tilstr
- Page 65 and 66: Beskæftigelsesundersøgelse 2007 S
- Page 67 and 68: Spørgeskema 3 2. (Respondenter i a
- Page 69 and 70: Spørgeskema 5 2.8 Hvilket område
- Page 71 and 72: Spørgeskema 7 ! 1 - 20 ansatte ! 2
- Page 73 and 74: Spørgeskema 9 2.23 Hvad var din m
- Page 75 and 76: Spørgeskema 11 3.4 Har du opstarte
- Page 77 and 78: Spørgeskema 13 3.14 Hvad er din m
- Page 79 and 80: Spørgeskema 15 4. (Ledige responde
- Page 81 and 82: Spørgeskema 17 5. (Respondenter un
- Page 83 and 84: Spørgeskema 19 6.5 Hvilket område
- Page 85 and 86: Spørgeskema 21 6.11 Hvordan var di
- Page 87 and 88: Spørgeskema 23 6.17 Hvor i landet
- Page 89 and 90: Spørgeskema 25 7.3 Hvad var efter
- Page 91 and 92: Spørgeskema 27 8.3 Beskriv med din
- Page 93 and 94: Spørgeskema 29 9. (Alle:) Overveje
- Page 95 and 96: Spørgeskema 31 9.8 Hvilken betydni
- Page 97 and 98: Spørgeskema 33 9.14 Hvilken betydn
- Page 99 and 100: Spørgeskema 35 11. (Alle:) Efter-
- Page 101 and 102: Spørgeskema 37 11.11 Hvordan vil d
- Page 103 and 104: Bilag 3: UBSTs statistik for nyudda
- Page 105 and 106: Bilag 4: Udviklingsplan for Filosof
- Page 107 and 108: første år var naturligt nok præg
- Page 109: henholdsvis 24 og 12 dobbeltlektion
- Page 113 and 114: 5. Faggruppens nuværende medlemmer
- Page 115 and 116: Høst og Søn 2002 (Vincent F. Hend
- Page 117 and 118: foreløbigt antaget af Johns Hopkin
- Page 119 and 120: idrag hertil, men de udgør kun en
- Page 121 and 122: arbejde. Det vil sige, at hovedvæg
- Page 123 and 124: Strategi 2008 - 2012 Den foreliggen
- Page 125 and 126: - At gøre instituttet til en udfor
- Page 127 and 128: kendetegnende for alle uddannelser
- Page 129 and 130: Inden for to år tager institutlede
- Page 131 and 132: - Videnskabsstudier Desuden deltage
- Page 133 and 134: Der oprettes aftagerpaneler for ins
- Page 135 and 136: har foregået og vil foregå. Især
- Page 137 and 138: Bilag 6: a) CV og Publikationsliste
- Page 139 and 140: Erik Bendtsen: ’Temaer i teknolog
- Page 141 and 142: 2006: “Logic of Imperatives”, L
- Page 143 and 144: Organiserede konferencer (med Marti
- Page 145 and 146: M. Sc. Claus Festersen Ph.d.-stipen
- Page 148 and 149: Aksel Haaning Jeg er født i 1959,
- Page 150 and 151: Pelle Guldborg Hansen 2007-8: Ph.d.
- Page 152 and 153: New York / London: Automatic Press
- Page 154 and 155: Lærebogsprisen, 2006 (Dkr 25.000)
- Page 156 and 157: Publications. 2006 - “Epistemic
- Page 158 and 159: 2004. 2004 - Self-Reference, edite
PHIS, http://www.phis.ruc.dk. De <strong>for</strong>skellige internationale aktiviteter annonceres på PHIS’s<br />
hjemmeside.<br />
Undervisning<br />
Det obligatoriske kursus i erkendelsesteori på modul 2 har som mål dels at give at den studerende et<br />
solidt billede af de moderne erkendelsesteoretiske, metafysiske <strong>og</strong> metodol<strong>og</strong>iske diskussioner. Det<br />
tilstræbes i kurset at organisere indholdet på en sådan måde, at det <strong>og</strong>så kan gælde som en<br />
introduktion til n<strong>og</strong>le af de problemstillinger, der er relevante <strong>for</strong> den aktuelle <strong>for</strong>skning inder <strong>for</strong><br />
satsningsområdet. Der vil således blive lagt vægt på at vise relevansen af flere af de <strong>for</strong>skelligartede<br />
(både <strong>for</strong>melle <strong>og</strong> u<strong>for</strong>melle) erkendelsesteoretiske indfaldsvinkler, der præger moderne filosofi, <strong>og</strong><br />
deres betydning <strong>for</strong> <strong>for</strong>ståelsen af den erkendelsesteoretiske praksis inden <strong>for</strong> de <strong>for</strong>skellige<br />
videnskaber.<br />
I projektvejledningen støttes de studerende naturligvis i at <strong>for</strong>etage dyberegående studier af<br />
almene erkendelsesteoretiske eller metafysiske spørgsmål, men samtidig lægges der vægt på at<br />
studerende der ønsker det, får mulighed <strong>for</strong> at gennemføre såkaldt kombinerede specialer, dvs.<br />
specialer hvor de filosofiske <strong>og</strong> videnskabsteoretiske problemer studeres tværfagligt.<br />
4.4 Etik <strong>og</strong> retsfilosofi.<br />
Etikken dækker overordnet spørgsmål hvordan man bør handle. Herunder den etiske teoris mere<br />
generelle overvejelser om hvilke handlinger der er rigtige/<strong>for</strong>kerte, samt anvendte etiske<br />
overvejelser om konkrete etiske problemer (f.eks. krig, dødshjælp, abort, positiv særbehandling,<br />
presse frihed, straf, overvågning, dyreetik mm.). Hertil kommer endvidere meta-etiske spørgsmål<br />
om etiske vurderingers ontol<strong>og</strong>iske, erkendelsesteoretiske <strong>og</strong> semantiske <strong>for</strong>udsætninger.<br />
Retsfilosofien beskæftiger sig med principielle spørgsmål om, hvad der karakteriserer retten<br />
<strong>og</strong> retssystemet. Dette indebærer blandt andet studier af rettens natur <strong>og</strong> af teorier om principperne<br />
<strong>for</strong> lov <strong>og</strong> ret, herunder pågående transnationale harmoniseringstendenser <strong>og</strong> -påvirkninger<br />
mellem nationale <strong>og</strong> regionale retskulturer <strong>for</strong> eksempel<br />
menneskerettighedsdoktrinernes gennemslag i nationale retsordenener, samt analyser af væsentlige<br />
retsvidenskabelige grundbegreber ( ”ret”, ”rettighed”, ”skyld”, ”ansvar” , ”straf” m.fl.),.<br />
I den <strong>for</strong>gangne periode har både etikken <strong>og</strong> retsfilosofien ligget inden <strong>for</strong> fagets<br />
satsningsområder. Dette har manifesteret sig i afholdelse <strong>og</strong> deltagelse i konferencer <strong>og</strong> workshops
Change language