Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

henholdsvis 24 og 12 dobbeltlektioner. Denne prioritering afspejler sig i forskerprogrammet Science
Studies / Videnskabsstudier, der også inkluderer videnskabshistorie,.
Kurserne i filosofi- og videnskabshistorie fungerer som introduktionskurser til
overbygningsfaget filosofi/videnskabsteori. Det er ambitionen at introducere den ovenfor (4.1)
skitserede forskning. Derudover gælder, at kurserne er tilrettelagt ud fra det grundsyn, at historien
også skal belyses i dens aktualitet; den er ikke kun kulturhistorisk interessant i sig selv eller
nødvendig for at være ”dannet.” Ud fra dette synspunkt er filosofi- og videnskabshistorikeren altså
ikke blot en kustode, der sorterer og katalogiserer levn fra fortiden, men en aktiv og selvstændig
fortolker af fortidens skrifter og tankeformer. Derfor bliver kurset i filosofihistorie tilrettelagt, dels
som en historisk og tematisk introduktion til faget, dels som et selvstændigt fagområde. Samlet er
det ambitionen med modul 1, at udvikle faget og skabe et fagligt miljø på RUC, hvor vi kender og
underviser i de klassiske tekster, men også et sted, hvor den videnskabelige tænknings historie
trives og hvor de studerende løbende skal orienteres og provokeres af nye perspektiver og
synsmåder. Og ikke mindst: præsenteres for nye tekstudgaver og filosofiske forfatterskaber.
Hermed skulle der også være grobund for yderligere forskeruddannelse inden for instituttets
forskeruddannelsesprogram.
4.2 Videnskabsteori – herunder videnskabsfilosofi.
Videnskabsteori omfatter studier af den videnskabelige erkendelses karakter og betingelser. Udover
videnskabshistorien drejer dette sig om de enkelte videnskabers erkendelsesteoretiske og
ontologiske grundantagelser samt om de sociale og psykologiske rammer for forskningen og
undervisningen. På RUC er fagene placeret i tre hovedområder og én af afdelingens vigtige opgaver
er at bidrage til belysningen af videnskabsteoretiske ligheder og forskelle mellem
naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske videnskaber, såvel når det gælder
aktuelle forskningsdebatter som ved at undervise i tæt tilknytning til fagenes lærere. Faggruppen er
sammensat med henblik herpå idet lærerne har relativt specialiserede kompetencer, jfr.
stillingsbetegnelserne (professorater og lektorater i naturvidenskabernes videnskabsteori,
humanistisk videnskabsteori, samfundsvidenskabernes videnskabsteori) såvel som faktiske
afgrænsninger af forsknings- og undervisningsområder (jfr. nedenstående karakteristikker af de
enkelte medarbejderes områder og forskningsprojekter). Udover videnskabsteoretiske studier der
knytter sig nært til enkelte fagvidenskaber, er også den tværvidenskabelige forsknings muligheder