Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
Denne udvidelse og revision af satsningsområderne understreger realiteterne bag faggruppens overordnede mål med forskningsbaseret undervisning på alle tre moduler. At de obligatoriske kurser på denne måde er fagligt funderede i den eksisterende forskning åbner til gengæld mulighed for, at de øvrige, såkaldte valgfri kurser, kan imødekomme særlige ønsker blandt de studerende, inddragelse af undervisningsassistenter, gæstelærere, kurser baseret på aktuelle udgivelser m.m. Som eksempel på det sidstnævnte tilbyder Studienævnet i forårssemesteret 2004 f.eks. et kursus på baggrund af den netop udkomne, første danske oversættelse af den tyske filosof Immanuel Kants hovedværk, Kritik af den rene fornuft. 4.1 Filosofi- og videnskabshistorisk forskning. Filosofihistorisk forskning omfatter grundlæggende to til dels væsensforskellige elementer. Det første kan beskrives som fornyende tilegnelse og omtolkning af den eksisterende historiske viden; det vil f.eks. sige, at man genlæser og nytolker forfatterskaber eller perioder i lyset af den senere udvikling, delvis i relation til nye problemstillinger, aktuelle konflikter eller behov, og / eller søger at skabe ajourførte, tematiske oversigtsværker eller nyt undervisningsmateriale. Herunder hører naturligvis også deltagelse i de generelle, faglige diskussioner og samarbejder inden for de enkelte områder. Hertil knytter sig også historiefilosofi og filosofi- og videnskabshistoriens historiografi, dvs. undersøgelse og beskrivelse af, hvem, hvornår og hvorfor der skrives historie og hvilket billede af historien, der fremstilles. Det anden forskningsbaserede ambition er opsporing, præsentation og fortolkning af nyt historisk materiale. Det kan være oversete forfatterskaber, som evt. først er under udgivelse i øjeblikket og som den eksisterende sekundære litteratur ikke omhandler, reetablering og revurdering af forkætrede eller oversete skrifter og den dertil hørende tankeverden, oversættelse af filosofiske værker til dansk, eller slet og ret problemstillinger eller tematiske strukturer som kræver fornyet historisk tilegnelse. Den samlede forskningsmæssige ambition falder inden for begge områder og svarer nøje til de enkelte medarbejderes særlige kompetencer. (Jf. afsnit xx). Undervisning Overbygningsuddannelsen i Filosofi & Videnskabsteori på Roskilde Universitetscenter adskiller sig fra de øvrige, tilsvarende uddannelser herhjemme ved ud over et obligatorisk kursus i filosofihistorie også at indeholde et obligatorisk kursus i videnskabshistorie. Kurserne er på
henholdsvis 24 og 12 dobbeltlektioner. Denne prioritering afspejler sig i forskerprogrammet Science Studies / Videnskabsstudier, der også inkluderer videnskabshistorie,. Kurserne i filosofi- og videnskabshistorie fungerer som introduktionskurser til overbygningsfaget filosofi/videnskabsteori. Det er ambitionen at introducere den ovenfor (4.1) skitserede forskning. Derudover gælder, at kurserne er tilrettelagt ud fra det grundsyn, at historien også skal belyses i dens aktualitet; den er ikke kun kulturhistorisk interessant i sig selv eller nødvendig for at være ”dannet.” Ud fra dette synspunkt er filosofi- og videnskabshistorikeren altså ikke blot en kustode, der sorterer og katalogiserer levn fra fortiden, men en aktiv og selvstændig fortolker af fortidens skrifter og tankeformer. Derfor bliver kurset i filosofihistorie tilrettelagt, dels som en historisk og tematisk introduktion til faget, dels som et selvstændigt fagområde. Samlet er det ambitionen med modul 1, at udvikle faget og skabe et fagligt miljø på RUC, hvor vi kender og underviser i de klassiske tekster, men også et sted, hvor den videnskabelige tænknings historie trives og hvor de studerende løbende skal orienteres og provokeres af nye perspektiver og synsmåder. Og ikke mindst: præsenteres for nye tekstudgaver og filosofiske forfatterskaber. Hermed skulle der også være grobund for yderligere forskeruddannelse inden for instituttets forskeruddannelsesprogram. 4.2 Videnskabsteori – herunder videnskabsfilosofi. Videnskabsteori omfatter studier af den videnskabelige erkendelses karakter og betingelser. Udover videnskabshistorien drejer dette sig om de enkelte videnskabers erkendelsesteoretiske og ontologiske grundantagelser samt om de sociale og psykologiske rammer for forskningen og undervisningen. På RUC er fagene placeret i tre hovedområder og én af afdelingens vigtige opgaver er at bidrage til belysningen af videnskabsteoretiske ligheder og forskelle mellem naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske videnskaber, såvel når det gælder aktuelle forskningsdebatter som ved at undervise i tæt tilknytning til fagenes lærere. Faggruppen er sammensat med henblik herpå idet lærerne har relativt specialiserede kompetencer, jfr. stillingsbetegnelserne (professorater og lektorater i naturvidenskabernes videnskabsteori, humanistisk videnskabsteori, samfundsvidenskabernes videnskabsteori) såvel som faktiske afgrænsninger af forsknings- og undervisningsområder (jfr. nedenstående karakteristikker af de enkelte medarbejderes områder og forskningsprojekter). Udover videnskabsteoretiske studier der knytter sig nært til enkelte fagvidenskaber, er også den tværvidenskabelige forsknings muligheder
- Page 57 and 58: Fælles for alle bachelorer fra RUC
- Page 59 and 60: Side 22 Gennem sine valg af projekt
- Page 61 and 62: Appendiks 2 Kompetencebeskrivelse f
- Page 63 and 64: Side 26 • begrænset, men tilstr
- Page 65 and 66: Beskæftigelsesundersøgelse 2007 S
- Page 67 and 68: Spørgeskema 3 2. (Respondenter i a
- Page 69 and 70: Spørgeskema 5 2.8 Hvilket område
- Page 71 and 72: Spørgeskema 7 ! 1 - 20 ansatte ! 2
- Page 73 and 74: Spørgeskema 9 2.23 Hvad var din m
- Page 75 and 76: Spørgeskema 11 3.4 Har du opstarte
- Page 77 and 78: Spørgeskema 13 3.14 Hvad er din m
- Page 79 and 80: Spørgeskema 15 4. (Ledige responde
- Page 81 and 82: Spørgeskema 17 5. (Respondenter un
- Page 83 and 84: Spørgeskema 19 6.5 Hvilket område
- Page 85 and 86: Spørgeskema 21 6.11 Hvordan var di
- Page 87 and 88: Spørgeskema 23 6.17 Hvor i landet
- Page 89 and 90: Spørgeskema 25 7.3 Hvad var efter
- Page 91 and 92: Spørgeskema 27 8.3 Beskriv med din
- Page 93 and 94: Spørgeskema 29 9. (Alle:) Overveje
- Page 95 and 96: Spørgeskema 31 9.8 Hvilken betydni
- Page 97 and 98: Spørgeskema 33 9.14 Hvilken betydn
- Page 99 and 100: Spørgeskema 35 11. (Alle:) Efter-
- Page 101 and 102: Spørgeskema 37 11.11 Hvordan vil d
- Page 103 and 104: Bilag 3: UBSTs statistik for nyudda
- Page 105 and 106: Bilag 4: Udviklingsplan for Filosof
- Page 107: første år var naturligt nok præg
- Page 111 and 112: PHIS, http://www.phis.ruc.dk. De fo
- Page 113 and 114: 5. Faggruppens nuværende medlemmer
- Page 115 and 116: Høst og Søn 2002 (Vincent F. Hend
- Page 117 and 118: foreløbigt antaget af Johns Hopkin
- Page 119 and 120: idrag hertil, men de udgør kun en
- Page 121 and 122: arbejde. Det vil sige, at hovedvæg
- Page 123 and 124: Strategi 2008 - 2012 Den foreliggen
- Page 125 and 126: - At gøre instituttet til en udfor
- Page 127 and 128: kendetegnende for alle uddannelser
- Page 129 and 130: Inden for to år tager institutlede
- Page 131 and 132: - Videnskabsstudier Desuden deltage
- Page 133 and 134: Der oprettes aftagerpaneler for ins
- Page 135 and 136: har foregået og vil foregå. Især
- Page 137 and 138: Bilag 6: a) CV og Publikationsliste
- Page 139 and 140: Erik Bendtsen: ’Temaer i teknolog
- Page 141 and 142: 2006: “Logic of Imperatives”, L
- Page 143 and 144: Organiserede konferencer (med Marti
- Page 145 and 146: M. Sc. Claus Festersen Ph.d.-stipen
- Page 148 and 149: Aksel Haaning Jeg er født i 1959,
- Page 150 and 151: Pelle Guldborg Hansen 2007-8: Ph.d.
- Page 152 and 153: New York / London: Automatic Press
- Page 154 and 155: Lærebogsprisen, 2006 (Dkr 25.000)
- Page 156 and 157: Publications. 2006 - “Epistemic
Denne udvidelse <strong>og</strong> revision af satsningsområderne understreger realiteterne bag<br />
faggruppens overordnede mål med <strong>for</strong>skningsbaseret undervisning på alle tre moduler.<br />
At de obligatoriske kurser på denne måde er fagligt funderede i den eksisterende <strong>for</strong>skning<br />
åbner til gengæld mulighed <strong>for</strong>, at de øvrige, såkaldte valgfri kurser, kan imødekomme særlige<br />
ønsker blandt de studerende, inddragelse af undervisningsassistenter, gæstelærere, kurser baseret på<br />
aktuelle udgivelser m.m. Som eksempel på det sidstnævnte tilbyder Studienævnet i <strong>for</strong>årssemesteret<br />
2004 f.eks. et kursus på baggrund af den netop udkomne, første danske oversættelse af den tyske<br />
filosof Immanuel Kants hovedværk, Kritik af den rene <strong>for</strong>nuft.<br />
4.1 <strong>Filosofi</strong>- <strong>og</strong> videnskabshistorisk <strong>for</strong>skning.<br />
<strong>Filosofi</strong>historisk <strong>for</strong>skning omfatter grundlæggende to til dels væsens<strong>for</strong>skellige elementer. Det<br />
første kan beskrives som <strong>for</strong>nyende tilegnelse <strong>og</strong> omtolkning af den eksisterende historiske viden;<br />
det vil f.eks. sige, at man genlæser <strong>og</strong> nytolker <strong>for</strong>fatterskaber eller perioder i lyset af den senere<br />
udvikling, delvis i relation til nye problemstillinger, aktuelle konflikter eller behov, <strong>og</strong> / eller søger<br />
at skabe ajourførte, tematiske oversigtsværker eller nyt undervisningsmateriale. Herunder hører<br />
naturligvis <strong>og</strong>så deltagelse i de generelle, faglige diskussioner <strong>og</strong> samarbejder inden <strong>for</strong> de enkelte<br />
områder. Hertil knytter sig <strong>og</strong>så historiefilosofi <strong>og</strong> filosofi- <strong>og</strong> videnskabshistoriens histori<strong>og</strong>rafi,<br />
dvs. undersøgelse <strong>og</strong> beskrivelse af, hvem, hvornår <strong>og</strong> hvor<strong>for</strong> der skrives historie <strong>og</strong> hvilket billede<br />
af historien, der fremstilles.<br />
Det anden <strong>for</strong>skningsbaserede ambition er opsporing, præsentation <strong>og</strong> <strong>for</strong>tolkning af nyt<br />
historisk materiale. Det kan være oversete <strong>for</strong>fatterskaber, som evt. først er under udgivelse i<br />
øjeblikket <strong>og</strong> som den eksisterende sekundære litteratur ikke omhandler, reetablering <strong>og</strong><br />
revurdering af <strong>for</strong>kætrede eller oversete skrifter <strong>og</strong> den dertil hørende tankeverden, oversættelse af<br />
filosofiske værker til dansk, eller slet <strong>og</strong> ret problemstillinger eller tematiske strukturer som kræver<br />
<strong>for</strong>nyet historisk tilegnelse. Den samlede <strong>for</strong>skningsmæssige ambition falder inden <strong>for</strong> begge<br />
områder <strong>og</strong> svarer nøje til de enkelte medarbejderes særlige kompetencer. (Jf. afsnit xx).<br />
Undervisning<br />
Overbygningsuddannelsen i <strong>Filosofi</strong> & <strong>Videnskabsteori</strong> på Roskilde Universitetscenter adskiller sig<br />
fra de øvrige, tilsvarende uddannelser herhjemme ved ud over et obligatorisk kursus i<br />
filosofihistorie <strong>og</strong>så at indeholde et obligatorisk kursus i videnskabshistorie. Kurserne er på
Change language