Plan, by og Proces - ACE Denmark

Roskilde Universitet 

Rektor Ib Poulsen 

Sendt pr. e-mail: 

rektor@ruc.dk 

ruc@ruc.dk 

Akkreditering og godkendelse af nyt kombinationsfag i plan, by og proces 

Kombinationsfaget i plan, by og proces (herefter kombinationsfaget) godkendes 

hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser 

ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder §§ 

14, 25, 26, 28, 42 og 50. 

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 7. november 2008 behandlet Roskilde 

Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af 

det ansøgte kombinationsfag. Efter henvendelse fra universitetet har ACE Denmark 

genåbnet sagen og behandlet spørgsmålet om kombinationsfagets tilknytning 

til hovedområder. Efter drøftelse i Akkrediteringsrådet på baggrund af en 

fornyet behandling af sagens faglige aspekter i ACE Denmark, er det besluttet at 

imødekomme universitetets indstilling. 

Kobinationsfagets formål 

”Faget Plan, By & Proces har til formål at uddanne kandidater samt bachelorer, der 

kan varetage analyse- og planopgaver for kommuner, regioner, statslige og andre 

offentlige myndigheder, byudviklingsselskaber, byfornyelsessekretariater, boligselskaber, 

private rådgivere, sociale entreprenører samt forskningsinstitutioner. Faget 

Plan, By & Proces beskæftiger sig med samfundsvidenskabelige og designvidenskabelige 

planlægningsteorier og planlægningsparadigmer, og hvordan disse omsættes 

til analyser og design af planer og processer inden for følgende planfelter: 

- Byplanlægning, regionsplanlægning og mobilitetsplanlægning 

- Byfornyelse, udvikling af boligområder og lokalsamfundsarbejde” (Studieordningen, 

§ 1) 

Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. § 9 i Lov nr. 294 

af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser 

(akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, 

udarbejdet af ACE Denmark. 

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for 

uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 

Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier 

for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om 

kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved 

godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt 

Akkrediteringsrådet 

5. november 2009 

ACE Denmark - 

Akkrediteringsinstitutionen 

Studiestræde 5 

1455 København K 

Telefon 3392 6900 

Telefax 3392 6901 

E-post 

acedenmark@acedenmark.dk 

Netsted www.acedenmark.dk 

CVR-nr. 30603907 

Sagsbehandler 

Malene Hyldekrog 

Telefon 3392 6908 

Telefax 3395 1300 

E-post mahy@acedenmark.dk 

Sagsnr. 08-042501 

Dok nr. 1053156 

Side 1/1

”Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser”. 

Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Akkrediteringsrådet har den 4. september 2009 indsendt fornyet indstilling til 

Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 

1. uddannelsens titel/betegnelse, 

2. specifikke adgangskrav, 

3. uddannelsens normerede studietid, 

4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 

5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, 

jf. brev af 15. september 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE 

Denmark – med kopi til universitetet. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte 

brev: 

Titel for kombinationsbacheloruddannelser 

For så vidt angår kombinationsbacheloruddannelser følger titlen af § 14 i uddannelsesbekendtgørelsen, 

idet det er hovedvægten i det samlede bacheloruddannelsesforløb, 

der er afgørende for titlen. 

Kombinationsbacheloruddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb 

ligger på det humanistiske hovedområde (indgang via den 2årige 

humanistiske basisuddannelse), er følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 

§ 14, stk. 1: 

Dansk: Bachelor (BA) i [andet kombinationsfag] og plan, by og proces 

Engelsk: Bachelor of Arts (BA) [andet kombinationsfag] and Planning Studies 


ligger på det naturvidenskabelige hovedområde (indgang via den 

2-årige naturvidenskabelige basisuddannelse), er følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 

§ 14, stk. 3: 

Dansk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og plan, by og proces 

Engelsk: Bachelor of Science (BSc) [andet kombinationsfag] and Planning Studies 


ligger på det teknisk-videnskabelige hovedområde (indgang via 

den 2-årige humanistisk-teknologiske basisuddannelse), er følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 

§ 14, stk. 3: 

Dansk: Bachelor (BSc) i plan, by og proces og [andet kombinationsfag] 

Engelsk: Bachelor of Science (BSc) Planning Studies and [andet kombinationsfag] 


ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde (indgang via 



Side 2/2

den 2-årige samfundsvidenskabelige basisuddannelse), er følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 

§ 14, stk. 4: 

Dansk: Bachelor (BSc) i plan, by og proces og [andet kombinationsfag] 

Engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Planning Studies and [andet kombinationsfag] 

Titel for kombinationskandidatuddannelser 

For så vidt angår kombinationskandidatuddannelser følger titlen af §§ 25, 26, 

28, 42 og 50 i uddannelsesbekendtgørelsen, hvor det er hovedvægten i det samlede 

bachelor- og kandidatuddannelsesforløb, der er afgørende. 

Kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb 

ligger på kommunikation, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 

§§ 20 og 25, stk. 3: 

Dansk: Cand.comm. i kommunikation og plan, by og proces 

Engelsk: Master of Arts in (MA) Communication Studies and Planning Studies 

Akkrediteringsrådet indstiller kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten 

af det samlede uddannelsesforløb ligger på kommunikation med fokus 

på journalistik, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens §§ 20 og 26, stk. 3: 

Dansk: Cand.comm. i kommunikation med fokus på journalistik og plan, by og 

proces 

Engelsk: Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism and Planning 

Studies 


ligger på det humanistiske hovedområde, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 


Dansk: Cand.mag. i [andet kombinationsfag] og plan, by og proces 

Engelsk: Master of Arts (MA) in [andet kombinationsfag] and Planning Studies 


ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, til følgende, jf. 

uddannelsesbekendtgørelsens §§ 20 og 42, stk. 4: 

Dansk: Cand.soc. i plan, by og proces og [andet kombinationsfag] 

Engelsk: Master of Social Science in Planning Studies and [andet kombinationsfag] 


ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 


Dansk: Cand.scient. i [andet kombinationsfag] og plan, by og proces 

Engelsk: Master of Science (MSc) in [andet kombinationsfag] and Planning Studies 



Side 3/3


ligger på det teknisk-videnskabelige hovedområde, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 


Dansk: Cand.scient. i plan, by og proces og [andet kombinationsfag] 

Engelsk: Master of Science (MSc) in Planning Studies and [andet kombinationsfag] 

Adgangskrav 

Kombinationsfagets hovedvægt ligger på de teknisk-videnskabelige og samfundsvidenskabelige 

hovedområder. Bacheloruddannelsen blive kategoriseret 

som en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 

52 af 28. januar 2009 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved 

universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). 

Uddannelsesspecifikke adgangskrav for bacheloruddannelsen: 

- Dansk A (kun for dansksprogede uddannelser) 

- Engelsk B 

- Matematik B 

Kombinationsfagets normerede studietid 

Kombinationsfagets normerede studietid er 90 ECTS, fordelt med 30 ECTS-point 

på kombinationsbacheloruddannelsen og 60 ECTS-point på kombinationskandidatuddannelsen. 

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering 

Bacheloruddannelsen indplaceres på heltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er 6147. 

Evt. fastsættelse af maksimumrammer 

Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. 

Tilknytning til censorkorps 

Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for den teknisk-samfundsvidenskabelige 

planlægningsuddannelse. 

Akkrediteringsrådets godkendelse 

På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og 

Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes 

kombinationsfage i plan, by og proces, jf. akkrediteringslovens § 10, med opstart 

i september 2009. 

Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2014, jf. akkrediteringslovens 

§ 9, stk. 3. 

Forudsætning for godkendelsen 

Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder 

særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser 

ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 

Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. 



Side 4/4

Tekst til uddannelsesguiden.dk 

Plan, By & Proces 

Uddannelsen i Plan, By og Proces fokuserer på analyse og design af planprocesser 

og planer inden for byudvikling, regionaludvikling, mobilitetsplanlægning 

og lokalsamfundsarbejde. Uddannelsen er ny og udbydes fra september 2009. 

Om uddannelsen 

Indholdet i uddannelsen er centreret om planlægningsteori og analyse og design 

af planprocesser og planer. Du lærer blandt andet om byer og regioners udvikling 

og hvordan planlægning indgår heri. Du lærer også om, hvilke udfordringer den 

stigende mobilitet i samfundet stiller for planlægningen. Der er både fokus på teori 

og analyser af planprocesser samt anvendelse en række praktiske metoder og 

designredskaber. Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning 

og projektarbejde, ofte i grupper. Store dele af undervisningen er tilrettelagt 

som problemorienteret projektarbejde. Du afslutter bacheloruddannelsen med en 

større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BA eller 

BSc. Uddannelsen giver adgang til flere samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser, 

fx 

kandidatuddannelsen i Plan, By og Proces. Kandidatuddannelsen afsluttes med 

et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ år. Din akademiske titel 

afhænger af dit individuelle studieforløb. Uddannelsen foregår i Roskilde. 

Karriere 

Studiet giver dig jobmuligheder i kommuner, regioner, statslige og andre offentlige 

planmyndigheder, byfornyelsessekretariater, boligselskaber, private rådgivere, 

byudviklingsselskaber, sociale entreprenører, ngo’er og interesseorganisationer 

samt forsknings- og undervisningsinstitutioner. Du kan læse mere om jobfunktioner 

og arbejdsområder i artiklerne om forskning og udvikling og undervisning. Du 

kan også komme til at arbejde med forskning, fx ved senere at søge ind på ph.d.- 

uddannelsen, som tager 3 år. I 2005 var 81 procent af de nyuddannede kandidater 

inden for samfundsfag i beskæftigelse eller i uddannelse på højere niveau. Se 

mere om fremtidsudsigter inden for samfundsvidenskabelige og økonomiske uddannelser. 

Økonomi 

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen. 

Roskilde Universitetscenter (RUC) 

På RUC er Plan, By og Proces et kombinationsfag. Det betyder, at du efter de 2årige 

basisstudier skal kombinere Plan, By og Proces med et andet fag. Du kan 

læse arbejdslivsstudier på to niveauer: Bachelorniveau, hvor du efter basisstudi- 



Side 5/5

erne læser Plan, By og Proces i 1/2 år og kombinerer med et andet fag i 1/2 år. 

Kandidatniveau, hvor du efter bacheloruddannelsen læser Plan, By og Proces i 1 

år og kombinerer med et andet fag i 1 år. Mere om studiestrukturen i artiklen om 

Roskilde Universitetscenter eller på uddannelsesstedets hjemmeside. Se uddannelsessteder 

i højremenuen. 

Adgangskrav 

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i Plan, By og Proces og et andet fag 

skal du have læst de humanistiske, naturvidenskabelige eller de samfundsvidenskabelige 

basisstudier på RUC. For at blive optaget på kandidatuddannelsen i 

Plan, By og Proces skal du have en relevant bacheloruddannelse. Bacheloruddannelsen 

med Plan, By og Proces giver direkte adgang til kandidatuddannelsen. 

Optagelse 

Optagelse på bacheloruddannelsen sker på RUC i forlængelse af basisstudierne. 

Optagelse på kandidatuddannelsen sker normalt i forlængelse af bacheloruddannelsen. 

Få mere at vide 

Du kan få mere at vide på uddannelsesstedets hjemmeside. Se under uddannelsessteder 

i højremenuen. 

Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail: 

jef@acedenmark.dk eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller behov 

for yderligere information. 

Med venlig hilsen 

Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen 

Formand Direktør 

Akkrediteringsrådet ACE Denmark 

Kopi af dette brev er sendt til: 

Undervisningsministeriet til orientering samt 

Universitets- og Bygningsstyrelsen. 



Side 6/6

Akkrediteringsrapport ny uddannelse 

Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse 

med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. 

Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers 

relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers 

relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 

(akkrediteringsbekendtgørelsen). 

Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar 

den 14. oktober 2008. Roskilde Universitetscenters høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under 

de relevante kriterier. 

Efter indstilling fra Akkrediteringsrådet træffer Videnskabsministeren jf. § 10, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. 

marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven), afgørelse 

om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (takstindplacering), titel, specifikke adgangskrav 

for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel maksimumramme for tilgangen 

til uddannelsen. Det Faglige Sekretariats anbefalinger vedr. nævnte forhold ledsaget af de nødvendige 

oplysninger fremgår af afsnittet Oplysninger og anbefalinger vedr. uddannelsens legalitetsforhold . 

Universitet Roskilde Universitetscenter 

Ansøgt titel, dansk Bachelor of science (Bsc) i Plan, By og Proces og kombinationsfag 

Cand.techn. i Plan, By og Proces og kombinationsfag 

Ansøgt titel, engelsk Bachelor of science in Planning Studies og kombinationsfag. 

Master of Technology in Planning Studies og kombinationsfag. 

Niveau Bachelor og kandidat (kombinationsfag) 

Ansøgt hovedområde Det teknisk-videnskabelige og det samfundsvidenskabelige hovedområde 

Uddannelsens formål Faget Plan, By & Proces har til formål at uddanne kandidater samt bachelorer, 

der kan varetage analyse- og planopgaver for kommuner, regioner, 

statslige og andre offentlige myndigheder, byudviklingsselskaber, byfornyelsessekretariater, 

boligselskaber, private rådgivere, sociale entreprenører 

samt forskningsinstitutioner. Faget Plan, By & Proces beskæftiger 

sig med samfundsvidenskabelige og designvidenskabelige planlægningsteorier 

og planlægningsparadigmer, og hvordan disse omsættes til analyser og 

design af planer og processer inden for følgende planfelter: 

- Byplanlægning, regionsplanlægning og mobilitetsplanlægning 

- Byfornyelse, udvikling af boligområder og lokalsamfundsarbejde (Studieordningen, 

§1) 

Rapport sendt i høring D. 6. oktober 2008. 

Sagsbehandling afsluttet D. 23. oktober 2008. 

Særlige bemærkninger Supplerende oplysninger modtaget pr. mail d. 18/ 9- 2008, d. 22/9 2008, 

1

d. 23/9 2008 og d. 25/9 2008. 

Universitetet ansøger i forbindelse med uddannelsen om en ny cand.-titel. 

Bachelor- og kandidatmodulerne i plan, by og proces akkrediteres samlet 

som et kombinationsfag. 

2

Uddannelsen indstilles til 

positiv akkreditering 

afslag på akkreditering 

Indstilling 

Begrundelse 

Kombinationsfaget i Plan, By og Proces vurderes samlet set at leve op til akkrediteringsbekendtgørelsens 

kriterier. 

Kriteriet vurderes at være opfyldt 

tilfredsstillende 

delvist tilfredsstillende 

ikke tilfredsstillende 

Faglig vurdering af uddannelsen 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 

Begrundelse 

Uddannelsen har i dokumentationen sandsynliggjort, at uddannelsens aftagere har været inddraget i 

udformningen af uddannelsens faglige indhold og kompetenceprofil. I forbindelse hermed har uddannelsen 

defineret og lagt særlig vægt på en afgrænset aftager-målgruppe. Resultaterne fra denne aftagerundersøgelse 

samt den vedlagt undersøgelse i Byplan nr. 3 (bilag 3) sandsynliggør, at der er et udækket 

kompetencebehov inden for planlægningsfagligheden. På baggrund heraf vurderes, at uddannelsen er 

opbygget således, at dimittendernes faglige kompetencer besvarer et konkret og reelt behov på arbejdsmarkedet. 

På baggrund af uddannelsens redegørelse for beslægtede uddannelser vurderes sandsynliggjort, at der 

ikke på nuværende tidspunkt findes andre uddannelser med præcis den kompetenceprofil, som et 

kombinationsfag i Plan, By og Proces vil give dimittenderne. Det er dog uklart, hvorvidt de studerende 

på beslægtede uddannelser gennem specialiseringer vil kunne opnå en lignende kompetenceprofil. Det 

bemærkes endvidere, at Aalborg Universitets uddannelse i Plan og Miljø også udbydes i Ballerup, hvorfor 

der vil være en geografisk nærhed imellem de to uddannelser. 

På baggrund af ovennævnte vurderes kriterium 1 samlet set tilfredsstillende opfyldt. 

3





Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation 

Begrundelse 

Dimittender fra beslægtede uddannelser på RUC (geografi og den teknologisk-samfundsvidenskabelige 

planlægningsuddannelse) finder i tilfredsstillende grad beskæftigelse - både med hensyn til den tid, der 

går fra dimissionen til kandidaterne er i beskæftigelse og med hensyn til, at dimittenderne finder beskæftigelse 

indenfor uddannelsens fagområde. Endvidere vurderes det sandsynliggjort, at dimittender 

fra lignende uddannelser på andre uddannelsesinstitutioner finder beskæftigelse i tilfredsstillende grad. 

Der er i vurderingen taget forbehold for, at uddannelsen ikke fuldt ud kan sammenlignes med flere af 

de beslægtede uddannelser herunder civilingeniøruddannelsen på Aalborg Universitet og arkitektuddannelserne, 

idet dimittender fra disse uddannelser har en anden titel og kompetenceprofil. Derudover 

er det forbundet med en vis usikkerhed, at sammenligne en civilingeniøruddannelse (et område med 

generelt meget lav ledighed) med en bred teknisk uddannelse. 

På baggrund af ovenstående vurderes kriterium 2 samlet set tilfredsstillende opfyldt. 





Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret 

Begrundelse 

De forskningsmæssige områder i forskningsgrupperne MOSPUS og MIRK vurderes i høj grad at dække 

uddannelsens fagområder, hvorved det vurderes, at uddannelsen er forskningsbaseret. Det bemærkes 

i den sammenhæng, at begge forskningsgrupper bygger på forholdet mellem forskning og praksis, 

idet forskningen i grupperne er empirisk baseret. 

Universitetets redegørelse for de studerendes forventede erhvervelse af kompetencer vurderes at leve 

op til den nye danske kvalifikationsrammes typebeskrivelse af kompetenceniveauet på hhv. bachelor- 

og kandidatniveau. I vurderingen er lagt vægt på, at universitetet i redegørelsen for de erhvervede 

kompetencer har redegjort for de både fagspecifik viden og alment akademiske kvalifikationer generelt 

for uddannelsen, men også for viden, færdigheder og kompetencer udspecificeret for hhv. bachelor- 

og kandidatniveau. Det vurderes, at de studerende i forbindelse med tilegnelsen af de oplistede kompetencer 

opnår indsigt i fagområdets videnskabelige teori og metoder. 

Kriterium 3 vurderes på denne baggrund opfyldt tilfredsstillende. 

4

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø 





Begrundelse 

Uddannelsen har i ansøgningen oplistet en række fastansatte forskere tilknyttet de to forskningsgrupper 

MOSPUS og MIRK, som det er planlagt skal undervise på kombinationsfaget i by, plan og proces. 

Det vurderes på baggrund af universitetets redegørelse i ansøgningen samt på grundlag af de vedlagte 

publikationslister, at alle de nævnte mulige undervisere er aktive forskere, der forsker inden for uddannelsens 

centrale fagområder. Universitetet angiver endvidere, at forskningsbaseringen i undervisningen 

når denne ikke varetages af fastansatte VIP ere vil sikres gennem supervision. Det er ifølge ansøgningen 

ikke planlagt, at undervisningen skal varetages af andre end fastansat, videnskabeligt personale. 

På baggrund heraf vurderes kriterium 4 opfyldt tilfredsstillende. 

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø 





Begrundelse 

Universitetet har i ansøgningen dokumenteret forskningsmiljøet gennem CV er og publikationslister 

for de centrale videnskabelige medarbejdere. På baggrund heraf vurderes, at det er sandsynliggjort, at 

det bagvedliggende forskningsmiljø er af høj kvalitet, og at forskningen spænder over en lang række 

formidlingskanaler og forskningstyper. 

Uddannelsens forskere indgår desuden i flere internationale forskningsprojekter, der ligger inden for 

uddannelsens forskningsområde. Endvidere har universitetet i ansøgningen redegjort for, hvordan det 

internationale forskningsmiljø planlægges at bidrage til uddannelsen. 

På baggrund heraf vurderes kriterium 5 tilfredsstillende opfyldt. 



Kriterium 6: Uddannelsesstruktur 

5



Begrundelse 

På baggrund af kursusbeskrivelserne i den foreløbige studieordning vurderse, at uddannelsen er sammenhængende 

og at der er sammenhæng mellem uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte og 

målene for uddannelsens enkelte fagelementer og moduler. Endvidere vurderes det på baggrund heraf, 

at uddannelsen indeholder faglig progression og bygger ovenpå adgangskravene både internt i hhv. 

bachelor- og kandidatdelen, men også mellem de to uddannelsesniveauer. 

Det vurderes dermed sandsynliggjort, at kandidatdelen bygger videre på de kompetencer, der er opnået 

på bachelorniveau. Det vurderes endvidere sandsynliggjort, at den studerende gradvist på baggrund af 

uddannelsens fagelementer, vil udvikle sine kompetencer og kvalifikationer således, at de ved dimissionen 

af hhv. bachelor- og kandidatniveau er i overensstemmelse med uddannelsens læringsmål. Det 

bemærkes dog, at akkrediteringen af kombinationsfaget ikke giver mulighed for at vurdere progressionen 

fra basisstudierne til bachelormodulet i by, plan og proces. Bachelorstudiet i Plan, By og Proces 

bygger videre på både de samfundsvidenskabelige og de humanistisk-teknologiske basisstudier. Det 

kan derfor synes uklart, hvorvidt bachelormodulet er i stand til at bygge fagligt videre på begge basisstudier, 

men idet de studerende har gennemgået de samme forberedende kurser på basisstudierne 

samt, at Plan, By og Proces ikke udgør en kernefaglighed på nogle af basisstudierne, vurderes, at det er 

sandsynliggjort, at der er tilstrækkelig faglig progression i bacheloruddannelsen både på baggrund af de 

samfundsvidenskabelige og de humanistisk-teknologiske basisstudier. 

Det vurderes endvidere sandsynliggjort, at uddannelsen i det omfang, det er relevant, er tilrettelagt, 

således at de studerende oplever interaktionen med praksisfeltet blandt andet igennem projektatbejdet. 

Det vurderes, at det er sandsynliggjort, at de studerende vil have mulighed for at indgå i et internationalt 

studiemiljø gennem blandt andet studieophold i udlandet. 

Kriterium 6 vurderes på baggrund heraf samlet set tilfredsstillende opfyldt. 

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer 





Begrundelse 

Universitetet har i studieordningen redegjort for indholdet i uddannelsens moduler og fagelementer 

samt prøveformer. På baggrund heraf vurderes, at valget af arbejdsformer herunder projektarbejdsformen 

og de tilhørende prøveformer er velreflekteret og understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte. 

Handlingsplanen for pædagogisk efteruddannelse er en del af RUCs nuværende udviklingskontrakt 

2008-2010. Det må altså antages, at den er i gang med at blive implementeret ved uddannelsesstart i 

6

2009 og vil være implementeret fuldt ud i 2010. Det vurderes, at der når planen er implementeret 

fuldt ud vil finde en systematisk opkvalificering af underviserne sted. Der er i vurderingen lagt vægt 

på, at der i handlingsplanen for pædagogisk efteruddannelse er afsat midler til udviklingen af pædagogiske 

efteruddannelsestilbud samt 28 timer årligt pr. VIP til kompetenceudvikling, samt at planen beskriver 

allerede eksisterende efteruddannelsestilbud for VIP ere. Den nuværende efteruddannelse vurderes 

på baggrund heraf tilstedeværende, men ikke systematisk. 

Endvidere vurderes det sandsynliggjort, at uddannelsen med ca. 60 indskrevne studerende kan gennemføres 

i de lokaler, som RUC vil stille til rådighed for uddannelsen, samt at der vil finde en løbende 

tilpasning sted i forhold til antallet studerende. 

På baggrund heraf vurderes kriterium 7 overordnet tilfredsstillende opfyldt. 





Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen 

Begrundelse 

Udviklingen og implementeringen af RUCs centrale kvalitetssikringspolitikker og -tiltag er en del af 

RUCs udviklingskontrakt 2008-2010. Udviklingskontrakten beskriver en række tiltag, der skal styrke 

RUCs interne kvalitetssikring. I ansøgningen er den styringsmæssige forankring af kvalitetssikringsindsatsen 

desuden beskrevet. Det bemærkes, at der allerede nu eksisterer en central kvalitetssikring af 

RUCs uddannelser igennem RUCs centrale uddannelsesudvalg, samt at universitets nøgletal og dimittend- 

og aftagerundersøgelser anvendes som ledelsesinformation og benchmarking, samt at universitetet 

har redegjort for, hvordan kvalitetssikringen på kombinationsfaget skal finde sted. Til grund for 

vurderingen er lagt, at den RUCs centrale kvalitetssikringsstrategi er under udvikling og først kan forventes 

implementeret i 2010, og at den centrale styring af universitetets kvalitetssikring endnu ikke kan 

vurderes. 

På baggrund heraf vurderes kriterium 8 delvist tilfredsstillende opfyldt. 





Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil 

7

Begrundelse 

Det vurderes, at bacheloruddannelsen med kombinationsfag i plan, by og proces, hvor bachelorprojektet 

er skrevet i plan, by og proces, lever op til Uddannelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3 og dermed til 

titlen Bachelor of science (BSc) i Plan, By og Proces og kombinationsfag. 

Ligeledes vurderes det, at en kandidatuddannelse, hvor specialet skrives i Plan, By og Proces lever op 

til titlen cand.techn., som universitetet har beskrevet intentionerne med titlen i ansøgningen, idet hovedparten 

af ECTS-point fordeler sig på det teknisk-videnskabelige hovedområde. I forlængelse af 

legalitetsafsnittet, hvor titlen indstilles til cand.techn.soc. vurderes, at uddannelsens faglige indhold 

ligeledes lever op til cand.techn.soc.-titlen. 

På baggrund af uddannelsens beskrivelse af uddannelsens samlede læringsmål og faglige profil på henholdsvis 

bachelor- og kandidatniveau vurderes, at kombinationsfaget lever op til kravene i kvalifkationsrammens 

typebeskrivelse for hhv. bachelor- og kandidatuddannelser. Vurderingen er baseret på, 

at uddannelsen har oplistet den viden, de færdigheder og de kompetencer som dimittenderne skal være 

i besiddelse af (se kriterium 3) for både bachelor- og kandidatnievaum, samt at der er klare progressionsforskelle 

herimellem. Endvidere vurderes, at universitetet har beskrevet en gennemskuelig kvalitetssikringsprocedure 

mht. at sikre opnåelsen af de beskrevne mål for læringsudbytte. 

På den baggrund vurderes kriterium 9 tilfredsstillende opfyldt. 

8

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 

Dokumentation 

Uddannelsens erhvervssigte 

Hvilke relevante brancher eller typer af virksomheder/ organisationer forventes dimittenderne 

at finde ansættelse indenfor? 

Faget sigter mod beskæftigelse i kommuner, regioner, statslige og andre offentlige planmyndigheder, 

byfornyelsessekretariater, boligselskaber, private rådgivere, byudviklingsselskaber, sociale entreprenører 

og interesseorganisationer samt forskningsinstitutioner. (Bacheloransøgningen, s. 3) 

Hvilke funktioner forventes dimittenderne at udføre og hvordan forventes deres kompetencer 

at kunne anvendes? 

Fagets erhvervssigte er at uddanne bachelorer, der kan varetage analyse-, udviklings- og planopgaver 

på et bredt arbejdsmarked på tværs af offentlige og private virksomheder. (Bacheloransøgningen, s. 3) 

I forhold til kombinationsfagets erhvervssigte ser aftagerne beskæftigelsesmuligheder inden for: 

Kommuner og regioner, især med den strategiske og udviklingsrettede del af kommune- og regionsplanlægningen, 

i lokale projekt- og områdesekretariater samt i arbejdet med udsatte byområder. 

Statslig planlægning indenfor miljø, transport og erhverv, bl.a. i forhold til bæredygtig byudvikling. 

Det private erhvervsliv i konsulent-, arkitekt- samt developervirksomheder. 

Den almene boligsektor, bl.a. i forhold til udviklingen af udsatte boligområder. 

Interesseorganisationer og ngo-virksomheder. 

Udover disse specifikke erhverv og brancher peger aftagerundersøgelsen på, at RUC'eres beskæftigelsesmuligheder 

generelt, i kraft af deres egenskab af generalister, er overalt og at arbejdsmarkedet er 

er meget bredt (se bilag 2). (Bacheloransøgningen, s. 4) 

Hvordan har relevante aftagere og aftagerpaneler været involveret i udviklingen af uddannelsen? 

Som led i udviklingen af kombinationsfaget er der blevet foretaget en række interviews samt afholdt 

et seminar med en bred vifte af aftagere repræsenterende de forskellige sektorer og brancher inden for 

det planfaglige arbejdsmarked samt repræsentanter fra beslægtede uddannelser, og der er blevet etableret 

et rådgivende panel med disse personer (se bilag 1 om rådgivende panel). Resultaterne fra aftagerundersøgelsen 

er vedlagt som bilag 2. Udover den konkrete aftagerundersøgelse har projektgruppen 

bag det nye kombinationsfag også bidraget til et særnummer af Byplan Nyt, der kortlægger de eksisterende 

byplanuddannelser og efterspørgslen på nye planlæggere i kommunerne (se bilag 3: Byplan Nyt 

9

3, maj 2007). (Bacheloransøgningen, s. 3) 

Hvorfor er der behov for den ansøgte uddannelse, og hvordan understøttes det af ovenstående? 

Sammenfattende er konklusionerne fra aftagerundersøgelsen og Byplanlaboratoriets undersøgelse 

følgende: Den virkelighed som planlægningen foregår i, og som kandidaterne skal agere i, er 

kendetegnet ved, at planlægning udspiller sig i et komplekst felt, hvor planlæggere skal kunne tænke og 

handle på tværs af samfundsmæssige og rumlige skalaer, at samtidens udviklingsprocesser foregår i 

teams præget af tværfaglighed, at planlægning er del af en politisk og strategisk virkelighed med forskellige 

bestræbelser på at skabe det gode liv og den gode by. De kompetencemæssige krav, som samtiden 

og den nære fremtid ifølge aftagerundersøgelsen stiller til nye planlæggere er: 

Evne til at håndtere planlægningens kompleksitet og mangfoldighed på en visionær og kreativ 

måde, herunder også at være bindeled mellem det formelle og styringsmæssige og det uformelle 

kreative og kulturelle liv, der tilsammen skaber byens og regionens udvikling. 

Evne og metoder til at håndtere processer, der gør det muligt at designe forhandlinger og 

planprocesser, der involverer mange interesser, værdier og tænkemåder. 

At kunne arbejde tværfagligt og helhedsorienteret, herunder kunne håndtere de mange involverede 

fagligheder og inddrage forskellige former for viden og erfaringer. 

At kunne forstå og manøvrere i det politiske felt, herunder kunne forstå de forskellige logikker, 

der er i spil. 

At mestre kritisk refleksion, der er teoretisk velfunderet, og som indgår aktivt i planprocesserne 

som forudsætning for innovation og kreativitet. 

Grundlæggende og dyb viden om forskellige planlægningsparadigmer samt viden om planlovgivning, 

plantyper og planlægningens forandrede politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og 

teknologiske vilkår. 

At kunne mestre en række konkrete analytiske metoder og designmæssige værktøjer, herunder 

at kunne arbejde metodisk innovativt, at arbejde med analyser og design af kort, herunder brug 

af GIS og informations- og kommunikationsteknologiske kort, at beherske statistik og kvantitative 

analyser, design af aktionsforsknings- og inddragelsesprocesser, kvalitative metoder til at 

forstå forskellige kulturer, erfaringshorisonter og vidensformer samt at kunne arbejde med 

konsekvensvurderinger og evalueringer. 

Samlet set peger aftagerundersøgelsen på at der efterspørges en ny type planlæggere og udvikling af en 

ny planfaglighed, der kan løfte det analytiske niveau og inddragelses- og forhandlingsprocessen i by- og 

regionsplanlægningen. I forhold til RUC s muligheder for at imødekomme efterspørgslen på de nye 

planlæggerkompetencer peger aftagerundersøgelsen på tre forhold: 

RUC s uddannelser fostrer gode generalister, og dette bør der holdes fast i også i et nyt fag. 

Men der er samtidigt behov for en yderligere specialisering rettet mod de specifikke kompetencer, 

der efterspørges inden for by- og regionalplanlægningen (jf. de nævnte kompetencer ovenfor). 

I forhold til udviklingen af en ny planfaglighed og nye planlæggerkompetencer giver RUC s 

pædagogik med det problemorienterede projektarbejde store fordele. Evnen til at kunne samarbejde, 

indgå i dialog og tænke forskellige perspektiver ind i projektet, samtidig med at kandidaterne 

lærer at arbejde selvstændigt og målrettet med tilegnelse af ny viden og selv organiserer 

deres arbejde, blev fremhævet som højt værdsatte kompetencer, der bør videreudvikles aktivt. 

RUC'eres evne til at indgå i og håndtere processer blev endvidere fremhævet som noget meget 

positivt. Dette nævnes fx. i forbindelse med at en af aftagerne pointerer, med henvisning til 

10

ehovet for at kunne koble og være limen mellem de mange fagligheder og især det oppefra 

styrede og det nedefra voksende, at han ikke rigtig kan se nogen uddannelser, der er rigtig gode 

til det endnu. (se bilag 2). (Bacheloransøgningen, s. 3-5) 

Uddannelsens relation til beslægtede uddannelser 

Hvordan adskiller uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte sig fra beslægtede 

uddannelsers faglige profil og mål for læringsudbytte? 

Supplerende oplysninger modtaget pr. mail d. 18/ 9-2008 

Der findes for øjeblikket kun én decideret planlæggeruddannelse her i landet, nemlig Plan & Miljø 

ved Aalborg Universitet (uddannelsen udbydes fra 2008 både Aalborg og i Ballerup i København). 

Udover Plan og Miljø-uddannelsen findes der en række uddannelser, der rummer elementer af planlægning 

de væsentligste planlægningsrelatererede uddannelser er Landskabsarkitektur på Center for 

Skov og Landskab, Københavns Universitet, Geografi og Geoinformatik, Institut for Geografi og 

Geologi, Københavns Universitet, Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet, Arkitektuddannelserne 

på Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole, Civil- og Diplomingeniøruddannelserne 

på Danmarks Tekniske Universitet samt Geografi og Tek-Sam på RUC. 

Samlet set er vægtlægningen på den eksisterende planuddannelse og de planlægningsrelaterede fag 

uden for RUC på enten arkitektur, fysisk bydesign, areal- og lokalplaner (Landskabsarkitektur, Arkitektur 

og Design, arkitektuddannelserne), transport- og miljøplanlægning og i nogle tilfælde den administrativ-organisatoriske 

ramme omkring planlægningen (Plan og Miljø, Landskabsarkitektur, Diplom- og 

Civilingeniøruddannelserne på DTU) og byers og regioners rumlige udvikling som vilkår for planlægningen 

(Geografi). 

På de planlægningsrelaterede fag på RUC ligger den faglige hovedvægt på henholdsvis Miljøplanlægning 

og bæredygtighed (Tek-Sam) og rumlige forandringsprocesser lokalt, bymæssigt, regionalt og globalt 

(Geografi). 

Kombinationsfaget i Plan, By og Proces adskiller sig fra de eksisterende plan- og planrelaterede uddannelser, 

herunder Tek-Sam og Geografi på RUC, ved at kombinere design- og samfundsvidenskabelig 

planlægningsteori, viden om planlovgivning, design af planprocesser og anvendelse af planlægningsredskaber 

med fokus på by- og regionsplanlægning. Ingen af de øvrige planlægningsfag fokuserer på 

by- og regionsplanlægning som en proces der inkluderer anvendelse af kommunikationsog inddragelsesredskaber 

(f.eks. GIS, kort, planloven, plantekster og specifikke forhandlings- og dialogformer) og 

arbejdet med konflikter i mødet med en socialt heterogen befolkning og ressourcestærke interesser og 

netværk. 

Hvordan forventes uddannelsen at imødekomme en konkret efterspørgsel, der ikke imødekommes 

af beslægtede uddannelser? 

Der er ikke som led i aftagerundersøgelsen foretaget kvantitative undersøgelser af behovet for dimittender 

med uddannelser inden for planlægning, men Dansk Byplanlaboratorium har i Byplan nyt 3, 

maj 2007 (bilag 3, s.14) beskæftiget sig med behovet for fremtidige planlæggere i Danmark. Her har de 

spurgt landets kommuner, om de mangler eller forventer snart at komme til at mangle planlæggere. 60 

af dem har svaret. Cirka en fjerdedel af kommunerne har ubesatte planlæggerstillinger, og lige så mange 

har svært ved at besætte ledige stillinger. I næsten en femtedel af kommunerne er det 30 % af planlæggerne, 

der forventes at gå på pension inden for de næste 5 år (i forhold til 2007). I en sjettedel er 

11

det 20 %, og i de resterende er det op til 10 %. Med baggrund i såvel aftagerundersøgelsen og Byplanlaboratoriets 

undersøgelse menes det sandsynliggjort at de kommende dimittender vil kunne finde 

beskæftigelse . (Bacheloransøgningen, s. 4-5) 

I forhold til uddannelser uden for RUC, der er rettet mod samme sektor og branche (bl.a. arkitekt-, 

landskabsarkitekt- og ingeniøruddannelserne) peger aftagerundersøgelsen på, at en ny RUCplanfagligheds 

særkende bl.a. vil være en udvikling af solide procesmæssige kompetencer, jf. følgende 

citat fra en repræsentant for arkitektuddannelserne: jeres [RUC s] procesforståelse, altså evnen til at 

forestå processer, er et enormt beredskab til [at kunne tilrettelægge de her processer omkring det participatoriske], 

og hvis den kan udvikles til procesdesignkapacitet så er det en meget stærk ressource (se 

bilag 2). (Bacheloransøgningen, s. 4) 

Der er også gennemført særlige [dimittend]analyser af hhv. Tek-Sam og Geografi, som begge rummer 

elementer af by- og regionsplanlægningen (bilag 4 og 5). Ud over de generelle konklusioner, der er 

nævnt ovenfor, er det værd i relation til denne ansøgning at fremhæve, at nogle kandidater anfører, at 

de mangler færdigheder inden for fagspecifikke områder. På den ene side efterlyses teoretisk viden 

inden for planlægning og planlægningsteori. På den anden side efterlyses konkret faglig viden inden for 

planlægning, planlovgivning, plansystemerne og praktisk brug af planlovgivning, men også anvendelse 

af diverse IT-baserede værktøjer. (Bacheloransøgningen, s. 7) 

Det nye planlægningsfag vil bygge videre på de gode aftagermuligheder for kandidater med generelle 

RUC-kompetencer jf. ovenfor. Vi vil stadig fastholde den projekt- og problemorienterede pædagogik i 

uddannelsen. Vi vil imidlertid også tage udgangspunkt i nogle af dimittendernes anførte mangler ved 

Geografi- og Tek- Samuddannelserne. Byplanlaboratoriets analyse af fremtidens behov for planlæggere 

dokumenterer, at der ikke mindst i kommunerne vil være en kvantitativ efterspørgsel efter planlægningsuddannede 

kandidater i de kommende år, og aftagerundersøgelsen dokumenterer et kvalitativt 

behov for en ny type planlæggere, der kan supplere arkitekters formgivningsmæssige og ingeniørers 

tekniske kompetencer med stærke teoretiske, analytiske, strategiske og procesmæssige kompetencer. 

(Bacheloransøgningen, s. 7) 

Supplerende oplysninger modtaget pr. mail d. 18/ 9-2008 

I aftagerundersøgelsen pegede repræsentanterne fra de beslægtede uddannelser således på, at det ikke 

er i forhold til formgivningsmæssige (arkitektur, urban design) og meget tekniske kompetencer (lokalplaner), 

at det nye fag bør have sit særkende, men gennem opbygning af kompetencer i forhold til at 

styrke analyser, strategiudvikling samt design af inddragelses- og forhandlingsprocesser inden for by- 

og regionsplanlægningen. 

Faget vil således i kombination med Geografi og Tek-Sam være en uddannelse, der kan dække de 

mange behov for praktisk planlægning, der er i de nye storkommuner som har fået ekstra planlægningsopgaver 

i forbindelse med strukturreformen. 

Sagsbehandlers vurdering 

Uddannelsen har i dokumentationen sandsynliggjort, at uddannelsens aftagere har været inddraget i 

udformningen af uddannelsens faglige indhold og kompetenceprofil. I forbindelse hermed har uddannelsen 

defineret og lagt særlig vægt på en afgrænset aftager-målgruppe. Resultaterne fra denne aftagerundersøgelse 

samt den vedlagt undersøgelse i Byplan nr. 3 (bilag 3) sandsynliggør, at der er et udækket 

kompetencebehov inden for planlægningsfagligheden. På baggrund heraf vurderes, at uddannelsen er 

12

opbygget således, at dimittendernes faglige kompetencer besvarer et konkret og reelt behov på arbejdsmarkedet. 

På baggrund af uddannelsens redegørelse for beslægtede uddannelser vurderes sandsynliggjort, at der 

ikke på nuværende tidspunkt findes andre uddannelser med præcis den kompetenceprofil, som et 

kombinationsfag i Plan, By og Proces vil give dimittenderne. Det er dog uklart, hvorvidt de studerende 

på beslægtede uddannelser gennem specialiseringer vil kunne opnå en lignende kompetenceprofil. Det 

bemærkes endvidere, at Aalborg Universitets uddannelse i Plan og Miljø også udbydes i Ballerup, hvorfor 

der vil være en geografisk nærhed imellem de to uddannelser. 

På baggrund af ovennævnte vurderes kriterium 1 samlet set tilfredsstillende opfyldt. 

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation 

Dokumentation 

Hvordan er arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser? 

I 2002 er der gennemført en omfattende samlet aftagerundersøgelse på Roskilde Universitetscenter 

og Aalborg Universitet (Aftagerundersøgelsen 2002, www.ruc.dk/kandidat). Derudover foreligger der 

på visse områder tal fra en endnu ikke færdig- og offentliggjort undersøgelse, som er blevet gennemført 

i 2007. (Der foreligger ikke tal for arbejdsmarkedssituation for Bachelorer, derfor refereres her til 

arbejdsmarkedssituationen for kandidater). (Bacheloransøgningen, s. 6) 

Af 2007-undersøgelsen fremgår at 32,4% [af alle RUC kandidater] fandt beskæftigelse, før de havde 

afsluttet deres uddannelse, 24,7% fandt job inden for 0-3 måneder, 16,3% inden for 4-6 måneder, 15% 

inden for 7-12 måneder, 10,1% inden for 1-2 år og 1,5% efter 2 år. (Bacheloransøgningen, s. 6) 

Ifølge bilag 4 og 5, der er særkørsler af 2002-dimittendundersøgelsen for hhv. tek-sam og geografi, ser 

ledighedstallene således ud. 

TEK-SAM: 

28 % fik arbejde før afsluttet uddannelse 

21 % fik arbejde 0-3 mdr. efter afsluttet uddannelse 

19 % 3-6 mdr. efter afsluttet uddannelse 


13 % mere end 1 år efter afsluttet uddannelse 

73 % af dimittenderne har svaret, at de fik job inden for uddannelsens traditionelle område eller direkte 

i forlængelse af specialet. Yderligere 22 % fik job udenfor uddannelsens traditionelle område, der 

fordrede generelle kvalifikationer fra uddannelsen. (Uddrag fra bilag 4) 

GEOGRAFI 

21 % fik arbejde før afsluttet uddannelse 

22 % fik arbejde 0-3 mdr. efter afsluttet uddannelse 

13



15 % mere end 1 år efter afsluttet uddannelse 

62 % af dimittenderne har svaret, at de fik job inden for uddannelsens traditionelle område eller direkte 

i forlængelse af specialet. Yderligere 29 % fik job udenfor uddannelsens traditionelle område, der 

fordrede generelle kvalifikationer fra uddannelsen. (Uddrag fra bilag 5). 

Supplerende oplysninger modtaget pr. mail d. 18/9 2008 

Der foreligger så vidt vides ikke en specifik kandidatundersøgelse for planlægningsuddannelsen i 

Plan og Miljø på Aalborg Universitet, men på Universitets- og Bygningsstyrelsen hjemmeside findes 

der tal, der beskriver, hvad de nyuddannede civilingeniørkandidater fra det tekniske hovedområde på 

Aalborg Universitet laver 4-19 måneder efter de har fuldført deres uddannelse (udover uddannelsen i 

Plan og Miljø rummer det tekniske hovedområde uddannelser i Arkitektur og Design, Byggeri og Anlæg, 

Byggeri og Industri, Elektronik og IT, Elektronik og Datateknik, Internetteknologier og computersystemer, 

Kemi, Miljø og Bioteknologi, Kemi og Bioteknologi, Maskin og Produktion samt Nanoteknologi): 

I 2002 har 91% ud af 353 nyuddannede kandidater fundet beskæftigelse inden for det 

nævnte tidsrum mens 9% er uden for beskæftigelse. I 2005 har 92% ud af 430 nyuddannede kandidater 

fundet beskæftigelse inden for det nævnte tidsrum mens 8% er uden for beskæftigelse. 

For Arkitektur og Design på Aalborg Universitet er der gennemført en kandidatundersøgelse baseret 

på data fra december 2005 (http://www.aod.aau.dk/uddannelse/kandidatundersøgelse%202006.pdf). 

Respon-dentgrundlaget udgør 75% ud af 177 kandidater fra årgangene 2002-2005. For hele perioden 

inklusiv 2005-dimittenderne er beskæftigelsen 82% mens 18% er ledige. For perioden fra 2002-2004 

eksklusiv 2005-dimittender er beskæftigelsen 94,3%. 

Arkitektskolen Århus har gennemført en kandidatundersøgelse i 2006. Respondentgrundlaget udgør 

709 dimittender ud af i alt 1251 kandidater i perioden 1995-2004. I forhold til jobhastigheden havde 

14% fundet beskæftigelse inden afgangen, 32% efter 0-3 måneder, 16% efter 4-6 måneder, 18% efter 

7-12 måneder, 13% efter 1-2 år, 3% efter mere end 2 år og endelig var der 3% som ikke havde været i 

beskæftigelse (respondenter = 704). Blandt respondenterne var ca. 10,6 % ledige på opgørelsestidspunktet. 

Heraf havde knap 3 % ikke været i beskæftigelse efter afgangen. Ca. 13 % af de ledige har dog 

et eller flere bierhverv; det vil sige en sekundær indtægtskilde, der supplerer dagpengene. Der foreligger 

så vidt vides ikke nyere dimittendundersøgelser for andre af de nævnte planrelaterede fag angivet ovenfor. 


Dimittender fra beslægtede uddannelser på RUC (geografi og den teknologisk-samfundsvidenskabelige 

planlægningsuddannelse) finder i tilfredsstillende grad beskæftigelse - både med hensyn til den tid, der 

går fra dimissionen til kandidaterne er i beskæftigelse og med hensyn til, at dimittenderne finder beskæftigelse 

indenfor uddannelsens fagområde. Endvidere vurderes det sandsynliggjort, at dimittender 

fra lignende uddannelser på andre uddannelsesinstitutioner finder beskæftigelse i tilfredsstillende grad. 

Der er i vurderingen taget forbehold for, at uddannelsen ikke fuldt ud kan sammenlignes med flere af 

de beslægtede uddannelser herunder civilingeniøruddannelsen på Aalborg Universitet og arkitektuddannelserne, 

idet dimittender fra disse uddannelser har en anden titel og kompetenceprofil. Derudover 

er det forbundet med en vis usikkerhed, at sammenligne en civilingeniøruddannelse (et område med 

generelt meget lav ledighed) med en bred teknisk uddannelse. 

14

På baggrund af ovenstående vurderes kriterium 2 samlet set tilfredsstillende opfyldt. 

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) 

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret 

Dokumentation 

Hvordan påtænker uddannelsen at sikre, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer 

er baseret på forskning inden for uddannelsens fagområder? 

Kombinationsfaget er baseret på forskning i planlægningens indhold, former og metoder (herunder 

planlægningsteorier og -paradigmer) og planlægningens sociale, politiske, kulturelle, økonomiske og 

teknologiske vilkår, jf. kapitel 1 i studieordningsudkastet (bilag 6). (Bacheloransøgningen, s. 7) 

Kombinationsfaget er baseret på et aktivt og tværvidenskabeligt forskningsmiljø, bestående især af de 

to forskningsgrupper MOSPUS og MIRK. Begge disse grupper blev dannet ved institutreformen på 

RUC i 2006. Kendetegnende for begge forskningsgrupper er tværvidenskabeligheden, videreudviklet i 

forhold til den ruc ske tværvidenskabelige tradition, som den især har været praktiseret indenfor Geografi 

og Tek-Sam miljøerne, dvs. såvel inter- som transdisciplinært, samt i en aktiv vekselvirkning mellem 

forsknings- og uddannelsesforløb. Dette må anses for et stort aktiv i forhold til et planlægningsfag 

af den foreslåede karakter, som netop må kunne baseres på en meget bred vifte af faglige kompetencer 

og forskningsprocesser; også praktiseret i aktive samarbejdsrelationer med planlæggende og processtyrende 

miljøer udenfor universitetet (jf. samarbejdet med det rådgivende panel, se bilag 2). På tværs af 

de to forskningsgrupper har det aktive forskningsmiljø bag det nye planfag for nylig i fællesskab publiceret 

bogen Planlægning i teori og praksis (Roskilde Universitetsforlag 2007) der illustrerer, at der forskes i 

planlægningsteorier, byens udvikling og planlægning i forhold til den rumlige udvikling, på globalt, 

europæisk, regionalt og bymæssigt niveau. (Bacheloransøgningen, s. 9) 

Se i øvrigt oplysninger under kriterium 4 og 5. 

Angivelse af de studerendes forventede erhvervelse af: 

- Fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer. 

- Viden om videnskabelig teori. 

- Erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. 

Den studerende skal kunne anvende eller afprøve sin teoretiske viden gennem at omsætte den til analyser 

eller design af planprocesser og planer inden for et eller flere af fagets planlægnings- og genstandsfelter. 

De studerende forventes at opnå fagspecifik viden og kompetencer omkring: 

At give indblik i og kritisk vurdere de dominerende planlægningsteorier og planlægningsparadigmer 

med særlig vægt på planlægningsprocessen og planlægningspraksis. 

At skærpe forståelsen for forholdet mellem planlægning, styring (governance) og planlægningspolitik. 

En solid indføring i nyere planlægningsteori Gennem eksempelbrug at gøre studenten i stand 

til at fremanalysere de dominerende idéer, teorier og ideologier i planlægningsfeltet (herunder 

også markedskræfter og borgerorganiseringers roller) samt at opbygge en kritisk forståelse for 

15

tidens centrale debatter om planpolitik og planlægningsmetoder. 

Forståelse af de komplekse kræfter og systemer, der bestemmer rammebetingelserne for planprocesser, 

og evne til kunne omsætte denne viden til strategier for inddragelse af forskellige aktører, 

interessenter og hverdagslivserfaringer 

Erhverve viden, metoder og redskaber til at kunne indgå i tværfaglige, komplekse og forhandlingsbaserede 

planprocesser, herunder at kunne indgå i arbejdet med at kunne initiere, koordinere 

og implementere planprocesser på baggrund af en helhedsforståelse af problemkomplekset. 

At være i stand til at vurdere hvordan forskellige planlægningsteorier og planredskaber kan anvendes 

i offentlig planlægning og forhandlingsplanlægning. 

De studerende skal desuden opnå indsigt i de lovgivningsmæssige rammer for planlægningen og beherske 

centrale samfundsvidenskabelige metoder og planfaglige redskaber (f.eks. feltarbejdsteknikker, 

visualiseringsteknikker og GIS), der indgår i udviklingen af planprocesser og forskellige plantyper. Disse 

mere tekniske og redskabsmæssige færdigheder erhverves både i kombinationsfagets metode- og 

redskabsfag samt i projektarbejdet. Indføring i fagets genstandsfelter og faglige traditioner sker gennem 

kurser, projektarbejde og metode-/redskabsfagskurser (herunder obligatoriske kurser i komparativt 

feltarbejde og anvendelse af GIS og kort som analyse, kommunikationsog designredskab i planprocesser). 

Som almene akademiske kvalifikationer skal de studerende kunne identificere og forstå, hvorledes man 

strukturerer videnskabelige problemstillinger og producere viden fra et planfagligt perspektiv. Fælles 

for alle kandidater fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: 

Selvstændigt begrunde og diskutere den valgte faglitteraturs relevans og værdi i forhold til belysningen 

af den valgte problemstilling. 

Selvstændigt identificere og diskutere det til grund for analysen liggende datamateriale. 

Formidle og diskutere projektets resultater på en videnskabelig måde. 

Kan gennemføre et projekt der eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for 

planlægning, således at den studerende opnår en større helhedsforståelse af fagområdet. 

Selvstændigt kan begrunde, redegøre for og anvende den valgte faglitteratur, teori og metode i 

forhold til projektets problemstilling. 

Selvstændigt kan gennemføre en undersøgelse af en planfaglig problemstilling med enten et 

mere teoretisk-analytisk eller et mere praktisk-formidlingsmæssigt sigte. 

Kan udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse af relevante faglige begreber og i 

overensstemmelse med videnskabelige krav og normer. 

Kan perspektivere projektarbejdets resultater i en større faglig, professionel eller samfundsmæssig 

sammenhæng. (Bacheloransøgningen, s. 8-9) 

Supplerende oplysninger modtaget pr. mail d. 22/9 2008. 

De overordnede læringsmål for kombinationsfaget i Plan, By og Proces er: 

- At de studerende skal opnå viden om planlægningsteorier og planlægningsparadigmer samt de 

komplekse sociale, politiske, kulturelle, økonomiske og teknologiske kræfter og systemer, der 

former rammebetingelserne for planprocessen. 

- At de studerende skal kunne omsætte denne viden til planstrategier og til procesdesign for inddragelse 

af forskellige aktører, interessenter og hverdagslivserfaringer i relation til forskellige 

planfelter og planlægningskalaer såsom by-, regional- og statslig planlægning samt byfornyelse, 

udvikling af boligområder og lokalsamfundsarbejde. 

- At de studerende skal opnå indsigt i de lovgivningsmæssige rammer for planlægningen og be- 

16

herske centrale designvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder og planfaglige redskaber, 

herunder design- og visualiseringsteknikker, der indgår i planer og planprocesser. 

Læringsmål på bachelorkombinationsfag 

På bachelorkombinationsfaget er de specifikke læringsmål følgende 

Viden 

- At de studerende opnår en kritisk og kvalificeret indsigt i planfaglige problemstillinger, forskellige 

design- og samfundsvidenskabelige planlægningsteorier og -metoder samt deres relevans 

og anvendelse inden for forskellige planfelter og planlægningskalaer såsom by-, regional- og 

statslig planlægning, byfornyelse, udvikling af boligområder og lokalsamfundsarbejde. 

- At de studerende opnår en kvalificeret indsigt i de lovgivningsmæssige rammer for planlægningen 

inden for forskellige planfelter. 

- At de studerende kan begrunde en planfaglig problemstillings relevans i forhold til bachelorfagmodulets 

formål og behersker de teorier og metoder, der kan anvendes i forbindelse med 

undersøgelsen af problemstillingen. 

Færdigheder 

- At de studerende opnår overblik over planteorier og planregler, der gør dem i stand til at deltage 

i tilrettelæggelsen og design af planprocesser og planer. 

- At de studerende opnår en eksemplarisk og praktisk indsigt i konkrete planlægningsfelter og 

planprocesser gennem afprøvelse af forskellige feltarbejdsteknikker i en henholdsvis dansk og 

udenlandsk kontekst. 

- At de studerende kan formidle og diskutere planfaglige problemstillinger samt design af planer 

og planprocesser på en klar og eksplicit måde, der er forståelig for både forskere og planlægningspraktikere. 

Kompetencer 

- At de studerende kan arbejde helhedsorienteret og indgå i et visionært og udviklingsrettet samarbejde 

med andre - også med en anden planfaglig baggrund så ledes at fælles viden og ressourcer 

anvendes bedst muligt. 

- At de studerende kan indgå i tværfaglige læringsprocesser og tilegne sig ny viden, færdigheder 

og kompetencer i samarbejdet med andre planfaglige praktikere 

- At studerende opbygger kompetencer til at designe forhandlings- og planprocesser, der involverer 

mange interesser, værdier og tænkemåder. 

- At de studerende kan forstå og manøvrere i en både faglig og politisk virkelighed, herunder kan 

forstå de forskellige faglige og politiske logikker, der er i spil i planprocesser. 

- At de studerende kan designe og styre en planproces eller et projekt, herunder at kunne prioritere 

indenfor egne eller udefra fastsatte rammer, og tilrettelægge en proces og et arbejdsforløb, 

således at planen eller projektet er færdigt på et forud fastsat tidspunkt. 

Læringsmål på kandidatkombinationsfag 

På kandidatkombinationsfaget er de specifikke læringsmål følgende: 

Viden 

- At de studerende opnår en dybere indsigt inden for flere områder af videnskabelig planteori eller 

praktiske planfelter og planprocesser baseret på international forskning på højeste niveau. 

- At de studerende selvstændigt og på et videnskabeligt grundlag kan gennemføre en tilbundsgående 

undersøgelse af en planfaglig problemstilling med enten et mere teoretisk-analytisk eller et 

mere praktisk-anvendelsesorienteret sigte. 

- At de studerende selvstændigt kan identificere og diskutere det til grund for analysen eller designets 

liggende datamateriale. 

17

- At de studerende kan udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse af relevante faglige 

begreber og i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer. 

- At de studerende kan perspektivere resultaterne en studeret planfaglig problemstilling i en større 

faglig, professionel eller samfundsmæssig sammenhæng. 

Færdigheder 

- At de studerende behersker af planfaglige redskaber og metoder, herunder process-, design- og 

visualiseringsteknikker 

- At de studerende opnår relevant kompetence i metoder til design og visualisering af strategier, 

visioner, planer og planprocesser 

- At de studerende gennem relevante erfaringer med og grundlæggende kendskab til hvorledes 

GIS kan anvendes som analyse, kommunikationsog designredskab i planprocesser. 

Kompetencer 

- Erhverve viden, metoder og redskaber til at kunne indgå i tværfaglige, komplekse og forhandlingsbaserede 

planprocesser, herunder at kunne indgå i arbejdet med at kunne initiere, koordinere 

og implementere planprocesser på baggrund af en helhedsforståelse af et planfaglige problemkomplekser. 

- At kunne indgå tværfaglig analytisk i planarbejdet. 

- Evne til systematisk at fremstille problemstillingers vidensgrundlag, problemstillinger og handlingsrammer. 

- Evne til dialog mellem ofte konfliktuelle parter for at finde frem til fælles handlingsforslag. 

Interaktion mellem forskning og praksis 

Hvis det vurderes at være relevant: Hvordan vil undervisningen og de studerendes forventede 

viden, færdigheder og kompetencer basere sig på interaktion mellem forskning og praksis? 

Læringsmiljøet og kontakten med praksisfeltet underbygges af kombinationsfagets forankring i forskningsgrupperne 

MOSPUS og MIRK, der rummer kombinationsfagets initiativtagere og undervisere. 

Læringsmiljøet støttes endvidere dels af, at forskning i MOSPUS og MIRK er empirisk baseret, dels af, 

at et obligatorisk feltarbejde indgår i kursusundervisningen på bachelorfagmodulet. (Bacheloransøgningen, 

s. 12) 

De studerende får: En solid indføring i nyere planlægningsteori Gennem eksempelbrug at gøre studenten 

i stand til at fremanalysere de dominerende idéer, teorier og ideologier i planlægningsfeltet 

(herunder også markedskræfter og borgerorganiseringers roller) samt at opbygge en kritisk forståelse 

for tidens centrale debatter om planpolitik og planlægningsmetoder. (Bacheloransøgningen, s. 8) 









18

Hvis ikke det vurderes at være relevant: Hvorfor? 

Se ovenfor. 


De forskningsmæssige områder i forskningsgrupperne MOSPUS og MIRK vurderes i høj grad at dække 

uddannelsens fagområder, hvorved det vurderes, at uddannelsen er forskningsbaseret. Det bemærkes 

i den sammenhæng, at begge forskningsgrupper bygger på forholdet mellem forskning og praksis, 

idet forskningen i grupperne er empirisk baseret. 

Universitetets redegørelse for de studerendes forventede erhvervelse af kompetencer vurderes at leve 

op til den nye danske kvalifikationsrammes typebeskrivelse af kompetenceniveauet på hhv. bachelor- 

og kandidatniveau. I vurderingen er lagt vægt på, at universitetet i redegørelsen for de erhvervede 

kompetencer har redegjort for de både fagspecifik viden og alment akademiske kvalifikationer generelt 

for uddannelsen, men også for viden, færdigheder og kompetencer udspecificeret for hhv. bachelor- 

og kandidatniveau. Det vurderes, at de studerende i forbindelse med tilegnelsen af de oplistede kompetencer 

opnår indsigt i fagområdets videnskabelige teori og metoder. 

Kriterium 3 vurderes på denne baggrund opfyldt tilfredsstillende. 

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø 

Dokumentation 

Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er fastansat videnskabeligt 

personale (VIP), der forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? 

MOSPUS-forskningsgruppen udgør en sammenkobling af forskere, som førhen havde deres baggrund 

i forskningsgruppen Informationsalderens Sociale og Økonomiske Geografi, SEGIA, (Geografi), 

Transportforskergruppen FLUX (Tek- Sam) og forskning i empowerment, segregering og byudvikling 

(Socialvidenskab). Gruppen har samlet forskere fra geografi, sociologi og planlægning og har en 

tværvidenskabelig profil, der rækker fra det teknologiske og designvidenskabelige henover det samfundsmæssige 

til det kulturelle. Gruppen står for by- og regionalforskningen, transportforskningen og 

turismeforskningen ved Roskilde Universitet (se bilag 7: Rum, Sted, Mobilitet og By strategiplan 2008- 

2010). Af særlige kompetencer skal fremhæves planlægningsteori, mobilitet, pendling og trafikpolitik, 

urban innovation samt forskning i kvarter-/områdeløft og strategier mod ghettoisering, Af de i alt 13 

fastansatte forskere i gruppen er nedenstående deltagere i initiativet med etablering af det nye planfag: 

Professor John Andersen 

Lektor, dr. art. John Pløger 

Professor Lise Drewes Nielsen 

Lektor, dr. scient. soc. Jørgen Ole Bærenholdt, forskningsgruppeleder 

Lektor Per Homann Jespersen 

Professor, dr. phil. Kirsten Simonsen 

19

(der vedlægges cv'er for disse som bilag 9) 

Kombinationsfaget vil samtidig trække på den mangeårige mere praktiske erfaring i planfaglig undervisning 

hos 

Lektor Henrik Toft Jensen 

Docent Viggo Plum 

Lektor Peter Skriver 

Også forskningsgruppen Miljøplanlægning Innovation, Regulering og Kapacitetsopbygning (MIRK) 

bidrager til at sikre et aktivt forskningsmiljø bag Plan og Proces . Gruppen udgør det største forskningsmiljø 

bag den teknologisk samfundsvidenskabelige planlæggeruddannelse (Tek-Sam) på RUC og 

kombinerer naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig og teknisk faglighed med henblik på analysen 

af medspil og modspil i samfund-natur dimensionen. Af særlig betydning for en ny planuddannelse er 

gruppens forskning i planlægningsteori, lokal bæredygtighedspolitik, miljøturisme, miljøinnovationer i 

byggeriet, regionale innovationsstrategier og strategisk miljøvurdering (se bilag 8: Strategioplæg for 

forskergruppen MIRK ). Af gruppens forskere er nedenstående aktivt medvirkende i etableringen af en 

ny planuddannelse (se vedlagte cv er i bilag 9): 

Lektor, dr. scient. soc. Bo Elling, forskeruddannelsesprogramleder 

Lektor Ole Erik Hansen, forskningsgruppeleder 

Lektor Jesper Holm 

Udover forskere fra MOSPUS og MIRK deltager fra forskningsgruppen Miljødynamik (ENVDYN) 

lektor Thomas Theis Nielsen, som er specialiseret i anvendelen og analysen af satellite remote sensing 

data og brugen af geografiske informationssystemer (GIS). 

At der er et aktivt forskningsmiljø bag kombinationsfaget kan dokumenteres gennem nedenstående to 

punkter: 

a) Andel af fastansat videnskabeligt personale 

De i alt 13 personer, direkte involveret i kombinationsfaget, er alle fastansatte videnskabelige lektorer 

eller professorer. Hertil kommer et relativt stort antal (ca. 10) phd-studerende indskrevet ved 

ENSPAC's forskeruddannelsesprogram Society, Space and Technology, som enten er direkte involveret 

i kombinationsfagets etablering, eller hvis forskningsarbejde er direkte relevant for fagets faglige 

profil, og som desuden vil indgå som rekrutteringsbasis, i takt med at forskerstaben bag faget skal fornys. 

b) Sikringen af kursers forskningsbasering 

Det er ikke planlagt, at kombinationsfagets undervisningsaktiviteter skal baseres på andre end fastansatte 

videnskabelige medarbejdere. I den udstrækning de ovenfor omtalt phd-studerende vil blive inddraget 

i undervisningen vil det ske under supervision af deres phd-vejleder eller den overordnet ansvarlige 

videnskabelige medarbejder. (Bacheloransøgningen, s. 9-10) 

Hvordan forventer institutionen at sikre en nødvendig forskningsbasering på de kurser, hvor 

undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? 

Det er ikke planlagt, at kombinationsfagets undervisningsaktiviteter skal baseres på andre end fastansatte 

videnskabelige medarbejdere. I den udstrækning de ovenfor omtalt phd-studerende vil blive inddraget 

i undervisningen vil det ske under supervision af deres phd-vejleder eller den overordnet ansvarlige 

videnskabelige medarbejder. (Bacheloransøgningen, s. 10-11) 

20

Hvis der er tale om et nyt satsningsområde 

Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen? 

Ikke relevant. 

Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? 



Uddannelsen har i ansøgningen oplistet en række fastansatte forskere tilknyttet de to forskningsgrupper 

MOSPUS og MIRK, som det er planlagt skal undervise på kombinationsfaget i by, plan og proces. 

Det vurderes på baggrund af universitetets redegørelse i ansøgningen samt på grundlag af de vedlagte 

publikationslister, at alle de nævnte mulige undervisere er aktive forskere, der forsker inden for uddannelsens 

centrale fagområder. Universitetet angiver endvidere, at forskningsbaseringen i undervisningen 

når denne ikke varetages af fastansatte VIP ere vil sikres gennem supervision. Det er ifølge ansøgningen 

ikke planlagt, at undervisningen skal varetages af andre end fastansat, videnskabeligt personale. 

På baggrund heraf vurderes kriterium 4 opfyldt tilfredsstillende. 

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø 

Dokumentation 

Hvori består kvaliteten af forskningsmiljøet bag uddannelsen? 

Kombinationsfaget er baseret på et aktivt og tværvidenskabeligt forskningsmiljø, bestående især af de 

to forskningsgrupper MOSPUS og MIRK. Begge disse grupper blev dannet ved institutreformen på 

RUC i 2006. Kendetegnende for begge forskningsgrupper er tværvidenskabeligheden, videreudviklet i 

forhold til den ruc ske tværvidenskabelige tradition, som den især har været praktiseret indenfor Geografi 

og Tek-Sam miljøerne, dvs. såvel inter- som transdisciplinært, samt i en aktiv vekselvirkning mellem 

forsknings- og uddannelsesforløb. Dette må anses for et stort aktiv i forhold til et planlægningsfag 

af den foreslåede karakter, som netop må kunne baseres på en meget bred vifte af faglige kompetencer 

og forskningsprocesser; også praktiseret i aktive samarbejdsrelationer med planlæggende og processtyrende 

miljøer udenfor universitetet (jf. samarbejdet med det rådgivende panel, se bilag 2). På tværs af 

de to forskningsgrupper har det aktive forskningsmiljø bag det nye planfag for nylig i fællesskab publiceret 

bogen Planlægning i teori og praksis (Roskilde Universitetsforlag 2007) der illustrerer, at der forskes i 

planlægningsteorier, byens udvikling og planlægning i forhold til den rumlige udvikling, på globalt, 

europæisk, regionalt og bymæssigt niveau. (Bacheloransøgningen, s. 9) 

Forskningsgrupperne MOSPUS og MIRK blev som nævnt under kriterium 4 dannet ved institutreformen 

på RUC i 2006. Forskerne bag uddannelsesforslaget har siden vist en omfattende videnskabelig 

21

publiceringsaktivitet, som fremgår af vedhæftede CV er (bilag 9). Forskningsgruppernes tværvidenskabelighed 

er i forskningsmiljøet bag uddannelsesforslaget suppleret med en aktiv grundforskning, hvilket 

bl.a. kommer til udtryk i, at der i forskningsmiljøet indenfor de sidste 5 år er publiceret to doktordisputatser 

internationalt. Disse vedrører henholdsvis et tværvidenskabeligt arbejde om hvordan håndteringen 

af afstande gennem mobilitet og territorialitet er afgørende for samfundsudviklingen, samt 

samfundsvidenskabelig grundforskning omkring rationalitet i kommunikative planlægningsprocesser. 

Forskningsmiljøets kvalitet kan dokumenteres gennem nedenstående tre punkter: 

a) Indikatorer for forskningsproduktion og -formidling 

Som det fremgår af de individuelle CV er (bilag 9) for de involverede videnskabelige medarbejdere har 

alle de aktive forskere med omfattende publiceringer indenfor de sidste ca. 5 år. Publiceringerne spænder 

desuden over grundforskning, anvendt forskning samt formidling, doktordisputatser internationalt 

publiceret, peerreview ed artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter, engelsksprogede og danske 

monografier og antologier, forskningsrapporter, samt mere publikumsmålrettede publikationer af formidlingsmæssig 

karakter. 

b) Internationalt forskningssamarbejde af relevans for kombinationsfaget 

. [se uddybning under næste målepunkt] 

c) Kombinationsfagets placering i forhold til internationalt forskningssamarbejde 

. [se uddybning under næste målepunkt] (Bacheloransøgningen, s.11-12) 

Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans 

for uddannelsen? 

Både MOSPUS og MIRK indgår i internationalt forskningssamarbejde, som vil blive forsat og uddybet 

i forbindelse med etableringen af planlægningsfaget. Af relevans for kombinationsfaget skal nævnes 

planlægningsmiljøet ved Newcastle University, sociologimiljøet ved Lancaster University, geografi ved 

Durham University, samt planlægning ved Universitetet i Tromsø. Der eksisterer også et mangeårigt 

samarbejde omkring udviklingen af strategisk miljøvurdering (bl.a. sektorplaner, regionplaner og kommuneplaner), 

i nordisk regi organiseret omkring NordPlan, senere NordRegio, i Stockholm, samt europæisk 

og internationalt af EU-kommissionen, samt International Association for Impact Assessment, 

IAIA. Desuden samarbejdes der internationalt i en række forskningsgrupper eller - projekter, 

som alle har relevans for kombinationsfaget. Heraf kan nævnes: 

Deltagelse i det såkaldte SCANDRIA, hvor Roskilde Universitetscenter i samarbejde med bl.a. 

Øresundsuniversitetet og Deutscher Verband für Bau- und Wohnungswesen skal stå for udvikling 

af samarbejdet inden for planlægning og trafik gennem etablering af triple-helix - 

samarbejder mellem vidensinstitutioner, erhvervsliv og myndigheder på tværs af Østersøen. 

Projektet er etableret i forlængelse af COINCO-projektet igangsat af byer og regioner i korridoren 

Oslo- København-Berlin hvor der pegedes på et behov for at styrke samarbejdet 

mellem planlægningsforskning, -undervisning og -praksis mellem de skandinaviske og tyske vidensinstitutioner. 

Deltagelse i EU-projektet KATARSIS, Social innovation in the knowledge society under 

EU s 6. rammeprogram, koordineret af Global Urban Research Unit (GURU), Newcastle University, 

UK, 2006-2009. Katarsis projektet analyserer social innovation og governance i by- og 

regionalpolitikken. KATARSIS-netværket bygger videre på et tidligere EU-netværk, URSPIC 

(Urban Redevelopment and Social Polarization in the City) , hvor RUC var partner (Bacheloransøgningen, 

s. 11-12). 

Hvordan forventes uddannelsen at indgå i det internationale forskningssamarbejde ved insti- 

22

tutionen? 

Den påtænkte uddannelse vil indgå i det ovenfor beskrevne internationale forskningssamarbejde på 

måder, hvoraf specielt skal fremhæves: 

Udveksling af gæsteforskere og gæsteforelæsere med de omtalte miljøer, 

Studieophold af længere eller kortere varighed for studerende på kombinationsfaget hos de pågældende 

miljøer, 

Afholdelse af seminarer, workshops og konferencer i samarbejde med de nævnte institutioner, 

Samarbejde omkring reviews af forskningspublikationer og evalueringer af kombinationsfagets 

enkelte elementer, når disse er afprøvet (Bacheloransøgningen, s.11-12). 

Hvis der er tale om et nyt satsningsområde 

Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen? 


Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? 



Universitetet har i ansøgningen dokumenteret forskningsmiljøet gennem CV er og publikationslister 

for de centrale videnskabelige medarbejdere. På baggrund heraf vurderes, at det er sandsynliggjort, at 

det bagvedliggende forskningsmiljø er af høj kvalitet, og at forskningen spænder over en lang række 

formidlingskanaler og forskningstyper. 

Uddannelsens forskere indgår desuden i flere internationale forskningsprojekter, der ligger inden for 

uddannelsens forskningsområde. Endvidere har universitetet i ansøgningen redegjort for, hvordan det 

internationale forskningsmiljø planlægges at bidrage til uddannelsen. 

På baggrund heraf vurderes kriterium 5 tilfredsstillende opfyldt. 

23

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) 

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur 

Dokumentation 

Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder: 

- Hvilke moduler og fagelementer består uddannelsen af? 

- Hvad er deres indhold og ECTS-vægt? 

- Hvordan er de placeret på uddannelsen? 

Kombinationsfagets struktur i modulopbygning med valgmuligheder, kurser, projektarbejde samt 

ECTS fordeling er beskrevet i studieordningsudkastet (bilag 6) samt præsenteret i oversigtform i bilag 

10: Struktur Plan, By & Proces . (Bacheloransøgningen, s. 12) 

§ 11 Bachelorfagmodulet (Modul B1): Planteorier og planparadigmer. 

Modulet har til formål at give den studerende en grundlæggende indføring i fagets genstandsfelter 

og faglige traditioner. Den studerende skal kunne identificere og forstå, hvorledes 

man inden for faget Plan, By & Proces strukturerer faglige problemstillinger og producerer 

viden fra et planfagligt perspektiv. Den studerende skal kunne anvende denne viden i 

analysen af en selvvalgt problemstilling, der godkendes af studienævnet evt. med uddelege- 

Stk. 2. 

ring til vejlederne. 

Modulets projektarbejde skal eksemplarisk behandle udvalgte dele af de i modulet berørte 

planfaglige problemstillinger, herunder diskutere forskellige faglige bidrag til udviklingen af 

problemstillingen. Projektarbejdet er normeret til 15 ECTS. 

Bachelorprojektets mål er at give de studerende følgende faglige indsigter og færdigheder: 

- at kunne begrunde en problemstillings relevans i forhold til modulets formål. 

- at kunne beherske og begrunde de teorier og metoder, der er anvendt i forbindelse 

med undersøgelsen af problemstillingen. 

- at kunne demonstrere anvendelse af planfaglige redskaber og metoder, herunder design- 

og Visualiseringsteknikker 

- at redegøre sikkert og korrekt for indholdet i den valgte faglitteratur. 

- at kunne behandle empiri kritisk og systematisk 

- at formidle og diskutere projektet på en klar, eksplicit og forståelig måde. 

ordningen).(Studie- 

§ 15 1. kandidatmodul (Modul K1): Planvilkår og planprocesser 

Formålet med modulet er en indføring i de sociale, politiske, kulturelle, økonomiske og 

teknologiske vilkår for planlægning og i centrale metoder og redskaber i forskellige plantyper 

og planprocesser. Den studerende skal kunne anvende eller afprøve sin teoretiske viden 

gennem at omsætte den til analyser eller design af planprocesser og planer inden for et eller 

flere af fagets planlægnings- og genstandsfelter. 

24

Stk. 2. 

I modulets projektarbejde skal den studerende omsætte relevante teorier og metoder til analyser 

eller design af planprocesser og planer inde for fagets forskellige genstands- og praksisfelter. 

Projektarbejdets mål er at den studerende opnår kompetence til at kunne: 

- Selvstændigt begrunde og diskutere den valgte faglitteraturs relevans og værdi i forhold 

til belysningen af den valgte problemstilling og den valgte planpraksis. 

- Selvstændigt identificere og diskutere det til grund for analysen eller designets liggende 

- datamateriale. 

- Formidle og diskutere projektets resultater og forslag på en videnskabelig måde. 

- Demonstrere anvendelse af planfaglige redskaber og metoder, herunder design- og 

visualiseringsteknikker 

Projektarbejdet er normeret til 15 ECTS. 

Stk. 3. Projektarbejdet kan afløses af et kursus og projektarbejde på Læreanstalternes Fælles Byplankursus 

med godkendelse og efter retningslinjer fastsat af studienævnet. Gennemførelse 

af Læreanstalternes Fælles Byplankursus er normeret til 15 ECTS 

Stk. 4 I modulet indgår to temakurser med valgfri tilgang, et metodekursus inden for GIS eller 

kartografi i nutidig og historisk forståelse samt et metodekursus med valgfri tilgang: 

Temakurserne har følgende formål: 

- At de studerende opnår (1) en kritisk og kvalificeret indsigt i de komplekse sociale, 

politiske, kulturelle, økonomiske og teknologiske vilkår for planlægning og planprocesser 

(2) opnår praktiske færdigheder inden for strategiudvikling og aktionsforskningsmetoder 

til inddragelse af forskellige aktører, interessenter og hverdagslivserfaringer 

(3) opnår praktiske færdigheder i anvendelsen af planfaglige analyse, informations- 

og designmetoder. 

Temakurserne er hver normeret til 4,5 ETCS. 

Metodekursus i design og visualiseringsteknikker med følgende formål: 

- At de studerende opnår øvelse i metoder til design og visualisering af strategier, visioner, 

planer og planprocesser 

Metodekursus i GIS med følgende formål: 

- At de studerende gennem øvelser opnår erfaringer med hvorledes GIS kan anvendes 

som analyse, kommunikationsog designredskab i planprocesser. 

Hvert metodekursus er i alt normeret til 3 ECTS. Der kræves kun et af kurserne, men det 

andet kan indgå som en mulighed som valgfrit metodekursus. 

Metodekursus med valgfri tilgang med følgende formål: 

- At de studerende opnår kendskab centrale metoder og redskaber der indgår i planprocesser 

enten gennem kurset i design og visualiseringsteknikker eller GIS-kurset, 

som ikke var valgt ovenfor eller som caseøvelser over planlægningsopgaver med 

andre metodiske tilgange. 

Kurset er i alt normeret til 3 ECTS.[ ..] 

§ 16. 2. kandidatmodul (Modul K2): Videregående plananalyse og plandesign specialiseringsmodulet). 

Formålet med modulet er, at den studerende opnår kompetence til at forholde sig videnskabeligt 

reflekteret til en selvvalgt planfaglig problemstilling inden for et særligt område af 

planteori eller planpraksis. Den studerende skal selvstændigt være i stand til at gennemføre 

en analyse ud fra videnskabelige kriterier eller kunne opstille videnskabeligt begrundede 

handleforskrifter eller design inden for et planfagligt problemfelt og indenfor dette kunne 

syntetisere og fortolke enkeltdele til helheder. 

25

Stk. 2. 

Modulets projektarbejde udgør et videnskabeligt, metodisk arbejde inden for et særligt studeret 

område af planteori eller planpraksis. Målet er at den studerende: 

- kan gennemføre et projekt der eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling 

inden for planteori eller planpraksis, således at den studerende opnår en helhedsforståelse 

af fagområdet 

- selvstændigt kan begrunde, redegøre for og anvende den valgte faglitteratur, teori og 

metode i forhold til projektets problemstilling 

- selvstændigt kan gennemføre en undersøgelse af en planfaglig problemstilling med 

enten et mere teoretisk-analytisk eller et mere praktisk-anvendelsesorienteret sigte 

- kan udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse af relevante faglige begreber 

og i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer 

- kan perspektivere projektarbejdets resultater i en større faglig, professionel eller 

samfundsmæssig sammenhæng 

Projektarbejdet er normeret til 15 ECTS. 

Stk. 3 I modulet indgår to temakurser med valgfri tilgang samt to metodekurser med valgfri tilgang: 


- At de studerende opnår en dybere indsigt og viden inden for særlige områder af videnskabelig 

planteori eller særlige praktiske planfelter og planprocesser og de komplekse 

vilkår herfor. 


De to metodekurser med valgfri tilgang med følgende formål: 

- At de studerende opnår kendskab centrale metoder og redskaber der indgår i planprocesser. 

Kurset er hver normeret til 3 ECTS. [ ..] 

§ 17. 2. kandidatmodul (Modul K2-S): Specialemodul. 

Formålet med specialemodulet er at den studerende på en kritisk, selvstændig og kvalificeret 

måde kan demonstrere anvendelsen af videnskabelige teorier og metoder på et større planfagligt 

materiale. Specialet udgør et videnskabeligt, metodisk arbejde inden for et særligt 

studeret område af planlægningen. Målet er at den studerende 

- kan gennemføre et projekt der eksemplarisk bearbejder en afgrænset planfaglig problemstilling, 

således at den studerende opnår en dybere helhedsforståelse af fagområdet 



- selvstændigt kan gennemføre en tilbundsgående undersøgelse af en planfaglig problemstilling 

med enten et mere teoretisk-analytisk eller et mere praktiskanvendelsesorienteret 

sigte og herunder mulighed for metodeudvikling 


og i overenstemmelse med videnskabelige krav og normer 



Stk. 2. Studienævnet udbyder et seminar til støtte for specialestudiet. Deltagelse i specialeunderstøttende 

undervisningsforløb obligatorisk. Godkendelse af et sådant forløb er en betingelse 

for indstilling til eksamen. Studienævnet fastsætter i udfyldende bestemmelser kriterier for 

godkendelse. [ ] 

§ 18. 2. kandidatmodul (Modul K2-IS): Integreret specialemodul. 

26

Formålet med modulet er at den studerende på en kritisk, selvstændig og kvalificeret måde 

kan demonstrere anvendelsen af tværvidenskabelige teorier og metoder på et større planfagligt 

materiale. Det integrerede speciale udgør et tværvidenskabeligt, metodisk arbejde inden 

for et særligt studeret område af planlægningen. Målet er at den studerende 


inden for planlægningen, således at den studerende opnår en dybere helhedsforståelse 




- selvstændigt kan gennemføre en tilbundsgående undersøgelse af en planfaglig problemstilling 

med enten et mere teoretisk-analytisk eller et mere praktiskanvendelsesorienteret 

sigte, hvor metodeudvikling og -øvelse kan indgå. 





Stk. 2 Studienævnet udbyder kurser og seminarer til støtte for specialestudiet. I modulet indgår et 

specialeunderstøttende seminar, to temakurser med valgfri tilgang samt et metodekursus 

med valgfri tilgang. Godkendelse af et sådant forløb er en betingelse for indstilling til eksamen. 

Studienævnet fastsætter i udfyldende bestemmelser kriterierne for en godkendelse. 

Det specialeunderstøttende seminar har følgende formål: 

- At de støtte de studerendes selvstændige tilrettelæggelse og gennemførelse af specialestudiet 

og anvendelse af tværvidenskabelige teorier og metoder på et større planfagligt 

materiale. 

Temakurserne er hver normeret til 3 ETCS. 


- At de studerende opnår en dybere indsigt og viden inden for særlige områder af videnskabelig 

planteori eller særlige praktiske planfelter og planprocesser og de komplekse 

vilkår herfor. 


Metodekurset med valgfri tilgang med følgende formål: 

- At de studerende opnår kendskab centrale metoder og redskaber der indgår i planprocesser. 

Kurset er hver normeret til 3 ECTS. [ ] 

§ 19. 2. kandidatmodul (Modul K2-ES): Integreret eksperiment specialemodul. 

27

Stk. 2. 

Den studerende skal gennem det integrerede eksperimentelle speciale udføre interventioner, 

aktioner, eller eksperimentelle studier inden for et særligt planfelt. Formålet med modulet er 

at den studerende på en kritisk, selvstændig og kvalificeret måde kan demonstrere anvendelsen 

af tværvidenskabelige teorier og metoder på et større planfagligt materiale. Det integrerede 

speciale udgør et tværvidenskabeligt, metodisk arbejde inden for et særligt studeret 

område af planlægningen. Målet er at den studerende 


inden for planlægningen, således at den studerende opnår en dybere helhedsforståelse 




- selvstændigt kan gennemføre en eksperimentel undersøgelse af en planfaglig problemstilling 

med et praktisk-anvendelsesorienteret sigte 





Studienævnet udbyder et seminar til støtte for specialestudiet. Deltagelse i specialeunderstøttende 

undervisningsforløb obligatorisk. Godkendelse af et sådant forløb er en betingelse 

for indstilling til eksamen. Studienævnet fastsætter i udfyldende bestemmelser kriterier for 

godkendelse. 

Stk. 3 Specialets eksperimentelle del kan foregå i form af enten et selvstændigt feltarbejde eller et 

praktikophold. Feltarbejde eller praktikophold samt specialeemne skal godkendes af studielederne 

for de involverede fag. Samtidig fastsættes tidsfrist for aflevering af specialeafhandlingen. 

En synopsis, der beskriver emnet, datagrundlag og metode, skal forinden godkendelse 

afleveres til studielederen. (Studieordningen) 

Oversigt over modulernes indhold: 

Bachelorfagmodul (B1): Planteorier og planparadigmer 

1. kandidatmodul (K1): Planvilkår og planprocesser 

28

2. kandidatmodul (K2): Videregående plananalyse og plandesign 

2. kandidatmodul (K2-S): Speciale 

2. kandidatmodul (K2-IS): Integreret speciale 

29

2. kandidatmodul (K2-ES): Integreret eksperimentelt speciale 

(Bilag 10: Uddannelsens struktur) 

Hvordan supplerer uddannelsens moduler og fagelementer hinanden, og hvordan er deres 

indbyrdes progression? 

Sammenhængen i kombinationsfaget fremgår af studieordningens kap. 2 § 11 vedr. planlægningsteori og 

planlægningsparadigmer. Endvidere påpeges i kap. 2 § 8 at en grundlæggende faglighed i planlægningsteori 

og kendskab til planpraksis er det fælles grundlag, som kombinationsfaget bygger på, samt i § 5 

stk. 2 at uddannelsesmodulerne skal aflægges i rækkefølge for at opretholde faglig progression i kombinationsfaget. 


Se endvidere gennemgangen af fagelementerne ovenfor. 


Hum-Tek (Den Humanistisk-Teknologiske Basisuddannelse) og Sam-Bas (Den Samfundsvidenskabelig 

Basisuddannelse) med krav om særligt fagvalg giver ret til at skrive bachelorprojekt i faget. 

Hvordan er uddannelsens struktur og indhold afpasset uddannelsens adgangsforudsætninger? 

Adgangskrav til både bachelorkombinationsfaget fremgår af studieordningens kap. 2 

§ 8. (Bacheloransøgningen, s. 12) 

§ 10. Det forudsættes, at den studerende i sit basistudium har bestået et relevant adgangsgivende 

specialkursus. På det samfundsvidenskabelige basisstudium og det humanistisk-teknologiske basisstu- 

30

dium udbydes hvert år det i stk. 2 nævnte specialkursus som anbefales. Andre specialkurser på det 

samfundsvidenskabelige basisstudium og det humanistisk-teknologiske kan også give adgang med risiko 

for studietidsforlængelse. 

Stk. 2 Studienævnet for Plan, By & Proces udbyder hvert år et specialkursus med planfagligt indhold af 

et omfang på 7,5 ECTS på det samfundsvidenskabelige og det humanistisk-teknologiske basisstudium. 

Studienævnet fastsætter og beskriver i udfyldende bestemmelser det faglige indhold samt krav til undervisning 

og evaluering. (Studieordningen) 

§ 13. Studerende der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitetscenter, hvori 

Plan, By & Proces indgår, kan optages på kandidatuddannelsen med Plan, By & Proces. Bachelorer, 

der har bestået en anden bacheloruddannelse kan optages efter en individuel vurdering. Studienævnet 

kan godkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kandidatuddannelsen, evt. efter nærmere 

fastsat supplering. (Studieordningen). 

Hvordan tænkes uddannelsen ind i institutionens strategi for at sikre de studerende mulighed 

for at deltage i internationalt studiemiljø? 

De studerendes muligheder for at indgå i et internationalt studiemiljø skal udvikles på grundlag af 

RUC s internationaliseringsstrategi (bilag 11: RUC 2020). Målsætninger i strategien er bl.a.: 

Universitetet skal have en bred sammensætning af nationaliteter på medarbejder og studenterside, 

uddannelser, der indholdsmæssigt skal afspejle globale forhold, og aktiviteter, der bidrager 

til demokratisering og bæredygtighed i de lande, universitetet samarbejder med og har studerende 

fra. 

Studieophold i udlandet skal være en naturlig del af hvert studium, og Roskilde Universitets 

studerende skal sikres gode muligheder for studieophold i udlandet for at kunne tilegne sig ikke 

blot faglige, men også interkulturelle færdigheder og sprogforståelse. 

Som led i udviklingen af den nye planuddannelse er der i forlængelse heraf indledt forhandlinger om 

udvekslingsaftaler for studerende og forskere med GURU (Global Urban Research Unit), University 

of Newcastle, UK. I UK er man i langt højere grad fokuseret på planprocessen, dens redskaber og 

konflikter, og dermed hvilke kompetencer dagens og fremtidens planlægger bør besidde. GURU har 

præget både den europæiske og nordamerikanske by- og planlægningsteori og debat de sidste 10- 

15 år ved ansættelse af nogle af de mest kvalificerede indenfor feltet (Patsy Healey, Jean Hillier, Ash 

Amin, Stephen Graham, Ali Mandanipour, Geoff Vigar, Stuart Cameron, Frank Moulart). Nogle af de 

vigtigste tidsskrifter - Planning Theory og Planning Theory & Practice - har redaktører fra GURU 

(Jean Hillier & Patsy Healey). Der er ligeledes indledt forhandlinger med Institutt for planlegging og 

lokalsamfunnsforskning på Tromsö Universitet i Norge, hvis institutleder Niels Aarsæther er tilknyttet 

kombinationsfagets Rådgivende panel (bilag 1). Ligeledes støttes mulighederne af kombinationsfagets 

forankring i MOSPUS. Forskningsgruppen er vært for en seminarrække med forskningsseminarer, der 

ligger indenfor kombinationsfagets område, og har samarbejdsrelationer med et antal ledende internationale 

planlægningsforskere, der vil indgå med gæsteforelæsninger, når det er muligt. (Bacheloransøgningen, 

s. 13) 

Samarbejde med praksisfeltet 

Hvis det vurderes at være relevant: Hvilke af uddannelsens fagområder forventes at samarbejde 

med praksisfeltet? 

Læringsmiljøet og kontakten med praksisfeltet underbygges af kombinationsfagets forankring i forsk- 

31

ningsgrupperne MOSPUS og MIRK, der rummer kombinationsfagets initiativtagere og undervisere. 

Læringsmiljøet støttes endvidere dels af, at forskning i MOSPUS og MIRK er empirisk baseret, dels af, 

at et obligatorisk feltarbejde indgår i kursusundervisningen på bachelorfagmodulet. (Bacheloransøgningen, 

s. 12) 

BACHELORNIVEAU: 

De studerende får: En solid indføring i nyere planlægningsteori Gennem eksempelbrug at gøre studenten 

i stand til at fremanalysere de dominerende idéer, teorier og ideologier i planlægningsfeltet 

(herunder også markedskræfter og borgerorganiseringers roller) samt at opbygge en kritisk forståelse 

for tidens centrale debatter om planpolitik og planlægningsmetoder. (Bacheloransøgningen, s. 8) 









Hvis det vurderes at være relevant: Har uddannelsen haft været i kontakt med eller har fået 

forpligtigende tilkendegivelser om fremtidigt samarbejde fra praksisfeltet samt samarbejdets 

praksisnærhed? 


Som led i præcisering og konkretisering af aftagernes behov blev der etableret et Rådgivende Panel 

(bilag 1 i ansøgningerne) baseret på klare tilkendegivelser om deltagelse fra en bred vifte af aftagere. Da 

uddannelsen ikke er godkendt endnu er der ikke indgået forpligtigende aftaler. 

På aftagerseminaret foreslog repræsentanter fra aftager- og praksisfeltet et antal måder, hvorpå de 

kunne samarbejde med faget. Disse omfattede: 

Som oplægsholdere til seminarer og kurser. 

Som del af projektformuleringsseminar med input til, hvad der aktuelt er feltets interessante problemstillinger. 

Som kontakten til interessante og innovative projekter i den virkelige verden, der kan inddrages i 

kursus- og/eller projektundervisning. 

Til formidling af, at en planproces følges hele vejen igennem, hvilket ville give indsigt i de politiske 

dynamikker, som det er svært at opnå alene på universiteterne. 

Som kontakt til praktiksteder, hvor et nyt fag også vil udgøre et interessant rekrutteringsgrundlag 

for praktikanter for deltagerne. 

Omvendt blev der også peget på en række måder, som aftagerne kunne bruge samarbejdet med faget 

på. 

Kontakten til faget og til forskningen betyder en mulighed for, at der bliver arbejdet videnskabeligt 

med interessante problemstillinger, fx. gennem samfinansiering af phd-projekter eller samarbejde 

om en vedvarende case, der følges over en årrække og inddrages i undervisningen. Mange af deltagerne 

så dette som en unik mulighed og meget interessant fra eget perspektiv. 

32

Det blev tillige fremhævet, hvordan mange nybrud i metodiske tilgange og i forståelsen af feltet sker 

ude i praksis, mens der ikke er tid og overskud til den mere systematiske, kritiske refleksion. Samtidig 

står deltagerne jævnligt med problemstillinger, der ville kunne drage nytte af forskningens/ 

fagets vidensbank om, hvad der sker af nye og spændende tiltag ude i verden, som deltagerne 

kan lære af. 

Herudover påtænkes det at inddrage praksisfeltet i undervisningen ved at ansætte undervisningskræfter 

(eksterne lektorer), der i øjeblikket varetager planlægningsopgaver 

Hvis det ikke vurderes at være relevant: Hvorfor? 

Se ovenfor. 


På baggrund af kursusbeskrivelserne i den foreløbige studieordning vurderse, at uddannelsen er sammenhængende 

og at der er sammenhæng mellem uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte og 

målene for uddannelsens enkelte fagelementer og moduler. Endvidere vurderes det på baggrund heraf, 

at uddannelsen indeholder faglig progression og bygger ovenpå adgangskravene både internt i hhv. 

bachelor- og kandidatdelen, men også mellem de to uddannelsesniveauer. 

Det vurderes dermed sandsynliggjort, at kandidatdelen bygger videre på de kompetencer, der er opnået 

på bachelorniveau. Det vurderes endvidere sandsynliggjort, at den studerende gradvist på baggrund af 

uddannelsens fagelementer, vil udvikle sine kompetencer og kvalifikationer således, at de ved dimissionen 

af hhv. bachelor- og kandidatniveau er i overensstemmelse med uddannelsens læringsmål. Det 

bemærkes dog, at akkrediteringen af kombinationsfaget ikke giver mulighed for at vurdere progressionen 

fra basisstudierne til bachelormodulet i by, plan og proces. Bachelorstudiet i Plan, By og Proces 

bygger videre på både de samfundsvidenskabelige og de humanistisk-teknologiske basisstudier. Det 

kan derfor synes uklart, hvorvidt bachelormodulet er i stand til at bygge fagligt videre på begge basisstudier, 

men idet de studerende har gennemgået de samme forberedende kurser på basisstudierne 

samt, at Plan, By og Proces ikke udgør en kernefaglighed på nogle af basisstudierne, vurderes, at det er 

sandsynliggjort, at der er tilstrækkelig faglig progression i bacheloruddannelsen både på baggrund af de 

samfundsvidenskabelige og de humanistisk-teknologiske basisstudier. 

Det vurderes endvidere sandsynliggjort, at uddannelsen i det omfang, det er relevant, er tilrettelagt, 

således at de studerende oplever interaktionen med praksisfeltet blandt andet igennem projektatbejdet. 

Det vurderes, at det er sandsynliggjort, at de studerende vil have mulighed for at indgå i et internationalt 

studiemiljø gennem blandt andet studieophold i udlandet. 

Kriterium 6 vurderes på baggrund heraf samlet set tilfredsstillende opfyldt. 

33

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer 

Dokumentation 

Hvordan forventes uddannelsens indhold samt de påtænkte pædagogiske og didaktiske metoder 

i uddannelsens moduler og fagelementer at understøtte realiseringen af uddannelsens 

mål for de studerendes læringsudbytte? 

Kombinationsfagets faglige indhold består i en solid teoretisk basis, som opnås gennem dels kurser 

og dels projektarbejde på kombinationsfaget første modul, der anvendes i konkret empirisk arbejde, se 

i øvrigt § 11 stk. 2 og stk. 3 i studieordningsudkastet (bilag 6). Læring gennem problemorientering og 

gennem arbejdet med virkelige cases fordrer en øget forståelse af den planteoretiske indsigt, samtidig 

med at det styrker kandidaternes indsigt i feltets kompleksitet. Dette afspejles i fagets prøveformer, 

som består i dels eksamination i det udførte projektarbejde, der behandler planteoretiske og planpraktiske 

problemstillinger. I afrapporteringen fra seminaret med det rådgivende panel peges tillige på, at 

forståelse for planlægningens tværfaglighed, evne til samarbejde i grupper med forskellige aktører samt 

selvstændighed i arbejdet er vigtige kvalifikationer for en by- og regionsplanlægger (se bilag 2). 

Alle tre kompetenceområder styrkes gennem projektarbejdets centrale rolle i kombinationsfaget. Derudover 

understøttes disse kvalifikationer pædagogisk ved dels at ekskursioner er integreret i kursusundervisningen, 

dels ved at en case med byudvikling følges over en årrække og indgår med tilbud om 

samarbejde i forbindelse med studenternes projektarbejde (se bilag 2). (Bacheloransøgningen, s. 13-14) 

Hvordan tænkes uddannelsen ind i institutionens krav til eller strategi for udviklingen af undervisernes 

pædagogiske kvalifikationer og kompetencer? 

Alle fagets tilknyttede undervisere har indgående erfaring med dels projektvejledning og kursusundervisning, 

og dels med undervisning i planlægningsrelevante problemstillinger, primært opnået gennem 

undervisning på Geografi, Tek-Sam og Socialvidenskab på RUC. For undervisere over adjunktniveau 

har de ligeledes universitetspædagogikum, herunder også projektvejledning, mens undervisere på eller 

under adjunktniveau har taget universitetspædagogiske kurser. De tilknyttede undervisere har desuden 

alle erfaring med undervisning af internationale studerende, dvs. på engelsk og i dialog med andre læringskulturer 

end den problemorienterede danske. Se i øvrigt bilag 13 (Handlingsplan for pædagogisk 

efteruddannelse for VIP ere) og vedlagte cv er (bilag 9). (Bacheloransøgningen, s. 14) 

Den pædagogiske udviklingsplan er et element af RUC s udviklingskontrakt 2008-2010. Der i ifølge 

handlingsplanen afsat 28 timer pr. VIP er pr. år til kompetenceudvikling (Handlingsplan for pædagogisk 

efteruddannelse for VIP ere). Endvidere gælder, at Det er den enkelte institutleders ansvar, at 

der årlige gennemføres MUS med den enkelte medarbejder, hvor den pågældendes kompetenceudvikling 

er i fokus. (Handlingsplan for pædagogisk efteruddannelse for VIP ere, s. 4). 

Hvordan kan uddannelsen gennemføres i forhold til dimensionering, undervisnings- og arbejdsformer 

samt servicefaciliteter? 

Som en integreret del af kombinationsfaget og som selvstændige kursuselementer er en række tekniske 

elementer som f.eks. kort- og billedbehandling (herunder GIS), designredskaber (herunder 

CAD/CAM) og feltarbejdsteknikker. Til dette har instituttet (ENSPAC) laboratorier og samlinger. 

Centralt er laboratoriet for digital billedbehandling og GIS (Geografiske Informations Systemer). Det 

34

estår af et forskningslaboratorium og to undervisningslaboratorier med både akademisk og teknisk 

personale tilknyttet. Der er desuden to kort- og billedsale med tilknyttede samlinger af kort, luft- og 

satellitbilleder samt grej og instrumenter til feltarbejde. Lokaler og apparatur er tilknyttet Geografi og 

Tek-Sam uddannelserne. (Se i øvrigt bilag 12: Undervisningsmiljøvurdering af centrale fællesområder 

på Roskilde Universitet). (Bacheloransøgningen, s. 14) 


Faget er dimensioneret til gennemsnitligt ca. 60 indskrevne kombinationsuddannelsesstuderende. 

Med hensyn de lokalemæssige faciliteter vurderes der at være tilstrækkelige eksisterende undervisningsrum 

og gruppelokaler i opstartsperioden. På længere sigt justerer RUC sin lokalefordeling i overensstemmelse 

med antallet af studerende på de enkelte fag. 


Universitetet har i studieordningen redegjort for indholdet i uddannelsens moduler og fagelementer 

samt prøveformer. På baggrund heraf vurderes, at valget af arbejdsformer herunder projektarbejdsformen 

og de tilhørende prøveformer er velreflekteret og understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte. 

Handlingsplanen for pædagogisk efteruddannelse er en del af RUCs nuværende udviklingskontrakt 

2008-2010. Det må altså antages, at den er i gang med at blive implementeret ved uddannelsesstart i 

2009 og vil være implementeret fuldt ud i 2010. Det vurderes, at der når planen er implementeret 

fuldt ud vil finde en systematisk opkvalificering af underviserne sted. Der er i vurderingen lagt vægt 

på, at der i handlingsplanen for pædagogisk efteruddannelse er afsat midler til udviklingen af pædagogiske 

efteruddannelsestilbud samt 28 timer årligt pr. VIP til kompetenceudvikling, samt at planen beskriver 

allerede eksisterende efteruddannelsestilbud for VIP ere. Den nuværende efteruddannelse vurderes 

på baggrund heraf tilstedeværende, men ikke systematisk. 

Endvidere vurderes det sandsynliggjort, at uddannelsen med ca. 60 indskrevne studerende kan gennemføres 

i de lokaler, som RUC vil stille til rådighed for uddannelsen, samt at der vil finde en løbende 

tilpasning sted i forhold til antallet studerende. 

På baggrund heraf vurderes kriterium 7 overordnet tilfredsstillende opfyldt. 

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen 

Dokumentation 

Hvordan forventes institutionens system for kvalitetssikring (jf. de europæiske standarder) at 

bidrage til den fremadrettede udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen? 

Plan, By og Proces-kombinationsfaget ses som en aktiv deltagelsesproces, dvs. den bygger på en høj 

grad af studenterinvolvering, og kapacitet til kritisk refleksion og analyse. En typisk undervisningssituation 

vil derfor indeholde (a) forelæsning over tema, (b) øvelse eller studenterfremlæggelse af aspekter 

ved temaet (selvvalgt eller ud fra opgivet litteratur), (c) diskussion. 

35

Den faglige kvalitetssikring og sikringen af underviserens faglige kompetence på påhviler studienævnet 

gennem godkendelse af undervisernes kursusoplæg. Kurset evalueres desuden gennem de ansvarlige 

underviseres indberetning på baggrund af evaluering af kurserne. Undervisningsforløbene vurderes ud 

fra deltagernes aktive indsats som led i undervisningen, undervisningsforløbets faglige kvalitet og pensums 

relevans i forhold til kursets målformuleringer, undervisningsformens kvalitet og praksis i forhold 

til kurset målformuleringer samt deltagernes udbytte af deltagelsen. Hvert undervisningsforløb 

indeholder en obligatorisk evaluering, der bygger på deltagernes tilbagemeldinger på et evalueringsark 

samt en samtale mellem den ansvarlige koordinator/underviser og studenterne om det samlede forløb, 

vedrørende hvad i undervisningsforløbet er lykkedes og ikke lykkedes og af hvilke grunde. Det vil desuden 

blive afholdt mindst et årligt møde med kombinationsfagets eksterne Rådgivende Panel (bilag 1) 

hvor tema-udbud og evt. nye uddannelsesinitiativer diskuteres på baggrund af tilbagemeldinger fra 

panelet og kombinationsfagets selv. Studiet vil også rumme mulighed for at studenterne kan udvikle 

deres projekter i samarbejde med en af institutionerne og organisationerne tilknyttet de Rådgivende 

Panel og andre aftagere. Ad den vej vil panelets medlemmer også kunne give tilbagemeldinger vedrørende 

studenternes faglige niveau og proces-kvalifikationer set fra et aftagersynspunkt. (Bacheloransøgningen, 

s. 15-16) 

Beskrivelse af institutionens kvalitetssikringssystem. Herunder: 

- Hvad er kvalitetssikringssystemets formål og indhold? 

- Hvilke dele består kvalitetssikringssystemet af? 

- Hvordan er samspillet mellem kvalitetssikringssystemets enkelte dele? 

- Hvordan er institutionens procedurer for, hvordan den indhentede viden omsættes i kvalitetsforbedringer? 

RUC s arbejde med kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet er på institutionsniveau 

overordnet forankret i universitetets strategiplan, Roskilde Universitet 2020 (bilag 11), og i universitetets 

udviklingskontrakt for 2008-2010 (bilag 14). Universitetet har formuleret udviklingsmål på en række 

indsatsområder, herunder kvalitet i undervisningen. På sidstnævnte område er de overordnede målsætninger 

for 2008-2010 følgende: 

Roskilde Universitet vil i 2008-10 fortsætte arbejdet med forbedringen af undervisningskvaliteten 

i eksisterende læringsformer og udvikling af nye læringsformer og pædagogisk efteruddannelse 

af underviserne. Derudover skal de studerendes studieforløb understøttes af studie- og 

erhvervsvejledning samt ved indsatser, der fokuserer på studiemiljøet. 

Det er Roskilde Universitets formål at uddannelses- og forskningsaktiviteter skal være veldokumenterede, 

og at universitetets kvalitetssikringsmekanismer skal være enkle, effektive og udbredte 

til alle dele af RUC. 

Den centrale koordination af kvalitetsarbejdet (i forhold til eksterne dokumentationskrav, implementering 

af nye lovkrav, legalitetskontrol af studieordninger og fremme af intern videndeling i forhold til 

det kvalitetsarbejde, der finder sted decentralt på universitetet) varetages af Uddannelses- og Forskningsafdelingen. 

For at imødekomme det stigende behov for indsatser og dokumentation på kvalitetsområdet 

(jf. blandt andet konklusionerne i Rigsrevisionens undersøgelse af kvalitetssikring og - 

udvikling af universitetsuddannelser) er en sekretariatsfunktion til kvalitetssikring under opbygning på 

institutionsniveau. Universitets kvalitetssikringsmekanismer omfatter det eksterne censorkorps, et fællesregelniveau 

på tværs af fagene, et eksamensklagesystem og en studievejledningsenhed med tilbagemeldingspligt. 

Ydermere har direktionen afsat midler til at udvikle best practice manualer inden for 

blandt andet projektvejlednings- og specialeskrivningsområdet. RUC s uddannelsesudvalg (UDDU) 

rådgiver på uddannelsesområdet på fællesregelniveau og behandler eksempelvis alle studieordningsæn- 

36

dringer. Prorektor er formand, og medlemmerne tæller tre basisstudieledere, fire fagstudieledere, fire 

studie-nævnsnæstformænd (studerende), samt to studentermedlemmer, et VIP-medlem og en TAPobservatør. 

På det kvantitative niveau bidrager universitetet til Rektorkollegiets nøgletal og anvender 

disse både som ledelsesinformation og til benchmarking. Universitetet gennemfører herudover en række 

kvantitative og kvalitative undersøgelser som for eksempel kandidatundersøgelser hvert 5. år, og der 

udarbejdes jævnligt studieforløbsundersøgelser. RUC følger gennemførelsen af uddannelserne og beskæftigelsen 

af bachelorer og kandidater tæt gennem nøgletal, der rapporteres successivt og indgår i 

RUC s ledelsesinformationssystem. En væsentlig andel af RUCS kvalitetssikring på uddannelsesområdet 

er forankret i de faglige miljøer og foregår således decentralt bl.a. i form af kursus- og projektevalueringer 

i forlængelse af afsluttede kursus- og projektforløb. Her er kvalitetssikringen tilpasset de forskellige 

uddannelsers faglige profil og organisationskultur. (Bacheloransøgningen, s. 14-15). 

Universitetet har i høringssvar af 14. oktober anført 

Løbende kvalitetssikring af uddannelsen er vurderet til at være opfyldt delvist tilfredsstillende. 

RUC anerkender, at kvalitetssikring på institutionsniveau er under opbygning, men vil gerne gære 

opmærksom på, at en væsentlig del af RUC s kvalitetssikring på uddannelsesområdet er forankret i 

de faglige miljøer. Kvalitetssikringen foregår decentralt, er tilpasset uddannelsernes faglige profil og 

organisationskultur og omfatter bl.a. kursus- og projektevalueringer i forlængelse af afsluttede kursus- 

og projektforløb. Vi gør desuden opmærksom på, at RUC s nuværende kvalitetssikring i rapporterne 

for de eksisterende kombinationsfag på kandidatniveau (Filosofi & Videnskabsteori, Kultur 

& Sprogmødestudier og Fysik) blev vurderet til at være opfyldt tilfredsstillende. 


Udviklingen og implementeringen af RUCs centrale kvalitetssikringspolitikker og -tiltag er en del af 

RUCs udviklingskontrakt 2008-2010. Udviklingskontrakten beskriver en række tiltag, der skal styrke 

RUCs interne kvalitetssikring. I ansøgningen er den styringsmæssige forankring af kvalitetssikringsindsatsen 

desuden beskrevet. Det bemærkes, at der allerede nu eksisterer en central kvalitetssikring af 

RUCs uddannelser igennem RUCs centrale uddannelsesudvalg, samt at universitets nøgletal og dimittend- 

og aftagerundersøgelser anvendes som ledelsesinformation og benchmarking, samt at universitetet 

har redegjort for, hvordan kvalitetssikringen på kombinationsfaget skal finde sted. Til grund for 

vurderingen er lagt, at den RUCs centrale kvalitetssikringsstrategi er under udvikling og først kan forventes 

implementeret i 2010, og at den centrale styring af universitetets kvalitetssikring endnu ikke kan 

vurderes. 

På baggrund heraf vurderes kriterium 8 delvist tilfredsstillende opfyldt. 

37

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) 

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil 

Dokumentation 

Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til den relevante bekendtgørelses 

bestemmelser for uddannelsens titel/betegnelse? 

Navnet Plan, By & Proces afspejler kombinationsfagets faglige profil som en særlig fokusering på 

planteori og planparadigmer, vilkårene for planlægningen (by- og regionaludviklingen) samt på planprocessen 

som en analytisk, dialogisk og forhandlingsorienteret proces i en kompleks situation af interesser 

og værdier. Titlen cand.techn. afspejler at kombinationsfaget på linje med det teoretiske fokus 

indeholder en række centrale metodiske og tekniske redskaber der indgår i planprocesser, herunder 

bl.a. feltarbejde, GIS (Geografiske Informationsssystemer), og design og visualiseringsteknikker. (Bacheloransøgningen, 

s.16) 

Universitetet ansøger i forbindelse med uddannelsen om en ny kandidattitel, cand.techn. 


Cand.techn. 

- Kandidatuddannelserne inden for det teknisk-videnskabelige område har til formål at kvalificere 

den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, 

herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i teknisk-videnskabelige 

og andre teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. 

- I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det teknisk-videnskabelige område 

eller andre områder, der er relevante for en teknisk-videnskabelig kandidats virke. 

- Kandidatuddannelserne giver ret til betegnelsen cand.techn. (candidatus/candidata technologiae) 

med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Technology 

efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. Supplerende oplysninger sendt pr. 

mail d. 22. august 2008. 

Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til kravene til uddannelsens 

mål for læringsudbytte, som beskrevet i den danske kvalifikationsramme for videregående 

uddannelse? 

Kombinationsfagets mål for læringsudbytte på Bachelorniveau (jf. den danske kvalifikationsramme 

for videregående uddannelser) er mht. til viden og færdigheder beskrevet i studieordningsudkastet §11 

samt mht. til kompetencer beskrevet Appendiks 1 (se bilag 6). Kombinationsfaget vil sikre, at der er en 

sammenhæng mellem studieordningens krav og kombinationsfagets mål til læringsudbytte på Bachelorniveau 

gennem følgende procedurer: 

Målbeskrivelser for hvert kursus udbud med hensyn til fagligt indhold og forventet læringsudbytte 

af undervisningsforløbet. 

Målbeskrivelsen skal definere vidensudbytte, færdigheder og kompetencer det forventes stu- 

38

denten erhverver sig i forløbet. 

En fortløbende evalueringer af kurser ift. målbeskrivelser ved studienævnet og studenter (evalueringsskemaer 

og dialog med kursusansvarlig). (Bacheloransøgningen, s.16-17) 

Kombinationsfaget vil sikre at der er en sammenhæng mellem studieordningens 

krav og kombinationsfagets mål til læringsudbytte på kandidatniveau gennem 

følgende procedurer: 

- Målbeskrivelser for hvert kursus udbud med hensyn til fagligt indhold og forventet læringsudbytte 

af undervisningsforløbet. 

- Målbeskrivelsen skal definere vidensudbytte, færdigheder og kompetencer det forventes studenten 

erhverver sig i forløbet. 

- En fortløbende evalueringer af kurser ift. målbeskrivelser ved studienævnet og studenter (evalueringsskemaer 

og dialog med kursusansvarlig). (Kandidatansøgningen, s. 15) 

Se endvidere beskrivelser af mål for læringsudbytte under kriterium 3. 

I universitetets angivelse af fagelementernes hovedområdetilknytning, er 22,50 ECTS på bachelordelen 

tekniske og 7,5 samfundsvidenskabelige. På kandidatdelen fordeler ECTS-pointene sig således: K1 og 

K2: 25,5 teknisk og 4,50 samfundsvidenskabelige. K2-S: 28,5 tekniske og 1,5 samfundsvidenskabelige 

(bilag 15). 


Det vurderes, at bacheloruddannelsen med kombinationsfag i plan, by og proces, hvor bachelorprojektet 

er skrevet i plan, by og proces, lever op til Uddannelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3 og dermed til 

titlen Bachelor of science (BSc) i Plan, By og Proces og kombinationsfag. 

Ligeledes vurderes det, at en kandidatuddannelse, hvor specialet skrives i Plan, By og Proces lever op 

til titlen cand.techn., som universitetet har beskrevet intentionerne med titlen i ansøgningen, idet hovedparten 

af ECTS-point fordeler sig på det teknisk-videnskabelige hovedområde. I forlængelse af 

legalitetsafsnittet, hvor titlen indstilles til cand.techn.soc. vurderes, at uddannelsens faglige indhold 

ligeledes lever op til cand.techn.soc.-titlen. 

På baggrund af uddannelsens beskrivelse af uddannelsens samlede læringsmål og faglige profil på henholdsvis 

bachelor- og kandidatniveau vurderes, at kombinationsfaget lever op til kravene i kvalifkationsrammens 

typebeskrivelse for hhv. bachelor- og kandidatuddannelser. Vurderingen er baseret på, 

at uddannelsen har oplistet den viden, de færdigheder og de kompetencer som dimittenderne skal være 

i besiddelse af (se kriterium 3) for både bachelor- og kandidatnievaum, samt at der er klare progressionsforskelle 

herimellem. Endvidere vurderes, at universitetet har beskrevet en gennemskuelig kvalitetssikringsprocedure 

mht. at sikre opnåelsen af de beskrevne mål for læringsudbytte. 

På den baggrund vurderes kriterium 9 tilfredsstillende opfyldt. 

39

Oplysninger og anbefalinger vedr. uddannelsens legalitetsforhold 

Bekendtgørelsesforhold 

Hvilken bekendtgørelse og hvilken § heri ønsker institutionen uddannelsen godkendt i henhold 

til? 

Kombinationsfaget ønskes godkendt i henhold til Videnskabsministeriets Bekendtgørelse nr. 338 af 

6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser på. (Bacheloransøgningen, s. 18) 


Erstatter uddannelsen helt eller delvist et allerede eksisterende uddannelsesudbud? 


Kombinationsfaget erstatter ikke, men supplerer eksisterende fagtilbud som f.eks. Geografi og Tek- 

Sam med en planfaglig specialisering. 

Ingen bemærkninger. 


Titel/betegnelse 

Dansk titel/betegnelse, som indstillet af institutionen 

Bachelor of science (Bsc) i Plan, By og Proces og kombinationsfag 

Cand.techn. i Plan, By og Proces og kombinationsfag 

Universitetet ansøger i forbindelse med uddannelsen om en ny kandidattitel. Universitetet har medsendt 

følgende fag- og kompetencebeskrivelse af titlen: 


Cand.techn. 

- Kandidatuddannelserne inden for det teknisk-videnskabelige område har til formål at kvalificere 

den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, 

herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i teknisk-videnskabelige 

og andre teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. 

- I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det teknisk-videnskabelige område 

40

eller andre områder, der er relevante for en teknisk-videnskabelig kandidats virke. 

- Kandidatuddannelserne giver ret til betegnelsen cand.techn. (candidatus/candidata technologiae) 

med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Technology 

efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. Supplerende oplysninger sendt pr. 

mail d. 22. august 2008. 

Endvidere fremgår følgende af den medsendte studieordning: 

§ 6. Studerende, som gennemfører en kombinationskandidatuddannelse med Plan, By & Proces, får 

tildelt kandidatbetegnelse efter følgende regler: 

Stk. 2. Hvis specialet skrives i faget Plan, By & Proces, får den studerende ret til at anvende betegnelsen 

cand.techn. (candidatus/candidata technologiae). Den engelske betegnelse er: Master of 

Science in Technological Science. 

Stk. 3. Hvis specialet skrives i et fag inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde, får den studerende 

ret til at anvende betegnelsen cand. soc. (candidatus/candidata societatis). Den engelske betegnelse 

er: Master of Social Science. Efter ansøgning til rektor og efter videnskabsministeriets godkendelse 

kan den studerende dog få ret til at anvende betegnelsen cand. scient. soc. (candidatus/candidata 

scientiarum socialium). Den engelske betegnelse er: Master of Science in Sociology. 

Stk. 4. Hvis specialet skrives i et fag inden for et andet fag inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde, 

får den studerende ret til at anvende betegnelsen cand. techn. (candidatus/candidate technologiae). 

Den engelske betegnelse er: Master of Science in Technological Science. 

Stk. 5. Hvis specialet skrives i et fag inden for det humanistiske hovedområde, får den studerende ret 

til at anvende betegnelsen cand. mag. (candidatus/candidata magisterii). Den engelske betegnelse er: 

Master of Arts. 

Stk. 6. Hvis specialet skrives i et fag inden for det naturvidenskabelige hovedområde, får den studerende 

ret til at anvende betegnelsen cand. scient. (candidatus/candidata scientiarum). Den engelske betegnelse 

er: Master of Science. 

Stk. 7. Hvis specialet skrives i et af fagene Kommunikation, Performance-design eller Journalistisk, får 

den studerende ret til at anvende betegnelsen cand. comm. (candidatus/candidata communicationis). 

Den engelske betegnelse er: Master of Arts in Communication Studies. Såfremt specialet skrives i faget 

Journalistik er den engelske betegnelse dog: Master of Arts in Communication Studies in Journalism. 

Stk. 8. Hvis den studerende skriver et integreret speciale, der dækker to hovedområder på Roskilde 

Universitetscenter, tildeles kandidatbetegnelsen efter den hovedområdemæssige tyngde i adgangsgrundlaget 

(bacheloruddannelsen). Rektor kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse, hvis den 

studerende kan dokumentere, at den faglige tyngde i kandidatuddannelsen ligger på et andet hovedområde 

end adgangsgrundlaget. 

Stk. 9. Såfremt den studerende skriver et integreret speciale i et fag fra Roskilde Universitetscenter og 

et fag på et andet universitet, tildeles kandidatbetegnelsen efter det hovedområde, hvor faget fra Roskilde 

Universitetscenter er placeret. 

41

Universitetet har i høringssvar af 14. oktober anført 

Under Oplysninger og anbefalinger vedr. uddannelsens legalitetsforhold er det sagsbehandlerens 

vurdering, at studerende, der skriver speciale inden for Plan, By og Proces, lever op til titlen 

cand.techn.soc. RUC vil holde fast i, at studerende, der skriver speciale inden for Plan, By og Proces, 

får tildelt den ny kandidattitel cand.techn. i Plan, By og Proces og kombinationsfag. 

Cand.techn.soc.-titlen tildeles kun studerende, som har gennemført kandidatuddannelsen i Teknologisk-Samfundsvidenskabelig 

Planlægning som etfags-studerende. Studerende, som har gennemført 

Tek-Sam-uddannelsen som kombinationsfag, får ikke cand.techn.soc.-titlen, men tildeles kandidattitel 

efter det hovedområde, de skriver speciale indenfor. Det samme er tilfældet ved 

cand.scient.adm.-titlen, som kun tildeles studerende, som har gennemført den lange, etfagsforvaltningsuddannelse. 

Ved at tildele studerende, som skriver speciale inden for kombinationsfaget 

Plan, By og Proces, cand.techn.soc.-titlen vil der kunne opstå forvirring blandt arbejdsgivere mm. 

Derfor fastholder RUC ansøgningen om den ny cand.techn.-titel. 


Bachelortitlen: 

Det indstilles, at titlen jf. praksis på området hvis den studerende skriver bachelorprojekt i faget 

bliver Bachelor (BSc) i plan, by og proces og kombinationsfag 

Hvis den studerende skriver bachelorprojekt i kombinationsfaget, følger titlen dette fag. 

Kandidattitlen: 

Universitetet har ansøgt om, at en ny titel cand. techn. bliver indsat i uddannelsesbekendtgørelsen. 

Kombinationsfaget i plan, by og proces består af både samfundsvidenskabelige og tekniskvidenskabelige 

elementer. Af skema til brug for takstindplacering til grund (bilag 15), fremgår, at 

22,50 ECTS på bachelordelen er knyttet til det tekniske og 7,5 til det samfundsvidenskabelige hovedområde. 

På kandidatdelen fordeler ECTS-pointene sig således: K1 og K2: 25,5 teknisk og 4,50 samfundsvidenskabelige. 

K2-S: 28,5 tekniske og 1,5 samfundsvidenskabelige. Det skal dog bemærkes, at 

det vurderes, at både temakurserne og projekterne vil være tekniske i varierende grand alt efter den 

enkelte studerendes præferencer. Alle moduler indeholder således fagelementer af ren samfundsvidenskabelig 

karakter. Det vurderes på baggrund af sammensætningen af samfundsvidenskabelige og tekniske 

elementer samt kombinationsfagets fagbeskrivelser - hvori planlægning indgår som centralt element 

- at studerende, der skriver speciale inden for plan, by og proces, lever op til titlen 

cand.techn.soc., som beskrevet i Uddanelsesbekendtgørelsen § 65: 

Cand.techn.soc. 

§ 65. Kandidatuddannelsen inden for teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning har til formål at 

kvalificere den studerende til nationalt og internationalt at indgå i tværfaglige teams for løsning af 

komplicerede opgaver inden for ressource- og miljøområdet i planlægning, forvaltning, innovation, 

ledelse og kommunikation. 

Stk. 2. Kandidatuddannelsen indeholder moduler af tværvidenskabelige og problemorienterede studier 

af produktionens teknologiske udvikling og organisering, forbrugsmønstrenes udvikling og den samfundsmæssige 

baggrund herfor, de naturgivne ressourcer og vilkår som forudsætning for produktion 

og forbrug, produktions- og forbrugsudviklingens påvirkning af miljø, ressourcer, hverdagsliv og arbejdsforhold 

samt ressource- og miljøorienteret politik, planlægning og regulering. 

Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.techn.soc. (candidatus/candidata technices 

42

socialium). På engelsk: Master of Science in Technological and Socio-Economic Planning. 

nelsesbekendtgørelsen). 

På baggrund heraf indstilles, at studerende, der skriver speciale i plan, by og process, får titlen 

cand.techn.soc. i plan, by og proces og kombinationsfag. 

(Uddan- 

I tilfælde, hvor den studerende ikke skriver speciale i plan, by og proces indstilles det, at universitetets 

indstilling i studieordningen følges, således at: 

- Hvis specialet skrives i et fag inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde: Cand. soc. i 

Plan, By og Proces og kombinationsfag. Efter Videnskabsministeriets godkendelse: 

Cand.scient.soc. i Plan, By og Proces og kombinationsfag 

- Hvis specialet skrives i et fag inden for et andet fag inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde: 

Cand. techn. i Plan, By og Proces og kombinationsfag. 

- Hvis specialet skrives i et fag inden for det humanistiske hovedområde: Cand. mag. i Plan, By 

og Proces og kombinationsfag. 

- Hvis specialet skrives i et fag inden for det naturvidenskabelige hovedområde: Cand. scient. i 

Plan, By og Proces og kombinationsfag. 

- Hvis specialet skrives i et af fagene Kommunikation, Performance-design eller Journalistisk: 

Cand. comm. i Plan, By og Proces og kombinationsfag. 

- Hvis den studerende skriver et integreret speciale, der dækker to hovedområder på Roskilde 


(bacheloruddannelsen). 

- Såfremt den studerende skriver et integreret speciale i et fag fra Roskilde Universitetscenter og 

et fag på et andet universitet, tildeles kandidatbetegnelsen efter det hovedområde, hvor faget 

fra Roskilde Universitetscenter er placeret. 

Idet det bemærkes, at det p.t. ikke er nogle fag på RUC, der er godkendt til titlen cand.techn., ligesom 

den ikke eksisterer i Uddannelsesbekendtgørelsen. 

Engelsk titel/betegnelse, som indstillet af institutionen 

Bachelor of science in Planning Studies og kombinationsfag. 

Master of Technology in Planning Studies og kombinationsfag. 


Bachelortitlen: 

Det indstilles, at praksis følges, således at titlen hvis den studerende skriver bachelorprojekt i faget 

bliver Bachelor of Science in Planning Studies og kombinationsfag. 

Hvis den studerende skriver bachelorprojekt i kombinationsfaget, følger titlen dette fag. 

Kandidattitlen: 

Det indstilles jf. ovenstående vurdering, at dimittender med kombinationsfaget opnår følgende titel: 

- Hvis specialet skrives i by, plan og proces: Master of Science in Technological and Socio- 

Economic Planning in Planning Studies og kombinationsfag 

- Hvis specialet skrives i et fag inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde, Master of 

43

Social Science in Planning Studies and Kombinationsfag.. Efter ansøgning til rektor og efter 

videnskabsministeriets godkendelse kan den studerende dog få ret til at anvende betegnelsen 

Master of Science in Sociology in Planning Studies and Kombinationsfag. 

- Hvis specialet skrives i et fag inden for et andet fag inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde: 

Master of Science in Technological Science in Planning Studies og kombinationsfag. 

- Hvis specialet skrives i et fag inden for det humanistiske hovedområde: Master of Art in Planning 

Studies og kombinationsfag. 

- Hvis specialet skrives i et fag inden for det naturvidenskabelige hovedområde: Master of Science 

in Planning Studies og kombinationsfag. 

- Hvis specialet skrives i et af fagene Kommunikation, Performance-design eller Journalistisk,: 

Master of Arts in Communication Studies in Planning Studies og kombinationsfag. Såfremt 

specialet skrives i faget Journalistik er den engelske betegnelse dog: Master of Arts in Communication 

Studies in Journalism in Planning Studies og kombinationsfag. 

- Hvis den studerende skriver et integreret speciale, der dækker to hovedområder på Roskilde 


(bacheloruddannelsen). 

- Såfremt den studerende skriver et integreret speciale i et fag fra Roskilde Universitetscenter og 

et fag på et andet universitet, tildeles kandidatbetegnelsen efter det hovedområde, hvor faget 

fra Roskilde Universitetscenter er placeret. 

Idet det bemærkes, at det p.t. ikke er nogle fag på RUC, der er godkendt til titlen cand.techn., ligesom 

den ikke eksisterer i Uddannelsesbekendtgørelsen. 

Hovedområde, som indstillet af institutionen 

Kombinationsfaget er tværvidenskabeligt og indplaceret under det tekniskvidenskabelige samt det samfundsvidenskabelige 

hovedområde. (Bacheloransøgningen, s. 18) 



Hvis uddannelsen er tværfaglig: Hvilke faglige områder vægter tungest i uddannelsen? 


Der er en vis overvægt af tekniske design-fagelementer suppleret med samfundsvidenskabelige fagelementer. 

[ ] Hum-Tek (Den Humanistisk-Teknologiske Basisuddannelse) og Sam-Bas (Den Samfundsvidenskabelig 

Basisuddannelse) med krav om særligt fagvalg giver ret til at skrive bachelorprojekt 

i faget. 


På baggrund af oplysningerne i skemaet skema til brug for takstindplacering vurderes, at det tekniskvidenskabelige 

område vægter tungest i uddannelsen. 

44

Uddannelsens normerede studietid 

Uddannelsens normerede studietid, som indstillet af institutionen 

Bachelorkombinationsfaget i Plan, By & Proces er normeret til 30 ECTS og indgår som en kombination 

med et andet bachelorfag på RUC med en samlet normering på 60 ECTS samt en basisuddannelse 

på samlet 120 ECTS. (Bacheloransøgningen, s. 18) 

Kandidatkombinationsfaget i Plan og proces er normeret til 60 ECTS og indgår som 

en kombination med et andet fag på RUC med en samlet normering på 120 ECTS. (Kandidatansøgningen, 

s. 16) 

Hvis uddannelsen afviger fra normalen: Hvorfor er dette tilfældet? 



Det vurderes, at uddannelsen lever op til Uddannelsesbekendtgørelsens bestemmelser om normeret 

studietid. 

Takstindplacering 

Uddannelsens takstmæssige indplacering, som indstillet af institutionen 

Takst 2 

Evt. institutionens begrundelse herfor 

Kombinationsfaget indeholder studieelementer som er driftmæssig og personaletunge. 

Der skal drives og undervises i GIS og CAD/CAM laboratorium 

Der skal drives laboratorium for forskellige former for visuelle fremstillinger med og uden computer 

programmer. 

Der skal være feltkursus for hvert hold, for at sikre praktisk øvelse i feltteknikker i udlandet. 

Der skal være materialesamling der understøtte indsigt i forskellige INTERREGprogrammer og udførelser 

under dem, dels med sigte på feltkurser og dels med sigte på projektmuligheder. 

Ved siden af kursusundervisningen på hold af ca. 20-30 vil der være projektarbejde i mindre grupper 

på typisk på 2-4 studerende, mens specialet oftest vil være skrevet som enkeltperson. Halvdelen af 

ECTS ligger i kursus og halvdelen i projektarbejde og speciale. 

Kombinationsfaget tænkes derfor placeret takstmæssig som Geografi og Tek-Sam (takst 2), der vil 

være nærmeste samarbejdspartner i ENSPAC instituttet (Department for Environmental, Social and 

Spatial Change). Se endvidere takstindplaceringskema (bilag 15). (Bacheloransøgningen, s. 19) 

45


Det lægges til grund for vurderingen, at en væsentlig del af uddannelsens fagelementer er af teknisk 

karakter herunder, at projektarbejdet fordrer inddragelse af laboratoriefaciliteter. Endvidere lægges til 

grund for vurderingen, at beslægtede uddannelser på RUC (den teknologiske og samfundsvidenskabelige 

planlægningsuddannelse og geografi) er indplaceret under takst 2. Endvidere lægges skema til brug 

for takstindplacering til grund (bilag 15), hvoraf det fremgår, at 22,50 ECTS på bachelordelen er knyttet 

til det tekniske og 7,5 til det samfundsvidenskabelige hovedområde. På kandidatdelen fordeler 

ECTS-pointene sig således: K1 og K2: 25,5 teknisk og 4,50 samfundsvidenskabelige. K2-S: 28,5 tekniske 

og 1,5 samfundsvidenskabelige. Det skal dog bemærkes, at det vurderes, at både temakurserne og 

projekterne vil være tekniske i varierende grand alt efter den enkelte studerendes præferencer. 

Det indstilles på baggrund af ovennævnte, at kombinationsfaget i plan, by og proces på både bachelor- 

og kandidatniveau indplaceres under takst 2. 

Adgangskrav 

Uddannelsens adgangskrav, som indstillet af institutionen 

§ 10. Det forudsættes, at den studerende i sit basistudium har bestået et relevant adgangsgivende 

specialkursus. På det samfundsvidenskabelige basisstudium og det humanistisk-teknologiske basisstudium 

udbydes hvert år det i stk. 2 nævnte specialkursus som anbefales. Andre specialkurser på det 

samfundsvidenskabelige basisstudium og det humanistisk-teknologiske kan også give adgang med risiko 

for studietidsforlængelse. 

Stk. 2 Studienævnet for Plan, By & Proces udbyder hvert år et specialkursus med planfagligt indhold af 

et omfang på 7,5 ECTS på det samfundsvidenskabelige og det humanistisk-teknologiske basisstudium. 

Studienævnet fastsætter og beskriver i udfyldende bestemmelser det faglige indhold samt krav til undervisning 

og evaluering. (Studieordningen) 

Optag til kombinationsfaget i plan, by og proces finder sted gennem de samfundsvidenskabelige eller 

de humanistiske-teknologiske basisstudier. Adgangskravene hertil er ifølge adgangsbekendtgørelsen 

(BEK nr. 32 af 29/1 2008) 

De samfundsvidenskabelige basisstudier: 

Dansk A (kun for danskssprogede uddannelser) 

Engelsk B 

Historie, idehistorie, samfundsfag eller samtidshistorie på B-niveau 

Matematik B. 

De humanistisk-teknologiske basisstudier: 


Engelsk B 

Matematik B 


Plan, by og proces [skal] i adgangsbekendtgørelsen placeres under hovedområdet teknisk viden- 

46

skab . Faget bør have en egen linje med uddannelsesspecifikke adgangskrav, hvor der står: Matematik 

B i stedet for Matematik A (i lighed med Humanistisk-teknologisk basisstudier). 


Det vurderes, at adgangskravene lever op til adgangsbekendtgørelsen samt praksis i forhold til den 

humanistisk teknologiske basisuddannelse. På baggrund heraf indstilles uddannelsen optaget under det 

teknisk-videnskabelige hovedområde, og adgangskravene som: 


Engelsk B 

Matematik B 

For bacheloruddannelser 

Under hvilket hovedområde i adgangsbekendtgørelsens bilag 1, ønskes uddannelsen placeret? 


Plan, by og proces [skal] i adgangsbekendtgørelsen placeres under hovedområdet teknisk videnskab 

. Faget bør have en egen linje med uddannelsesspecifikke adgangskrav, hvor der står: Matematik 

B i stedet for Matematik A (i lighed med Humanistisk-teknologisk basisstudier). 


Det vurderes, at adgangskravene lever op til adgangsbekendtgørelsen samt praksis i forhold til den 

humanistisk teknologiske basisuddannelse. På baggrund heraf indstilles uddannelsen optaget under det 

teknisk-videnskabelige hovedområde, og adgangskravene som: 


Engelsk B 

Matematik B 

Hvilke kandidatuddannelser giver uddannelsen adgang til (der skal angives minimum to)? 


Plan, By og Proces, Tek-Sam og Geografi samt ved særlige kombinationer på bachelorniveau øvrige 

kandidatkombinationsfag på RUC. 



For kandidatuddannelser 

Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende (der skal angives minimum en)? 

§ 13. Studerende der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitetscenter, hvori 

Plan, By & Proces indgår, kan optages på kandidatuddannelsen med Plan, By & Proces. Bachelorer, 

der har bestået en anden bacheloruddannelse kan optages efter en individuel vurdering. Studienævnet 

kan godkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kandidatuddannelsen, evt. efter nærmere 

fastsat supplering. (Studieordningen). 

47



Dimensionering 

Hvornår ønskes uddannelsen udbudt første gang? 

Bachelormodulet ønskes udbudt første gang 1.9.2009. 

Evt. krav til minimumsoptag for uddannelsen, som indstillet af institutionen 

Der ønskes et minimumsoptag på 20 studerende. Udvælgelseskriterierne vil være efter individuel faglige 

vurdering af relevans og faglig niveauer i ansøgernes hidtidige studieforløb og evt. andre kompetencer. 


Evt. adgangsbegrænsning for uddannelsen, som indstillet af institutionen 

Ingen angivet. 

Hvis der er fastsat adgangsbegrænsning for uddannelsen 

Maksimumramme/adgangsbegrænsning for tilgangen til uddannelsen, som indstillet af universitetet 


For kandidat- og masteruddannelser: Udvælgelseskriterierne for uddannelsen, som indstillet 

af institutionen 




Censorkorps 

Hvilket censorkorps ønsker institutionen tilknyttet uddannelsen (kun ét)? 

En del af censorkorpset på Tek-Sam kombinationsfaget og Geografi på Institut for Miljø Samfund og 

48

Rumlig Forandring har kompetencer på by- og regionalplanlægningsområdet og ville kunne bruges i 

starten af kombinationsfaget 

Det mest hensigtsmæssige vil dog klart være et selvstændigt censorkorps rekrutteret fra aftagere i 

kommuner, regioner, boligselskaber, byudviklingsorganisationer/ firmaer, sektorforskningsinstitutioner 

som Statens Byggeforskningsinstitut, Dansk Byplanlaboratorium, Arkitektskolerne, DTU og planuddannelserne 

på Ålborg Universitet. (Bacheloransøgningen, s. 18) 

Hvordan er der sammenhæng mellem censorkorpstilknytningen og uddannelsens kernefaglighed? 

Det indstilles, at uddannelsen indtil videre tilknyttes censorkorpset for tek-sam og geografi. 

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på? 

Tekst til uddannelsesguiden.dk 


Dansk og engelsk 


Universitetet har tilkendegivet, at uddannelsen hvis det er en hindring for dens godkendelse, at den 

søges udbudt på både dansk og engelsk alene søges udbudt på dansk. 

Udbydes uddannelsen på andre institutioner? 


Nej 

For bachelor- og kandidatuddannelser 

Tekst til brug for uddannelsesguiden.dk 

Plan, By & Proces 

Uddannelsen i Plan, By og Proces fokuserer på analyse og design af planprocesser og planer inden for 

byudvikling, regionaludvikling, mobilitetsplanlægning og lokalsamfundsarbejde. Uddannelsen er ny og 

udbydes fra september 2009. 

49

Om uddannelsen 

Indholdet i uddannelsen er centreret om planlægningsteori og analyse og design af planprocesser og 

planer. Du lærer blandt andet om byer og regioners udvikling og hvordan planlægning indgår heri. Du 

lærer også om, hvilke udfordringer den stigende mobilitet i samfundet stiller for planlægningen. Der er 

både fokus på teori og analyser af planprocesser samt anvendelse en række praktiske metoder og designredskaber. 

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning og projektarbejde, ofte 

i grupper. Store dele af undervisningen er tilrettelagt som problemorienteret projektarbejde. Du afslutter 

bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske 

titel BA eller BSc. Uddannelsen giver adgang til flere samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser, fx 

kandidatuddannelsen i Plan, By og Proces. Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt 

arbejde, specialet, der tager ½ år. Din akademiske titel afhænger af dit individuelle studieforløb. Uddannelsen 

foregår i Roskilde. 

Karriere 

Studiet giver dig jobmuligheder i kommuner, regioner, statslige og andre offentlige planmyndigheder, 

byfornyelsessekretariater, boligselskaber, private rådgivere, byudviklingsselskaber, sociale entreprenører, 

ngo er og interesseorganisationer samt forsknings- og undervisningsinstitutioner. Du kan læse mere 

om jobfunktioner og arbejdsområder i artiklerne om forskning og udvikling og undervisning. Du 

kan også komme til at arbejde med forskning, fx ved senere at søge ind på ph.d.- uddannelsen, som 

tager 3 år. I 2005 var 81 procent af de nyuddannede kandidater inden for samfundsfag i beskæftigelse 

eller i uddannelse på højere niveau. Se mere om fremtidsudsigter inden for samfundsvidenskabelige og 

økonomiske uddannelser. 

Økonomi 

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen. 

Roskilde Universitetscenter (RUC) 

På RUC er Plan, By og Proces et kombinationsfag. Det betyder, at du efter de 2-årige basisstudier skal 

kombinere Plan, By og Proces med et andet fag. Du kan læse arbejdslivsstudier på to niveauer: Bachelorniveau, 

hvor du efter basisstudierne læser Plan, By og Proces i 1/2 år og kombinerer med et andet 

fag i 1/2 år. Kandidatniveau, hvor du efter bacheloruddannelsen læser Plan, By og Proces i 1 år og 

kombinerer med et andet fag i 1 år. Mere om studiestrukturen i artiklen om Roskilde Universitetscenter 

eller på uddannelsesstedets hjemmeside. Se uddannelsessteder i højremenuen. 

Adgangskrav 

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i Plan, By og Proces og et andet fag skal du have læst de 

humanistiske, naturvidenskabelige eller de samfundsvidenskabelige basisstudier på RUC. For at blive 

50

optaget på kandidatuddannelsen i Plan, By og Proces skal du have en relevant bacheloruddannelse. 

Bacheloruddannelsen med Plan, By og Proces giver direkte adgang til kandidatuddannelsen. 

Optagelse 

Optagelse på bacheloruddannelsen sker på RUC i forlængelse af basisstudierne. Optagelse på kandidatuddannelsen 

sker normalt i forlængelse af bacheloruddannelsen. 

Få mere at vide 

Du kan få mere at vide på uddannelsesstedets hjemmeside. Se under uddannelsessteder i højremenuen. 

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelserne ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 

Nr. 338 af 6. maj 2004. 

Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). 

Nr. 32 af 29. januar 2008. (Bacheloransøgningen, s. 19-21) 

51

Plan, by og Proces - ACE Denmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?