Krav til indledende forureningsundersøgelser - Region Sjælland

Region Sjælland
Krav til indledende
forureningsundersøgelser
26-08-2009

Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
tlf. 57 87 58 00
naturmiljo@regionsjaelland.dk
www.regionsjaelland.dk
Revision nr. 3
Revisionsdato 26082009
Revideret: KASA
Side 2 af 54

Indholdsfortegnelse
1 BAGGRUND 5
1.1 Jordforureningslovens krav 6
2 DEFINITIONER 7
3 EJENDOMSBESKRIVELSE (HISTORISK REDEGØRELSE) 9
3.1 Formål 9
3.2 De historiske undersøgelser 9
3.2.1 Kildegrundlag 10
4 OPLÆG TIL TEKNISKE UNDERSØGELSER 12
4.1 Formål 12
4.2 Grundlag 12
4.3 Form og indhold 12
4.3.1 Geologi 12
4.3.2 Oplæg til tekniske undersøgelser 13
5 TEKNISKE UNDERSØGELSER 14
5.1 Formål 14
5.2 Undersøgelsesstrategi og udførsel 14
5.3 Boringer og prøveudtagning ved punktkilder 15
5.3.1 Boringer i net 15
5.3.2 Boringsdybder 15
5.3.3 Filtersætning 16
5.3.4 Tilsyn med og beskrivelse af bore- og feltarbejde 17
5.3.5 Efter borearbejdet 17
5.4 Prøvetagning 18
5.4.1 Overfladeprøver 18
5.4.2 Vandprøvetagning 19
5.4.3 Poreluftsmåling 20
5.5 Undersøgelse af chlorerede og andre flygtige forbindelser 21
5.6 Udvælgelse af prøver til analyse 22
5.6.1 Feltmetoder 24
5.7 Analyser 24
5.7.1 Analyseparametre for jordprøver 25
5.7.2 Analyseparametre for vandprøver 26
5.7.3 Analyseparametre for poreluftsprøver 26
5.8 Afrapportering 27
6 REFERENCER 28
Side 3 af 54

Bilag
1 TYPISKE FORURENINGSKOMPONENTER I JORD OG
GRUNDVAND
2 RAPPORTSKABELON TIL EJENDOMSBESKRIVELSE
3 EKSEMPEL PÅ OPLÆG TIL UNDERSØGELSE
4 RAPPORTSKABELON TIL AFRAPPORTERING
Side 4 af 54

1 Baggrund
Baggrunden for dette dokument er at gøre det klart for professionelle
samarbejdspartnere hvilke forventninger regionen har til indledende
forureningsundersøgelser på arealer som er kortlagt som muligt forurenede
(vidensniveau 1).
Formålet med indledende forureningsundersøgelser er at få et grundlag hvorpå
regionen kan foretage en indledende risikovurdering og derved enten at
kortlægge en jordforurening eller ophæve en kortlægning på vidensniveau 1.
Nogle forureninger kan efter en sådan undersøgelse stadig være uafklarede og
kan kræve yderligere undersøgelser og/eller bortgravning af forurenet jord for
at kunne udgå som forurenet. Derved kan de indledende
forureningsundersøgelser være en sekvens af en række undersøgelser.
Krav til indledende forureningsundersøgelser kan som udgangspunkt anvendes
til undersøgelser på mindre arealer, som kan være forurenet via enkelte
punktkilder og/eller diffus overfladeforurening. Anbefalingerne kan ikke
umiddelbart anvendes på store erhvervsarealer eller arealer med mange
punktkilder.
Kravene skal betragtes som et supplement til Miljøstyrelsens vejledninger,
anerkendte publikationer (f.eks. materiale fra Videnscenter for Jordforurening)
og anden viden på området.
De opstillede krav er identiske med de krav regionen stiller til sine egne
kortlægningsundersøgelser.
Forud for den tekniske udførelse af undersøgelsen er det vigtigt at lave en god
historisk redegørelse (ejendomsbeskrivelse) og gøre sig formålet med
undersøgelsen klart. På baggrund heraf planlægges undersøgelsen og beskrives
i et oplæg til den tekniske undersøgelse.
Afhængig af formålet med den indledende forureningsundersøgelse, vil nogle
af kravene kunne undlades. Omvendt kan regionen i visse tilfælde sætte ekstra
krav afhængig af undersøgelsens formål.
Det anbefales, at ejendomsbeskrivelsen altid sendes til regionen sammen med
et oplæg til den tekniske undersøgelse.
Side 5 af 54

Ændring af
arealanvendelsen
Bygge- og
anlægsarbejde
1.1 Jordforureningslovens krav
I henhold til jordforureningslovens §8 /1/ skal ejer eller bruger af et areal der er
underrettet om kortlægning på vidensniveau 1, søge kommunen om tilladelse,
før den pågældende ændrer arealanvendelsen af det kortlagte areal til en af de i
§6 stk. 2 nævnte formål. Disse formål er bolig, børneinstitution, offentlig
legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave,
sommerhusgrund eller institution.
Ligeledes skal ejer eller bruger søge om tilladelse før påbegyndelse af bygge-
og anlægsarbejde på det kortlagte areal, hvis arealet er fastlagt som offentligt
indsatsområde eller hvis arealet anvendes til en af ovennævnte formål jf. §8 stk.
2 /1/.
Jf. §8 stk. 3 /1/ kan kommunen stille krav til ansøger, om for egen regning, at
udføre nødvendige forureningsundersøgelse, oprensning eller andre
foranstaltninger for at sikre, at den planlagte ændrede anvendelse eller det
planlagte bygge- og anlægsarbejde er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Side 6 af 54

Vidensniveau 1
Vidensniveau 2
Punktkilder
Diffus forurening
Ejendomme
2 Definitioner
I notatet anvendes en del begreber, som er beskrevet i Miljøstyrelsens
vejledninger. Nedenfor er der foretaget en oplistning af de vigtigste af
definitionerne, som anvendes i notatet.
Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (muligt forurenet), herefter V1, hvis
der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på
andre arealer, der kan være kilde til jordforurening på arealet /1, § 4/.
Et areal kan kortlægges på vidensniveau 2 (forurenet), herefter V2, hvis der er
tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af
sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en
sådan art og koncentration, at forureningen kan have en skadelig virkning på
mennesker og miljø /1, §5/.
Punktkilder er deponering af affald samt aktiviteter, hvor olieprodukter, tungmetaller
og kemikalier er håndteret i et omfang, der udgør en risiko for spild og
udsivning til jorden, herunder også nedgravede tanke. Punktkilder kan ofte
opdeles i flere punktkilder, idet f.eks. en fabrik kan rumme flere kilder til
forurening /2/.
Ved punktkildeforurening forstås en forurening fra en punktkilde.
Kilder til diffus forurening er industrielle emissioner til luften, emissioner fra
boligopvarmning, vejstrækninger med tæt biltrafik og forskellige blandede
belastningsbidrag i øvrigt over en lang periode (hovedsageligt luftbåren
forurening).
Forurenet fyldmateriale, som er anvendt ved opfyldning, kan også regnes med
under diffuse kilder, såfremt det er en ensartet forurening /2/. Det betyder, at
opfyld med dagrenovation e.l. ikke er en diffus forurening.
Ved diffus jordforurening forstås en forurening fra diffuse kilder.
En ejendom anvendes i jordforureningsloven som en geografisk enhed, der
tilhører samme grundejer /2/. En ejendom kan bestå af et eller flere
matrikelnumre.
Begrebet ejendom vil blive brugt som dækkende både for de indendørs
(bygningerne) og de udendørs arealer (grunden).
Side 7 af 54

Bolig Hvis en ejendom er registreret som bolig i OIS, betragtes ejendommen som
udgangspunkt som bolig. I tvivlsspørgsmål afklares med juristen. På
boligejendomme vurderes det altid om der er en risiko inden sagen lukkes.
Vurderingen behøver ikke nødvendigvis være eftervist med en JAGGberegning,
men der skal være en begrundelse.
Undersøgelsesområde
Kortlægning
Immobile
forureninger
Mobile forureninger
Et undersøgelsesområde er et sammenhængende område, som kan henføres til
samme forureningskilde, f.eks. samme virksomhed eller samme aktivitet.
"Kortlægning" svarer til de tidligere amters indsamling af oplysninger om
forurenende virksomhed til brug for gennemførelsen af
registreringsundersøgelser i henhold til Affaldsdepotloven.
“Immobile forureninger” anvendes i materialet for følgende stofgrupper:
Metaller, PAH’er, PCB, DDT og DDT’s nedbrydningsprodukter.
“Mobile forureninger” anvendes i materialet for de øvrige stofgrupper. I bilag 1
er udarbejdet en liste over typiske kilder til forureningskomponenter, samt
hvilket primært medie (jord, vand eller poreluft) disse komponenter vil være at
finde i.
Side 8 af 54

Historisk
afgrænsning
Temaer
3 Ejendomsbeskrivelse (historisk redegørelse)
3.1 Formål
Formålet med ejendomsbeskrivelsen er at tilvejebringe en tilstrækkelig
redegørelse for den tidligere og nuværende anvendelse af arealet, herunder en
karakteristik af potentielle forureningskilder og en stedfæstelse heraf.
Beskrivelsen skal kunne danne baggrund for beslutning om kortlægning på V1,
samt kunne anvendes som grundlag for udarbejdelse af oplæg til de tekniske
undersøgelser.
3.2 De historiske undersøgelser
De involverede ejendomme skal undersøges for tidligere anvendelser tilbage til
tidspunktet for første erhvervsmæssige udnyttelse efter 1930 eller tidspunktet
for den beskrevne aktivitets påbegyndelse, hvis denne er tidligere end 1930.
Ejendomsbeskrivelsen skal som udgangspunkt omfatte:
• Undersøgelsesområdets areal
• Matrikelnumre og adresseoplysninger for alle omfattede ejendomme samt
evt. matrikelændringer
• Ejendommens (eller ejendommenes) historiske og nuværende anvendelser
• Bygningers historiske og nuværende anvendelse.
• Karakteristik samt tids- og stedfæstelse af alle historiske og nuværende
potentielle forureningskilder, herunder oplysninger om de relevante
processer, håndtering af olie og kemikalier samt evt. bortskaffelse heraf.
• Opremsning af stoftyper, der kan forventes at være spildt eller udledt til
jorden fra hver af de konstaterede forureningskilder
• Angivelse af oplysninger om eventuelle konstateringer af jordforurening
samt foranstaltninger i forbindelse hermed
• Angivelse af alle grundejere til de omfattede matrikler i den beskrevne
periode samt årstal for ejerskifte
• Indtegning og beskrivelse af nuværende og tidligere bygningsforhold,
kloakker, potentielle forureningskilder (f.eks. oplag, tanke og benzin-
/olieudskillere), udbredelse og tilstand af befæstede arealer, samt nyttehaver
og bede ved bolig
• Angivelser af adgangsforhold til ejendommen og til de områder på
nuværende ejendom (eller ejendomme), hvor potentielle forureningskilder
er lokaliseret
• Koordinater (EUREF89)
• Fotos af områder, hvor potentielle forureningskilder er stedfæstet, samt foto
af så vidt muligt hele ejendommen i gadeperspektiv
Side 9 af 54

Historiske forhold
Aktuelle forhold
Kortgrundlag
Drikkevand
• Angivelse af fotovinkler på situationsplan
3.2.1 Kildegrundlag
Kildegrundlaget for udarbejdelsen af en ejendomsbeskrivelse sammensættes
efter nærmere behov og muligheder.
Regionen har gennemgået politiets tankarkiv og byggesagsarkiverne i nogle
kommuner. Det er derfor altid en god ide at se regionens sag igennem før
ejendomsbeskrivelsen udarbejdes.
Kontakt derfor regionen, som kan levere ovenstående materiale, hvis de er
indhentet.
Ejendommens tidligere anvendelser kan blandt andet belyses på grundlag af
følgende kilder:
• Kommunens byggesags- og miljøarkiv samt tankregister
• Brandarkiver
• Politiets tankarkiver
• Regionens materiale om ejendommen
• Det kommunale miljøtilsyns arkiv (kun for virksomheder, der har været i
drift efter 1974)
• Interviews med tidligere ejere/brugere/ansatte/lokalkendte.
• Tingbogens oplysninger om ejerforhold, udstykninger, ommatrikuleringer
og relevante deklarationer (f.eks. vedr. benzinsalgsanlæg og kloakker)
• Luftfotos samt Kort- og Matrikelstyrelsens arkiv (specielt for anvendelser,
der alene er kortlagt på grund af oplag af skrot og andet affald, herunder
fyld- og lossepladser)
• Lokalhistorisk arkiv (anvendes hovedsageligt i de tilfælde, hvor der har
været begrænsede oplysninger at hente i de øvrige kilder)
Ejendommens nuværende forhold og anvendelser kan belyses på grundlag af
følgende kilder:
• Kommunens byggesags- og miljøarkiv
• Det kommunale miljøtilsyns arkiv
• BBR/ESR-udskrift (matrikler, anvendelser, bygninger, tanke)
• Interview med nuværende bruger(e) og grundejer(e)
• Besigtigelse (indtegning af befæstede arealer, nyttehaver og
beplantningsbede, indmåling af forureningskilder, beskrivelse af
adgangsforhold, herunder fotografering samt evt. opmåling).
Som grundlag for situationsplaner og detailplaner anvendes målfaste kort,
hvoraf fremgår:
• Ejendomsskel
• Bygninger (opmålt efter tagudhæng)
• Matrikelskel og -numre
Undersøgelsesområdets lokalisering i forhold til drikkevandsinteresser angives
på baggrund af data fra Danmarks Miljøportal suppleret med oplysninger om
indvindingsoplande fra kommunerne.
Side 10 af 54

Kildematerialer
Rapportering
Benyttede kilder og arkiver skal angives i afrapporteringen. De kilder og
arkiver, der ikke har givet oplysninger, bør ligeledes angives i oversigten over
kildematerialer med en bemærkning om, at der ikke er fundet relevante
oplysninger.
Privatpersoner, der oplyser om ejendommen, skal angives som kilde med fulde
navn og tilknytning til ejendommen, hvilket der skal oplyses om i forbindelse
med interview af de pågældende personer.
Det forudsættes, at rådgiveren er bekendt med Lov om behandling af
personoplysninger (Lov nr. 429 af 31/05/2000) §28-29 vedr. oplysningspligt
over for den registrerede.
Regionen har udarbejdet en rapportskabelon til ejendomsbeskrivelsen, som
meget gerne må anvendes (se bilag 2). Skabelonen kan rekvireres elektronisk
ved henvendelse på naturmiljo@regionsjaelland.dk eller på tlf. 57 87 58 00.
Rapporten sendes til regionen elektronisk på naturmiljoe@regionsjaelland.dk.
Side 11 af 54

4 Oplæg til tekniske undersøgelser
4.1 Formål
Formålet med oplægget er:
• at ansøger får Region Sjællands accept af, at de planlagte tekniske
undersøgelsers omfang og art, er tilstrækkeligt til at træffe en afgørelse på
en uafklaret forureningssituation, inden igangsættelse af tekniske
undersøgelser.
• at tilvejebringe oplysninger om områdets geologiske forhold til brug for den
tekniske undersøgelse og risikovurdering.
Oplægget bør godkendes af regionen før iværksættelse af tekniske
undersøgelser.
Det fremsendes til regionen for godkendelse sammen med den tilhørende
ejendomsbeskrivelse, jf. kapitel 3.
4.2 Grundlag
Oplæg til tekniske undersøgelser udarbejdes på grundlag af:
• Ejendomsbeskrivelsen
• Anvendelige geografiske kort f.eks. 4 cm kort
• Geologiske basisdatakort og hydrogeologiske data
• Oplysninger om drikkevandsinteresser og indvindingsoplande kan findes på
www.miljøportalen.dk under arealinformation.
Oplæg bør udarbejdes på baggrund af de i kap. 5 opstillede kriterier.
4.3 Form og indhold
4.3.1 Geologi
Der udarbejdes en kortfattet redegørelse for lokalområdets geologi og
grundvandsforhold, herunder dæklagets tykkelse, koter for
grundvandsmagasin(er), potentialeforhold, strømningsretning samt gradient.
Der redegøres for nærliggende recipienter.
Side 12 af 54

Rapportering
Terrænkote angives på baggrund af Top10dk.
Hvis ejendommen er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser
eller indvindingsopland for almen vandforsyningsanlæg, oplyses om kildeplads
og nærmeste indvindingsboring samt afstand hertil.
4.3.2 Oplæg til tekniske undersøgelser
Oplæg skal indeholde en beskrivelse af:
• Formål med den valgte placering af de enkelte boringer
• Antal boringer
• Boredybder
• Type boringer (dimension, foring, filtersætning)
• Antal poreluftsprøver
• Antal jordprøver, herunder antal overfladeprøver
• Antal vandprøver
• Antal PID-målinger
• Antal analyser
• Analysemetoder
• Analyseparametre
Oplægget udarbejdes i henhold til tjeklister fra Videnscenter for Jordforurening
/13/.
Endvidere anføres i bemærkninger oplysninger om særlige forhold, f.eks.
belægninger samt eventuelle forslag til kloakinspektion eller alternative
undersøgelsesmetoder, f.eks. tankscreening.
Boringernes placering indtegnes på et målfast kort.
Regionen ser gerne, at ovenstående oplysninger indføres i et skema. I bilag 3
ses et eksempel på et udfyldt skema. Skemaet kan rekvireres elektronisk ved
henvendelse til regionen på naturmiljo@regionsjaelland.dk eller på tlf. 57 87
58 00.
Side 13 af 54

5 Tekniske undersøgelser
5.1 Formål
Formålet med de tekniske undersøgelser er at tilvejebringe et
dokumentationsgrundlag, hvorfra regionen kan træffe afgørelse i forhold til
bygherrens formål f.eks.
• afklare forureningssituationen
• bygge- og anlægstekniske foranstaltninger
• ændre arealanvendelsen
Det bemærkes, at der ved 1 års undersøgelser godt kan efterlades arealer på V1,
hvis disse er befæstede. Dog søges der en afklaring af disse arealer i samme
omgang, hvis det kan gøres for små midler.
5.2 Undersøgelsesstrategi og udførsel
Den overordnede undersøgelsesstrategi på den enkelte ejendom vil være
afhængig af sikkerheden for placering af de enkelte forureningskilder samt
typen og mobiliteten af de potentielle forureningskomponenter. I bilag 1 er der
desuden udarbejdet en oversigt over, i hvilket medium (jord, vand eller
poreluft) de enkelte forureningskomponenter typisk vil være at finde. Listen er
kun vejledende.
Arbejdet tilrettelægges i henhold til tjeklister fra Videnscenter for
Jordforurening /13/.
Rådgiveren har ansvaret for indhentning af relevante ledningsplaner fra de
respektive ledningsejere og de relevante myndigheder. Rådgiveren har ansvaret
for indhentning af tilladelse til boring i eventuelle vejarealer.
Regionen anbefaler at der anvendes kabelsøger til lokalisering af eventuelle
nedgravede kabler/ledninger.
I forbindelse med borearbejderne kan/vil der blive arbejdet i forurenet jord,
hvor typen af de potentielle forureningstyper vil fremgå efter udarbejdelsen af
ejendomsbeskrivelsen. Rådgiveren er ansvarlig for, at alle sundheds- og
arbejdsmiljømæssige foranstaltninger i forbindelse med arbejder i forurenet
jord bliver truffet i henhold til de gældende regler og efter myndighedernes
anvisning. Rådgiveren er ansvarlig for at udarbejde plan for sikkerhed og
sundhed (PSS).
Side 14 af 54

Udførelse af boringer
En boring pr.
punktkilde
5.3 Boringer og prøveudtagning ved punktkilder
Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning om oprydning på forurenede
lokaliteter for udførelse af boringer (benævnt lokaliseringsboringer og
undersøgelsesboringer) /4/.
Rådgiveren har ansvaret for at underrette de respektive kommuner om
udførelse af borearbejder minimum 10 arbejdsdage før selve borearbejdet
igangsættes. Borearbejdet skal indberettes som A- og/eller B-boringer. Aboringer
er miljøtekniske boringer, hvor der efterlades filter- eller forerør, Bboringer
er miljøtekniske boringer, hvor der ikke efterlades filter- eller forerør
eller midlertidige boringer, som filtersættes for en kortere periode, mens en
undersøgelse pågår (op til nogle få måneder) og umiddelbart herefter sløjfes
/9/. Der skal indhentes tilladelse fra kommunen efter miljøbeskyttelseslovens
§19 til udførelse af A-boringer.
Som udgangspunkt skal alle potentielle forureningskilder undersøges med
mindst 1 boring pr. punktkilde. Hvis det vurderes at en boring med rimelighed
kan afdække flere kilder, er det nok med denne ene boring. Den mulige
spredning af en forurening bør dog vurderes inden antallet af boringer
fastsættes.
Ved undersøgelser omkring tanke, bør der, hvis tanken er større end 10.000 l
og der ikke findes forurening i den første, udføres 2 boringer. Mindst én boring
skal så vidt muligt filtersættes. Det forudsættes dog, at der som udgangspunkt
ikke skal udføres boringer inde i eksisterende bygninger. For udførelse af
poreluftsmålinger inde i bygninger, se afsnit 5.4.3.
5.3.1 Boringer i net
Ved punktkilder, som omfatter et større areal, f.eks. oplagspladser, eller hvor
der er en væsentlig usikkerhed om placeringen af selve punktkilden, skal der i
tilfælde af forventede mobile forureningskomponenter udføres boringer i et net,
mens der ved forventede immobile forureningskomponenter udtages
overfladeprøver i et net. Antallet af boringer afhænger af det aktuelle areals
størrelse og anvendelsen. Ved chlorerede opløsningsmidler kan der
indledningsvis udføres poreluftmålinger forud for filtersatte boringer.
Hvis der er væsentlig usikkerhed om placeringen af en nedgravet tank, skal der
så vidt muligt gennemføres en tankscreening på ejendommen for at lokalisere
tanken, i stedet for at udfører boringer i net på den pågældende lokalitet.
Antallet af boringer (prøvetagningspunkter) svarer til prøvetagningsniveau 2 i
Miljøstyrelsens vejledning om prøvetagning og analyse af jord /5/.
5.3.2 Boringsdybder
I tabel 5.1 nedenfor er anført de forudsatte gennemsnitlige boringsdybder i
forhold til indsatsområde og mobilitet af de potentielle
forureningskomponenter. Det miljøtekniske boretilsyn skal under hensyntagen
til de reelle forhold ved den enkelte forureningskilde bestemme den faktiske
boringsdybde.
Side 15 af 54

Filtersatte boringer i
sand
Filtersatte boringer i
ler
Der henvises til oversigt over typiske mobile og immobile
forureningskomponenter i bilag 1.
Tabel 5.1 Boringsdybder i forhold til mobilitet af forventede forureningskomponenter
Indsatsområde
på grund af
Forureningskomponenter
Arealanvendelse Immobile
Mobile
Grundvand Immobile
Mobile
Filtersætning Gennemsnitlig
boringsdybde 2)
Nej
Ja 1)
Nej
Ja
(meter)
0,5
5
0,5
5-10 3)
Note:
1) 1 boring pr. punktkilde, hvis der træffes vandførende lag under borearbejdet. Ved
chlorerede forbindelser skal der så vidt muligt udtages vandprøver.
2) Regionen kan på ejendomme hvor det er relevant kræve større boringsdybde.
3) Hvis grundvandet ligger under 5 meters dybde, fastsættes boringens dybde i
samarbejde med regionen.
Boringer udføres dog minimum til 1 meter ned i oprindelige aflejringer eller til
forureningsfri lag. Ved punktkilder som tankinstallationer, olieudskillere og
lign. skal boredybden være til 1 m under bund af installation.
Ved den første boring på ejendommen, bores der 0,5 til 1,0 meter af gangen for
at få kendskab til den lokale geologi på ejendommen. Herved sikres endvidere,
at der ikke sker en kontamininering af/fra terrænnært grundvand.
Efterfølgende boringer kan bores med 1 meters interval, hvis de geologiske
forhold tillader det og hvis der ikke er mistanke om fri fase forurening.
Jordforureninger gennembores ikke, hvis dette kan medføre risiko for
spredning af forurening til dybereliggende grundvandsmagasiner.
5.3.3 Filtersætning
Hvis der observeres vand i en boring udført ved punktkilder for mobile forureningskomponenter,
skal der filtersættes. Filtersætning af boringer skal ske med
ø63 mm filterrør med skåret gevind. Filter- og blændrør samt top- og bundprop
skal være af PEH.
Boringen skal afsluttes med 15 cm betonmufferør i terræn og sikres således, at
den ikke umiddelbart kan åbnes. Boringerne filtersættes omkring
grundvandsspejlet med 2 meter filterrør, hvoraf ca. ½ meter skal være over
grundvandsspejlet.
Der anvendes så vidt muligt uforede boringer uanset forureningskilde.
Der anvendes uforede boringer uanset forureningskilde for boringsdybder til
maksimalt 5 m.u.t.
Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning om oprydning på forurenede
lokaliteter for udførelse af filtersætninger, herunder gruskastning samt
afpropning med bentonit /4/.
Side 16 af 54

Filtersatte boringer
til 10 m.u.t
Tilbagefyldning af
opboret jord
Retablering ved
terræn
Terrænafslutning af
filtersatte boringer
Indmåling og
nivellement
Boringen skal udføres således, at der opnås størst mulig sikkerhed for at udtage
den nødvendige mængde vandprøve efter renpumpning (aftales med det
pågældende laboratorium), hvis prøven skal analyseres for chlorerede
opløsningsmidler, MTBE eller pesticider.
Boringen afproppes med minimum 2 meter bentonit eller beton fra filtertop,
hvis der er mistanke om forurening med chlorerede opløsningsmidler eller
pesticider.
Dybere boringer til 10 m.u.t. udføres som forede boringer. Boringen afproppes
med minimum 2 meter bentonit eller beton fra filtertop, hvis der er mistanke
om forurening med chlorerede opløsningsmidler, MTBE eller pesticider.
5.3.4 Tilsyn med og beskrivelse af bore- og feltarbejde
Det miljøtekniske tilsyn er ansvarlig for, at der under borearbejdet skal
udarbejdes borejournaler, der beskriver geologi, syns- og umiddelbart
lugtindtryk, urenheder i fyld (slagger, tegl, asfalt o.l.), boringens indretning
samt vandspejl. Type og tykkelse af dæklag (asfalt, fliser, græs, beton etc.) skal
anføres på borejournalen.
5.3.5 Efter borearbejdet
Under borearbejdet skal det tilstræbes, at det opborede materiale på basis af
feltvurderingen separeres i en forurenet og en uforurenet del /4/.
Boringer, som på basis af feltvurderinger blev vurderet som uforurenede, kan
tilbagefyldes med det opborede materiale efter en korrekt afpropning med
bentonit. Boringer, som på basis af feltvurderinger blev vurderet som
forurenede, kan efter en korrekt afpropning, tilbagefyldes med det forurenede
opborede materiale i de samme dybder, hvorfra det blev opboret /4/.
Der må ikke tilbagefyldes forurenet jord i dybder, som tidligere blev vurderet
som uforurenede, og der må ikke tilbagefyldes forurenet jord i vandførende
jordlag.
Ved ikke filtersatte boringer skal der retableres ved terræn svarende til eksisterende
forhold. Ved asfaltbelægninger retableres der dog som udgangspunkt
med koldasfalt. Ved betonbelægninger retableres der med ekspanderende
beton.
Filtersatte boringer afsluttes som udgangspunkt ved terræn med betonmufferør.
I områder med tung trafik skal boringerne afsluttes med kørefaste dæksler.
Boringerne skal indmåles i forhold til to "fixpunkter", f.eks to hjørner af
bygninger. Boringerne skal indmåles og angives i EUREF89 koordinater,
enhed meter. De filtersatte boringer skal nivelleres. Nivellement angives i
relative koter.
På den enkelte ejendom udvælger rådgiveren et egnet og genkendeligt
referencepunkt, som anvendes i forhold til nivellement af de filtersatte boringer
Side 17 af 54

Indberetning til
GEUS
Bortskaffelse af
opboret materiale
Sløjfning af boringer
Udtagning af
jordprøver
på den aktuelle ejendom. Hvis undersøgelsesområdet omfatter flere
ejendomme, skal rådgiveren anvende et fælles referencepunkt.
Boringerne skal indmåles med en nøjagtighed på 0,1 meter.
Boringer filtersat dybere end 5 m u.t. skal indberettes af rådgiveren til GEUS
ved anvendelse af GEUS’s indberetningsskema. Kopi fremsendes til Region
Sjælland.
Opboret overskudsjord skal bortskaffes til godkendt modtager i henhold til
jordens forureningsgrad, jordforureningslovens bestemmelser og de respektive
kommuners affaldsregulativer.
Filtersatte boringer skal sløjfes i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen
om udførelse af boringer efter grundvand /8,9,10/. Bygherre står selv for
sløjfningen med mindre det aftales at regionen overtager boringerne.
5.4 Prøvetagning
For prøvetagning og analyse af jord- og vandprøver skal retningslinierne i
Miljøstyrelsens vejledninger om oprydning på forurenede lokaliteter /4/ og om
prøvetagning og analyse af jord /5/ samt "Jordplan Sjælland, Juli 2001" /6/
følges.
Der skal udtages 1 sæt à 2 jordprøver pr. ½ meter, dog minimalt 1 sæt pr.
jordlag. 1 prøve udtages til PID-måling og feltbeskrivelse og 1 prøve til
eventuel kemisk analyse (1 prøve pr. analyseparameter/-metode).
Prøvetagningsmetode, prøveantal til kemisk analyse, emballering, håndtering
og opbevaring af prøverne skal tilpasses forureningens art. Der henvises til
Miljøstyrelsens vejledninger om oprydning på forurenede lokaliteter /4/ samt
om prøvetagning og analyse af jord /5/. Derudover henvises til AVJ´s håndbog
i prøvetagning af jord og grundvand /12/.
5.4.1 Overfladeprøver
Ved undersøgelser for diffus forurening udtages jordprøverne som blandprøver
i 10 cm (5-15 cm) og 50 cm (45-55 cm) under terræn (evt. græstørv fjernes).
Det forudsættes, at jorden er ensartet. Det forudsættes endvidere at der tale om
kildebelastning eller diffus belastning i overfladen.
Hver prøve (blandingsprøven) skal udtages ved sammenblanding af 3-5
delprøver fra samme dybde pr. udtagningsfelt. Det forudsættes, at delprøverne
repræsenterer den samme litologi. I modsat fald skal arealet opdeles i mindre
felter, svarende til den litologiske variation (muld, ler, sand o.l.). Hvis en
delprøve ved syn eller lugt adskiller sig fra de øvrige delprøver, må den ikke
blandes til en blandingsprøve.
Ved diffus belastning i overfladen analyseres pr. ejendom 1 prøve pr. 500 m²,
dog minimum 3 prøver pr. ejendom. Ved kildebelastning udtages der separate
Side 18 af 54

landprøver ved de enkelte punktkilder. Jordprøvernes sammensætning skal
beskrives i forbindelse med afrapporteringen.
Ved ukendt placering af de potentielle punktkilder udtages 1 prøve á 3-5 stik
pr. 50-100 m2. Ved meget store prøvetagningsområder øges arealet.
Undersøgelse af fyldjord:
Ved undersøgelse af fyldjord foretages boringer ned til intakt jord,
så der opnås overblik over fyldlagets mægtighed. Prøverne fra den
øverste halve meter udtages som angivet ovenfor. Desuden udtages
der herefter delprøver for hver halve meter af fyldlaget, dog max.
ned til 5 meter. Delprøver fra 3-5 boringer udtages fra
sammenlignelige fyldlag – og som udgangspunkt fra samme dybde.
Boringerne skal være jævnt fordelt over arealet. Rådgiver blander
de 3-5 delprøver og udtager en delmængde (100 g) fra de 3-5
delprøver, som sendes til analyse. Beslutning som
sammenblanding tages, når der er fuld klarhed over udbredelse og
mægtighed af fyldlag på ejendommen.
For at prøverne kan blandes sammen forudsættes det, at jorden er
ensartet. Hvis en delprøve viser tegn på forurening, analyseres den
for sig selv.
Fyldlagets sammensætning skal endvidere beskrives i forbindelse
med afrapporteringen.
Karteringsspyd eller håndbor kan anvendes i de tilfælde, hvor der skal tages
overfladeprøver for analyse af indhold af immobile stoffer ved diffuse
belastninger, som f.eks. støv, og kan evt. anvendes ved undersøgelser af
overfladespild eller ved oplag.
Prøvetagningsmetode, prøveantal til kemisk analyse, emballering, håndtering
og opbevaring af prøverne skal tilpasses forureningens art. Der henvises til
Miljøstyrelsens vejledninger om oprydning på forurenede lokaliteter /4/ og om
prøvetagning og analyse af jord /5/. Derudover henvises til AVJ’s håndbog i
prøvetagning /12/.
5.4.2 Vandprøvetagning
Vandprøver udtages efter ren-/forpumpning af boringen. Der skal som
udgangspunkt forpumpes et volumen svarende til 10 gange boringens filter- og
blindrørsvolumen.
Ved meget svagtydende boringer kan vandprøven udtages efter få gange
tømning af boringen. Ren-/forpumpningsvolumen samt tidspunktet for
renpumpning og prøvetagning, skal fremgå af afrapporteringen.
Der skal anvendes egnede pumper og slanger afhængig af løftehøjde og
forureningskomponenter. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning om
forurenede grunde for valg af pumper og materialer samt for prøvebehandling
og opbevaring /4/. Endvidere henvises til AVJ’s håndbog i prøvetagning /12/.
Side 19 af 54

5.4.3 Poreluftsmåling, under revision derfor vejledende
For udtagning af poreluftsprøver, herunder referenceprøver, henvises til
Miljøstyrelsens vejledning om oprydning på forurenede lokaliteter /4/ samt
håndbog for poreluftundersøgelser udarbejdet af Amternes Videncenter for
Jordforurening /7/.
Prøveopsamlingen skal ske på egnede kulrør. Pumpeydelse skal være 1 l/min,
og der skal ske opsamling på 2 kulrør, hvoraf der opsamles 100 l på det ene rør
og 10 l på det andet rør. Sidste rør skal kun analyseres, hvis der er
gennembrud på det 1. rør. Hvis prøven skal analyseres for chlorerede
nedbrydningsprodukter, skal pumpeydelsen være 0,3 l/min.
Hvis der forventes at være falske bidrag, skal der udtages referenceprøver.
Ved rapporteringen skal det fremgå, med hvilket udstyr prøvetagningen er
foretaget samt pumpeydelser, prøvetagningsdybder, prøvetagningsdybder, målt
modtryk, vejrforhold og atmosfæretryk i dagene før under og efter
prøveudtagningen.
Inde i bygninger udtages poreluftsprøverne under gulvkonstruktionen.
Gennemboring af gulvkonstruktionen bør laves med egnet udstyr, således at
støv- og vandgener minimeres. Der udtages altid poreluftprøver, hvis det
vurderes, at forureningen kan udgøre en risiko for boligen.
Efter udførelsen af poreluftsmålingen skal hullet lukkes med ekspanderende
beton. Hvis gulvbelægningen ikke er beton, men består at klinker/fliser/træ/linoleum
eller lignende, aftales med regionen i forbindelse med oplægget
til de tekniske undersøgelser, hvorvidt poreluftsmålingen i stedet skal udtages
uden for bygningen, eller gennem soklen.
Prøvetagningsdybden uden for bygningerne afhænger af, hvor tæt på
bygninger den potentielle forureningskilde er beliggende. Som udgangspunkt
skal prøveudtagningen udtages i de nedenfor angivne dybder, men rådgiverens
fagligt kompetente miljøtilsyn må med baggrund om oplysninger om geologi,
ledningsplaner, terrænbefæstelser og evt. kældergulvskoter tage beslutning på
den enkelte lokalitet om prøvedybder.
Prøvetagningsdybder ved poreluftsmålinger:
• Hvis den potentielle kilde ligger højst 5 m fra bygninger, udtages
poreluftsprøven i en dybde svarende til undergulv-/kældergulvkonstruktion:
dvs. som udgangspunkt henholdsvis 1 m u.t. og 2 m u.t.
• Hvis den potentielle kilde ligger mere end 5 meter fra bygninger, udtages
poreluftsprøven 1 m u.t.
Ved udtagning af poreluftprøver uden for bygninger skal der tages højde for en
eventuel påvirkning fra influenszone.
Side 20 af 54

Poreluftsmåling,
chlorerede
forbindelser
TV-inspektion af
kloak inden
poreluftmålinger
Boringer udført efter
poreluftsanalyser
Poreluftmåling,
øvrige flygtige
forbindelser
5.5 Undersøgelse af chlorerede og andre flygtige
forbindelser
Ved punktkilder med chlorerede forbindelser udføres der indledningsvis
poreluftsmålinger, og på basis af resultatet af disse udføres der efterfølgende
boringer med det formål at udtage vandprøver. Hvis ikke det er geologisk
mulig anvendes en tilsvarende metode, som aftales nærmere med regionen.
For chlorerede opløsningsmidler betragtes alle værdier under
afdampningskriteriet som en bagatel. Dog bør man ved usikkerhed om kilden
er truffet lave supplerende undersøgelser. (Eksempel: Ved poreluft på 10-20
µg/m3 chlorerede og en vandprøve uden indhold kortlægges ikke).
Hvis det på basis af ejendomsbeskrivelsen vurderes, at der kan være chlorerede
forbindelser under bygninger enten på grund af, at der er bygget på en potentiel
kilde, eller at håndtering af chlorerede forbindelser inde i bygningen kan have
medført en spredning via kloakken, udføres der poreluftmålinger. Ligeledes
udføres der målinger hvis der er tale om kommende byggeri.
Hvis der har været håndteret chlorerede forbindelser inde i bygningen, skal der
udføres en TV-inspektion af de relevante dele af kloaksystemet (se senere i
dette afsnit), hvorefter der på basis af TV-inspektionen kan tages stilling til
placering af prøvetagningssteder.
Hvis der ikke konstateres utætheder eller huller i kloaknettet, udføres der en
måling under gulvet, så tæt på kilden som muligt. Hvis der konstateres
utætheder eller huller i kloaksystemet, udtages der poreluftprøver ved
utæthederne. Endelig placering og antal poreluftprøver bør aftales med
regionen.
På udendørs arealer udføres en kloakinspektion af de relevante dele af
kloaksystemet ved punktkilder. Dette forudsætter dog, at det nuværende
kloaksystem er lig det system, der var i anvendelse, da virksomheden, som
håndterede de chlorerede forbindelser, var i drift, med mindre der foreligger
andet materiale.
På basis af resultatet af poreluftanalyser skal der udføres boringer med det
primære formål at udtage vandprøver. Som udgangspunkt skal der udføres 1
boring pr. punktkilde. En boring må som udgangspunkt ikke placeres direkte i
den forventede hotspot, men skal placeres minimum 2 m fra denne. Den
optimale placering skal dog bero på en vurdering i felten.
Hvis der under borearbejdet konstateres tydelige tegn på forurening i ikkevandførende
lag, må disse jordlag ikke gennembores for at udtage vandprøver
fra de underliggende lag. Boringen stoppes, og der udføres en ny boring, hvis
placering miljøtilsynet afgør på basis af observationerne i felten.
Hvis det på basis af ejendomsbeskrivelsen vurderes, at der kan være andre flygtige
forbindelser under bygninger enten på grund af, at der er eller skal bygges
på eller ved en potentiel kilde, eller at håndtering af de flygtige forbindelser
inde i bygningen, kan have medført en spredning via kloakken, udføres der
poreluftmålinger.
Side 21 af 54

Poreluftmåling i net
Tilsyn og udførsel
På udendørs arealer, hvor der er usikker lokalisering af punktkilder, eller hvor
der har været oplag eller lignende, udføres indledningsvis poreluftmålinger i et
net. Antallet af poreluftmålinger afhænger af det aktuelle areals størrelse. Der
skal min. udføres 7 poreluftmålinger pr. 400 m², tilsvarende ved boringer jf. /5/.
Bygherren er ansvarlig for, at det er en fagligt kompetent person, som udfører
og tilser poreluftmålingerne.
5.6 Udvælgelse af prøver til analyse
Der udvælges som udgangspunkt én jordprøve pr. boring. Udvælgelsen af
jordprøver til analyse skal ske på baggrund af synsindtryk (i laboratoriet) samt
umiddelbar lugtvurdering under feltarbejdet. For ioniserbare stoffer (f.eks.
BTEX’er) skal udvælgelsen også ske på baggrund af PID-måling.
Fra en boring ved en punktkilde vælges den prøve, der forventes at være mest
forurenet til analyse. Hvis der er flere potentielle forureningstyper, f.eks.
tungmetaller og olieprodukter, udføres en analyse for hver forureningstype fra
den enkelte boring. Hvis der i den enkelte boring endvidere er to eller flere
adskilte forureninger i dybden, analyseres 1 prøve fra hver.
Der skal altid sendes mindst en prøve (jord-, vand- eller poreluftprøve) til
analyse fra en undersøgt punktkilde, også selv om der ikke er synlige tegn på
forurening. Prøver skal udtages hvor der forventes højeste koncentration.
Ved mobile forureningskomponenter udtages på ejendomme som
udgangspunkt jordprøver til analyse, hvis der er en arealanvendelseskonflikt.
Hvis der træffes vandførende lag under borearbejdet, udtages desuden
vandprøver til analyse. Ved chlorerde opløsningsmidler skal der som
udgangspunkt altid udtages vandprøver til analyse
Ved mobile forureningskomponenter udtages der på ejendomme, som ligger i
særligt drikkevandsområde eller i et indvindingsopland til alment
vandforsyning, som udgangspunkt vandprøver til analyse, mens der udtages
jordprøver til analyse, hvis forureningen vurderes at være i ikke-vandførende
lag.
Side 22 af 54

Prøveantal ved
boringer i net
I nedenstående tabel 5.2 er der angivet relevante prøvetyper i forhold til de
forventede forureningskomponeter i de to situationer.
Tabel 5.2 Prøvetyper ved forskellige forureningstyper
Prøvetype Forureningstype
Jordprøver
(boring)
Vandprøver
Diffus
overflade-
forurening
Fyld Immo-
bile
Mobil
Poreluft A,G 2)
Overfladeprøver A,G A,G
e
Chlorerede
opløsnings-
midler
Vandblandbare
opløsnings-
midler
A,G A,G A,G A,G 3) (G)
A,G A,G G
A,G 1)
A = arealanvendelse konflikt alene
G = særligt drikkevandsområde eller indvinding
1): Der udtages poreluftsprøver, før der udføres boringer
2): Der udtages poreluftprøver under bygninger i tilfælde af flygtige komponenter
3): Hvis det vurderes relevant
Fra en boring ved en punktkilde vælges den prøve, der forventes at være mest
forurenet til analyse. Hvis der er flere potentielle forureningstyper, f.eks.
tungmetaller og olieprodukter, udføres en analyse for hver forureningstype fra
den enkelte boring. Hvis der i den enkelte boring endvidere er to eller flere
adskilte forureninger i dybden, analyseres 1 prøve fra hver.
I områder, hvor der er udført boringer i net på grund af en usikker lokalisering
af punktkilder, eller på grund af punktkilder som omfatter et større areal,
analyseres flere prøver pr. punktkilde. I nedenstående tabel 5.3 er det
vejledende antal analyser pr. forureningstype anført i forhold til en forurenings
konflikt eller mobilitet af forureningskomponenter.
Side 23 af 54

Analysemetoder
Tabel 5.3 Vejledende antal prøver til analyser ved punktkilder som dækker et større areal,
eller ved usikker lokalisering af punktkilder
Konflikt på grund af: Arealstørrelse
m²
Arealanvendelse og/eller
grundvand, (immobile
forureningskomponenter)
Arealanvendelse og/eller
grundvand, (chlorerede
forbindelser)
Arealanvendelse,
(mobile forureningskomponenter,
ekskl. chlorerede forbindelser)
Grundvand,
(mobile forureningskomponenter,
ekskl. chlorerede forbindelser)
Antal
boringer
Antal
jordprøver
pr.
forureningst
ype
pr. 400 7 7 1) 0
pr. 400 7 2)
- 3
pr. 400 7 3 3
pr. 400 3 0-3 4)
Antal
vandprøve
pr.
forureningst
ype
3
3) og 4)
3) og 4)
Note: 1) Ved synlig forurening udtages enkeltprøver. Ved ikke-synlig forurening udtages
blandingsprøver af 3-5 delprøver. Alle prøver analyseres.
2) Poreluftprøver. Der placeres efterfølgende boringer med det primære formål at
udtage vandprøver.
3) Der filtersættes 3 boringer pr. 400 m² for udtagelse af vandprøver, hvis et
terrænnært magasin træffes under borearbejdet.
4) Der udføres et antal af boringer og analyseres jordprøver svarende til under
arealanvendelse, hvis der ikke træffes vandførende lag.
5.6.1 Feltmetoder
Som supplement til de kemiske analyser, kan der anvendes feltmetoder til
analyse. Det skal aftales nærmere med regionen i den konkrete sag, såfremt
man ønsker at anvende feltmetoder.
5.7 Analyser
På basis af de i ejendomsbeskrivelsen udpegede potentielle forureningskomponenter
vælger rådgiveren i undersøgelsesoplægget, se afsnit 4, de relevante
analyseparametre for henholdsvis jord-, vand- g poreluftsprøver på den enkelte
lokalitet. Detektionsgrænserne skal ved de respektive analyser som
udgangspunkt være 1/10 af Miljøstyrelsens kvalitetskriterier.
Regionen er bekendt med, at det for enkelte stoffer kan være svært og
bekosteligt at opnå detektionsgrænser svarende til 1/10 af kvalitetskriteriet.
Hvis ikke man kan opnå en detektionsgrænse svarende til 1/10 af
kvalitetskriteriet skal regionen underrettes, hvorefter der kan træffes en aftale
herom.
Analyserne skal udføres på et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de
pågældende analyser.
Side 24 af 54

Olie- og
benzinkomponenter
Ved overfladenært
oliespild eller gamle
olieforureninger
PAH’er
Vandblandbare
opløsningsmidler
DDT, DDE og DDD
Cyanider
Tungmetaller
Arsen
Kviksølv
Analyseresultater for jordprøver skal angives i mg/kg TS. Analyseresultater for
vandprøver skal angives i µg/l. Analyseresultater for poreluftprøver skal
angives i µg/m³.
Analyserapport med chromatogrammer vedlægges rapport som bilag.
Der analyseres ikke for nedbrydningsprodukter ved analyser for chlorerede
opløsningsmidler i de tilfælde, hvor der på basis af ejendomsbeskrivelsen kun
er en teoretisk viden om anvendelse af chlorerede opløsningsmidler. I de
tilfælde, hvor der er en faktisk viden, analyseres der for nedbrydningsprodukter.
Efterfølgende er der beskrevet udvalgte analyseparametre for henholdsvis jord-,
vand- og poreluftprøver. Rådgiveren fastlægger endeligt analyseprogram for
den pågældende ejendom på baggrund af ejendomsbeskrivelsen.
5.7.1 Analyseparametre for jordprøver
Olie- og benzinkomponenter ved GC/FID. Der skal endvidere analyseres for
indholdet af benzen, toluen, ethylbenzen og xylener (BTEX) samt i de tilfælde,
hvor rådgiveren skønner det relevant ud fra ejendomsbeskrivelsen, for styren.
Analyseresultatet skal opdeles i resultatet for benzen, toluen, ethylbenzen,
xylener, sum af total kulbrinter og sum af hver af kulbrintefraktionerne C5-C10,
C10-C25 og C25-C35 (for VKI metode). Der foretages en vurdering af olietypen.
Indholdet af styren skal endvidere fremgå, i de tilfælde hvor der er analyseret
for styren.
Ved overfladenært oliespild eller gamle olieforureninger skal olieanalyserne
suppleres med PAH’er (MST, 7 stk.), se nedenfor. Tilsvarende gælder, hvis
analyselaboratoriet findes spor af PAH’er ved analysen for olie- og
benzinkomponenter.
PAH’er (Miljøstyrelsen, 7 stk. /4/) ved GC/MS. Analyseresultatet skal opgives
dels som summen af enkeltkomponenterne og dels som værdien af
enkeltkomponenterne benz(a)pyren og dibenz(a,h)anthracen.
Vandblandbare opløsningsmidler ved GC/FID (polære opløsningsmidler).
Analyseresultatet skal opgives som resultatet af enkeltkomponenterne.
DDT, DDE og DDD ved GC/MS. Analyseresultatet skal opgives som resultatet
af enkeltkomponenterne.
Cyanider, total og let flygtigt (syreflygtigt). Analyseresultatet angives som total
cyanid og heraf let flygtigt cyanid.
Tungmetaller (bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink) ved ICP.
Analyseresultatet angives som resultatet af de enkelte metaller.
Arsen ved ICP.
Kviksølv ved en stofspecifik analyse med AAS-hydrid.
Side 25 af 54

Olie- og
benzinkomponenter
MTBE
Chlorerede
opløsningsmidler
Chlorerede
opløsningsmidler
incl.
nedbrydningsprodukt
erne
Vandblandbare
opløsningsmidler
Phenoler
Øvrige phenoler
Pesticidanalyser
Chlorerede
opløsningsmidler
Chlorerede
opløsningsmidler
incl.
nedbrydningsprodukt
erne
BTEX
5.7.2 Analyseparametre for vandprøver
Olie- og benzinkomponenter ved GC/FID. Der skal endvidere analyseres for
indholdet af benzen, toluen, ethylbenzen og xylener (BTEX). Analyseresultatet
skal opdeles i resultatet for benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og sum af total
kulbrinter (kulbrinteblandinger). Der foretages en vurdering af olietypen.
MTBE ved GC/MS.
Chlorerede opløsningsmidler ved GC-MS/ECD: chloroform, 1,1,1trichlorethan,
tetrachlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen.
Analyseresultatet skal opdeles i resultatet for hver af enkeltkomponenterne.
Chlorerede opløsningsmidler incl. nedbrydningsprodukterne ved GC/MS:
chloroform, 1,1,1-trichlorethan, tetrachlormethan, trichlorethylen, tetrachlorethylen,
vinylchlorid, 1,1-dichlorethylen, trans-1,2-dichlorethylen, cis-1,2dichlorethylen
og 1,1-dichlorethan. Analyseresultatet skal opdeles i resultatet
for hver af enkeltkomponenterne.
Vandblandbare opløsningsmidler ved GC/FID (polære opløsningsmidler).
Analyseresultatet skal opgives som resultatet af enkeltkomponenterne.
Phenoler ved GC-MS/ECD. Der analyseres for indholdet af phenol, cresoler og
xylenoler. Analyseresultatet skal opdeles i resultatet for hver af
enkeltkomponenterne.
På lokaliteter, hvor det på basis af ejendomsbeskrivelsen af rådgiveren vurderes
som relevant, analyseres ud over ovennævnte phenoler også for
pentachlorphenol (PCP) ved GC-MS/ECD.
Pesticidanalyser udføres efter nærmere aftale på grundlag af Amternes
Videncenter for Jordforurening: Analyser for pesticider i punktkilder, 2001
/10/.
5.7.3 Analyseparametre for poreluftsprøver
Der henvises til det tidligere afsnit om analysemetoder og detektionsgrænser.
Analyseresultater for poreluftsprøver skal angives i µg/m³.
Chlorerede opløsningsmidler ved GC/ECD: chloroform, 1,1,1-trichlorethan,
tetrachlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen. Analyseresultatet skal
opdeles i resultatet for hver af enkeltkomponenterne.
Chlorerede opløsningsmidler incl. nedbrydningsprodukterne ved GC/MS:
chloroform, 1,1,1-trichlorethan, tetrachlormethan, trichlorethylen, tetrachlorethylen,
vinylchlorid, 1,1-dichlorethylen, trans-1,2-dichlorethylen og cis-
1,2-dichlorethylen. Analyseresultatet skal opdeles i resultatet for hver af
enkeltkomponenterne.
Total kulbrinter C5-C35 ved GC/FID. Specifik analyse for benzen, toluen,
ethylbenzen og xylener (BTEX) ved GC/MS. Analyseresultatet skal opdeles i
resultatet for hver af enkeltkomponenterne. Evt. udspecificering af sum af C9-
C10 aromatiske kulbrinter.
Side 26 af 54

5.8 Afrapportering
Rapporten over de tekniske undersøgelser fremsendes til regionen elektronisk
på naturmiljo@regionsjaelland.dk.
Regionen har udarbejdet en rapportskabelon, som meget gerne må anvendes (se
bilag 4). Skabelonen kan rekvireres elektronisk ved henvendelse på
naturmiljo@regionsjaelland.dk. eller på tlf. 57 87 58 00.
Side 27 af 54

6 Referencer
1 Jordforureningsloven. Lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007.
2 Miljøstyrelsen 2000. Vejledning nr. 8, 2000. Kortlægning af forurenede
arealer.
3 Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af
fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/52/EF af 13.
oktober 1997.
4 Miljøstyrelsen 1998. Vejledning nr. 6 og 7. Oprydning på forurenede
lokaliteter. Hovedbind og appendikser.
5 Miljøstyrelsen 1998. Vejledning nr. 13, 1998. Prøvetagning og analyse af
forurenet jord.
6 Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland. Udgivet af amterne
på Sjælland og Lolland-Falster samt Københavns og Frederiksberg
Kommuner - Januar 2000.
7 Amternes Videncenter for Jordforurening 1998. Håndbog for
Poreluftundersøgelser. Teknik & Administration, Nr. 7 1998.
8 Miljøministeriet 1980. Bekendtgørelse nr. 4 af 4. januar 1980 om udførelse
af boringer efter grundvand.
9 Miljøministeriet 2007: Bekendtgørelse nr. 1000 af 26. juli 2007 om
udførelse og sløjfning af boringer på land. 10 Miljøminesteriet 2007:
Bekendtgørelse nr. 1453 af 11. december 2007 om uddannelse af personer
der udfører boringer på land.
11 Amternes Videncenter for Jordforurening 2001. Analyser for pesticider i
punktkilder. Teknik & Administration, Nr. 1 2001.
12 Amternes Videncenter for Jordforurening 2003. Håndbog i prøvetagning af
jord og grundvand. Teknik og Administration, nr. 3 2003.
13 Videncenter for Jordforurening, Checklister ved undersøgelser, Teknik og
Administration , Nr. 1 2007.
Side 28 af 54

Typiske forureningskomponenter i jord og grundvand
Bilag 1
Uønskede stoffer Typiske kilder Primært medie
Benzin og olieprodukter
(Aromater)
Mineralolieraffinaderier Jord og vand
Olie- og benzindepoter (Luft: benzen)
Salgsanlæg for olie- og benzinprodukter
Forbrugeranlæg for olie- og benzinprodukter
Autoreparation
Maskinreparation
Flyreparation
Oparbejdningsanlæg
Olieoplag (industriel brug, fyringsanlæg mv.)
Andre olieoplag (elværker mv.)
Modtagestationer for olie- og kemikalieaffald
PAH’er (tjærestoffer) Asfaltfabrikker Jord
Tagpapproduktion
Destillation af tjæreprodukter
Stejlepladser
Træskibsværfter
Trækulsfremstilling
Gasværker
Afbrænding af fast brændsel (kul/koks)
Fyldjordsdeponering
Phenoler Asfaltfabrikker Vand
Tagpapproduktion
Gasværker
Pesticidfremstilling
Træimprægnering
Non-halogenerede
forbindelser
(lineære og aromatiske
forbindelser)
Kemisk industri Vand og jord
Blanding og aftapning af kemikalier
Farmaceutisk industri
Medicinalvareindustri
Farve- og lakfabrikker
Krudt- og sprængstoffremstilling
Maskin- og metalvarefabrikker
Maskinreparation
Trykkerier
Fremstilling af glasfibeprodukter
Fremstilling af acetylen
Garverier
Tekstilfarverier
Benzinsalgssteder og andre oplag af benzin (efter 1985)
Side 29 af 54

Modtagestationer for olie- og kemikalieaffald
Halogenerede forbindelser Maskin- og metalvarefabrikker Vand, poreluft
Elektronikindustri
Transformatorstationer
Elværker
Maskinreparation
Autoreparation
Oliemøller
Destruktionsanstalter
Tøjrenserier
Farmaceutisk industri
Medicinalvareindustri
Ekstraktion af animalske og vegetabilske olier
Modtagestationer for olie- og kemikalieaffald
Cyanider Gasværker Vand
Galvanisering
Saltpladser
Tungmetaller Metallisering af jern og plast Jord
(herunder organiske
tungmetalforbindelser)
Elektronikindustri
Farveri
Fremstilling af maling
Fotografisk industri
Garveri
Maskin- og metalindustri
Fremstilling af visse pesticider
Korn- og frøbejdsning
Træimprægnering
Anden anvendelse af visse svampebekæmpelsesmidler
Fremstilling og oplag af akkumulatorer
Fremstilling af tørelementer
Oplag og salg af benzin
Svovlsyrefremstilling
Varmeværker
Klargøringspladser for lystbåde
Gasværker
Glasværker
Udendørs skydebaner
Elværker
Modtagestationer for olie- og kemikalieaffald
Fyldjordsdeponering
PCB Transformatorstationer Jord
Pesticider Pesticidfremstilling Vand
Frø- og rodbejsning Visse pesticider fortrinsvis i
jord
Pesticidoplag og -påfyldning
Biocider Sæbe- og vaskemiddelfremstilling Vand
Svampebekæmpelse i savværker og trælaster
Fremstilling, blanding og aftapning af biocider
Modtagestationer for olie- og kemikalieaffald
Pthalater Fremstilling af PVC-produkter Vand og jord
Fremstilling af skumplast og andre polymere materialer
Gummivarefabrikker
Uorganiske salte Lossepladsperkolat Vand
Side 30 af 54

BILAG 2
Side 31 af 54

Ejendomsbeskrivelse
Kommunenummer-type-løbenummer
Adresse
Måned År
Side 32 af 54

Dokument nr. 1
Revision nr. 1
Udgivelsesdato
Udarbejdet NN1
Kontrolleret NN2
Godkendt NN3
Indholdsfortegnelse
1 STAMDATA 34
2 UNDERSØGELSEN 35
2.1 BAGGRUND OG FORMÅL 35
2.2 GRUNDLAG 35
3 EJENDOMMENS ANVENDELSE 36
3.1 AKTIVITET 1 36
3.2 AKTIVITET 2 36
3.3 AKTIVITET 3 OSV. 36
3.4 TANKOPLAG 37
3.5 FYSISKE FORHOLD 37
3.6 FELTOBSERVATIONER 37
3.7 TIDLIGERE MILJØSAGER 37
4 POTENTIELLE FORURENINGSKILDER 38
Bilag
Bilag 1 Fotos
Bilag 2 Situationsplan
Bilag 3 Detailplan (kun for store ejendomme)
Side 33 af 54

Stamdata
Lokalitet ID og navn
Adresse Vejnavn, husnr., postnr. og by
Matr. Matr. nr. og ejerlav
Grundareal I m 2
Grundejer
(navn, adresse, telefon)
Ejendom overtaget (år)
Navn, adresse og telefon
Nuværende anvendelse(r) Alle nuværende arealanvendelser oplyses
Tidligere anvendelser og driftsperioder
Alle tidligere virksomhedstyper og driftsperioder
oplyses
Drikkevandsinteresser Oplysninger om placering i forhold til
drikkevandsinteresser
Miljøsager Oplysninger om miljøsager, herunder
eventuelle tidligere sager vedr. forurenet
jord og kortlægningsstatus.
Side 34 af 54

Undersøgelsen
Baggrund og formål
Regionen gennemfører i henhold til Jordforureningsloven en kortlægning af
arealer, hvor der kan være sket forurening som følge af tidligere og nuværende
aktiviteter.
Regionen har på baggrund af oplysninger om iværksat en undersøgelse af ejendommen matr.
beliggende .
Det er undersøgelsens formål at beskrive tidligere og nuværende aktiviteter, der
kan medføre forurening af jord og grundvand på ejendommen.
Grundlag
Undersøgelsen er gennemført på grundlag af:
1. Oplysninger indsamlet af regionen
2. kommunes byggesagsarkiv
3. kommunes miljøarkiv
4. Tingbogen
5. Interview med
6. Interview med
7. Oplysninger fra Lokalhistorisk Arkiv
8.
9. Besigtigelse af ejendommen d.
10. Besigtigelsen er udført af
Side 35 af 54

Ejendommens anvendelse
Definition af undersøgelsesområdet.
Summarisk beskrivelse af, hvilke virksomheder, der har benyttet arealer inden
for undersøgelsesområdet.
Redegørelse for udstykninger og matrikulære ændringer.
Liste med grundejere i perioden, der undersøges. Interviewnoter og
besigtigelsesnoter vedlægges.
For undersøgelsesområder med flere end tre bygninger i alt inkl. nedrevne
bygninger udarbejdes en tabel med bygningsoversigt. Bygningerne benævnes
A, B, C etc. og refererer til situationsplan.
Placering af bygninger fremgår af situationsplan, bilag 2.
Fotos af ejendommen er gengivet i bilag 1. Fotovinkler er gengivet på
situationsplan, bilag 2.
Aktivitet 1
Redegørelse for processer, affaldsbehandling, råvareoplag osv. for aktivitet 1.
Angivelse af driftsperiode.
Hvor detaljerede oplysninger ikke gives for den konkrete anvendelse, beskrives
kort, hvad den givne aktivitet eller virksomhedstype normalt omfatter af
processer mv. samt hvilke kemiske stoffer, der normalt håndteres.
Aktivitet 2
Som aktivitet 1.
Aktivitet 3 osv.
Som aktivitet 1.
Side 36 af 54

Tankoplag
Alle nuværende og tidligere tanke oplyses i tabel med angivelse af
etableringsår, sløjfningsår, overjordisk eller nedgravet, status (opgravet,
afblændet), volumen i liter og indhold. Tankene benævnes T1, T2 osv., og
placeringen skal fremgå af situationsplan, hvortil der henvises.
Fig. 4.1 eksempel på tankoversigt
Tank nr. Etableringsår Status Type Størrelse Anvendelse
T1 Inkl. evt.
sløjfningsår
T2 Overjordisk
Fysiske forhold
Nedgravet Olie,
petroleum mm.
Beskrivelse af befæstelse og beskrivelse af dræn, brønde og spildevandssystem
(herunder olie- og benzinudskillere), hvor dette er relevant i forhold til
spredning af eventuel forurening.
Henvisning til bilag. Henvisning til relevante fotos.
Feltobservationer
Beskrivelse af relevante observationer, f.eks. om terrænreguleringer,
misfarvning, misvækst, overfladespild osv.
Beskrivelse af adgangsforhold.
Henvisning til bilag.
Tidligere miljøsager
Kort beskrivelse af eventuelle tidligere undersøgelser eller oprensninger af
forurenet jord. Eventuelle uheld beskrives samt miljøgodkendelser, tilsyn mv.
Side 37 af 54

Potentielle forureningskilder
Alle beskrevne aktiviteter og installationer vurderes i forhold til
forureningsrisiko.
Aktiviteter og installationer, der anses at kunne udgøre en forureningsrisiko,
beskrives med hensyn til stoftype og risiko (jord/vand).
Side 38 af 54

BILAG 3
Side 39 af 54

Side 40 af 54
Oplæg til tekniske undersøgelser
Nummer *) Formål**) Dybde (m) Antal Analyseparametre***) Belægningstype
(boring, poreluft mv.) Filtersat Ikke filtersat Håndboring Overfladepr. Poreluft indePoreluft ude PID JordprøverVandprøverPoreluft Vand Jord Poreluft
B1
B2
P1
P2
O1
O2
Bemærkninger: Forslag til kloakinspektion, tankscreening mv.
Noter:*) Følgende betegnelser anvendes:
Boring B1, B2, B3 etc.
Poreluft P1,P2, P3 etc.
Overfladeprøve O1, O2, O3
**) Angivelse af, hvilken forureningskilde, der undersøges.
***) Analysetyper angives ved følgende typeliste:
1 Total kulbrinter og BTEX GC-FID og GC-MS/SIM
2 Styren GC-MS/SIM
3 PAH'er GC-MS/SIM
4 Vandblandbare opløsningsmidler GC/FID
5 Tungmetaller (bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink) ICP
6 Arsen ICP
7 Kviksølv AAS-hydrid
8 DDT, DDE, DDD GC-MS/SIM
9 Cyanider (ISO/DIS 11 262)
10 Chlorerede opløsningsmidler GC-MS/ECD
11 Nedbrydningsprodukter af chlorerede opløsningsmidler GC-MS
12 Phenoler GC-MS/ECD
13 Pentachlorphenol (PCP) GC-MS/ECD
14 Pesticider GC/LC-MS
15 PCB GC-MS/SIM
16 MTBE GC/MS

BILAG 4
Side 41 af 54

Dokument nr. 1
Revision nr. 1
Udgivelsesdato
Udarbejdet NN1
Kontrolleret NN2
Godkendt NN3
Forureningsundersøgelse
Kommunenummer-type-løbenummer
Adresse
Måned År
Side 42 af 54

Indholdsfortegnelse
1 STAMDATA 45
2 SAMMENFATNING 46
3 UNDERSØGELSEN 47
3.1 BAGGRUND OG FORMÅL 47
3.2 GRUNDLAG 47
4 EJENDOMMENS ANVENDELSE 47
4.1 AKTIVITET 1 48
4.2 AKTIVITET 2 48
4.3 AKTIVITET 3 OSV. 48
4.4 TANKOPLAG 48
4.5 FYSISKE FORHOLD 48
4.6 FELTOBSERVATIONER 49
4.7 TIDLIGERE MILJØSAGER 49
5 POTENTIELLE FORURENINGSKILDER 49
6 GEOLOGISKE FORHOLD 49
7 FELTUNDERSØGELSEN 49
7.1 STRATEGI 49
7.2 UDFØRTE ARBEJDER 49
8 RESULTATER
Side 43 af 54

8.1 UDVÆLGELSE AF PRØVER TIL ANALYSE 50
8.2 ANALYSERESULTATER FOR JORD 50
8.3 ANALYSERESULTATER FOR VAND 51
8.4 ANALYSERESULTATER FOR PORELUFT 52
9 RISIKOVURDERING 53
9.1 JORD 53
9.2 INDEKLIMA 54
9.3 GRUNDVAND 54
10 REFERENCER 54
Bilag
Bilag 1 Fotos
Bilag 2 Boreprofiler inkl. PID-målinger og pejlet vandspejl
Bilag 3 Analyserapport
Bilag 4 Situationsplan med angivelse af kilder, mv. (fra
ejendomsbeskrivelsen)
Bilag 5 Situationsplan med angivelse af prøveudtagningssteder og
analyseresultater
Bilag 6 Situationsplan med angivelse af skønnet udbredelse af
forureninger
Bilag 7 Detailplan (kun for store ejendomme)
Side 44 af 54

Stamdata
(Delvis fra Ejendomsbeskrivelsen)
Lokalitet ID og navn
Kommune Kommunenavn
Adresse Vejnavn, husnr., postnr. og by
Matr. Matr. nr. og ejerlav
Grundareal I m 2
Grundejer Navn, adresse og telefon
Ejendom overtaget (år)
Nuværende anvendelse(r) Alle nuværende arealanvendelser oplyses
Tidligere anvendelser og driftsperioder
Alle tidligere virksomhedstyper og driftsperioder
oplyses
Drikkevandsinteresser Oplysninger om placering i forhold til
drikkevandsinteresser
Miljøsager Oplysninger om miljøsager, herunder
eventuelle tidligere sager vedr. forurenet
jord og kortlægningsstatus.
Side 45 af 54

Sammenfatning
Regionen har på baggrund af oplysninger om < f.eks.benzinanlæg, renseri,
maskinværksted el. lign.> gennemført en undersøgelse for forurening på
ejendommen .
Undersøgelsen Der er . De udtagne prøver er analyseret for
.
Resultater Der er konstateret .
Vurdering
Side 46 af 54

Undersøgelsen
(delvis fra Ejendomsbeskrivelsen)
Baggrund og formål
Regionen gennemfører i henhold til Jordforureningsloven en kortlægning af
arealer, hvor der kan være sket forurening som følge af tidligere og nuværende
aktiviteter.
Regionen har på baggrund af oplysninger om < f.eks.benzinanlæg, renseri,
maskinværksted el. lign.> iværksat en undersøgelse af ejendommen matr.
beliggende .
Det er formålet at undersøge om tidligere eller nuværende aktiviteter kan have
forårsaget forurening på ejendommen.
Grundlag
Undersøgelsen er gennemført på grundlag af:
1. Oplysninger indsamlet af regionen
2. kommunes byggesagsarkiv
3. kommunes miljøarkiv
4. Tingbogen
5. Interview med
6. Interview med
7. Oplysninger fra Lokalhistorisk Arkiv
8.
9. Besigtigelse af ejendommen d.
Ejendommens anvendelse
(fra Ejendomsbeskrivelsen)
Definition af undersøgelsesområdet.
Summarisk beskrivelse af, hvilke virksomheder, der har benyttet arealer inden
for undersøgelsesområdet.
Redegørelse for udstykninger og matrikulære ændringer.
Liste med grundejere i perioden, der undersøges.
Side 47 af 54

For undersøgelsesområder med flere end tre bygninger i alt inkl. nedrevne
bygninger udarbejdes en tabel med bygningsoversigt. Bygningerne benævnes
A, B, C etc. og refererer til situationsplan.
Placering af bygninger fremgår af situationsplan, bilag 4.
Fotos af ejendommen er gengivet i bilag 1. Fotovinkler er gengivet på
situationsplan, bilag 4.
Aktivitet 1
Redegørelse for processer, affaldsbehandling, råvareoplag osv. for aktivitet 1.
Angivelse af driftsperiode.
Hvor detaljerede oplysninger ikke gives for den konkrete anvendelse, beskrives
kort, hvad den givne aktivitet eller virksomhedstype normalt omfatter af
processer mv. samt hvilke kemiske stoffer, der normalt håndteres.
Aktivitet 2
Som aktivitet 1.
Aktivitet 3 osv.
Som aktivitet 1.
Tankoplag
Alle nuværende og tidligere tanke oplyses i tabel med angivelse af
etableringsår, sløjfningsår, status (opgravet, afblændet), volumen i liter og
indhold. Tankene benævnes T1, T2 osv., og placeringen skal fremgå af
situationsplan, hvortil der henvises.
Fig. 4.1 Tankoversigt
Tank nr. Etableringsår Status Type Størrelse Anvendelse
T1 Inkl. evt.
sløjfningsår
T2 Overjordisk
Fysiske forhold
Nedgravet Olie,
petroleum mm.
Beskrivelse af befæstelse og beskrivelse af dræn, brønde og spildevandssystem
(herunder olie- og benzinudskillere), hvor dette er relevant i forhold til
spredning af eventuel forurening.
Henvisning til bilag. Henvisning til relevante fotos.
Side 48 af 54

Feltobservationer
Beskrivelse af relevante observationer, f.eks. om terrænreguleringer,
misfarvning, misvækst, overfladespild osv.
Beskrivelse af adgangsforhold.
Henvisning til bilag.
Tidligere miljøsager
Kort beskrivelse af eventuelle tidligere undersøgelser eller oprensninger af
forurenet jord. Eventuelle uheld beskrives samt miljøgodkendelser, tilsyn mv.
Potentielle forureningskilder
(fra Ejendomsbeskrivelsen)
Alle beskrevne aktiviteter og installationer vurderes i forhold til
forureningsrisiko.
Aktiviteter og installationer, der anses at kunne udgøre en forureningsrisiko,
beskrives med hensyn til stoftype og risiko for jord, vand og luft (indeklima).
Geologiske forhold
(fra notat)
Angivelse af terrænkote.
Kortfattet redegørelse for lokalområdets geologi og grundvandsforhold,
herunder dæklagets tykkelse, koter for grundvandsmagasin(er),
potentialeforhold, strømningsretning og gradient.
Hvis ejendommen er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser:
Oplysninger om kildeplads og nærmeste indvindingsboring.
Feltundersøgelsen
Strategi
Kortfattet beskrivelse af strategien for undersøgelsen. Hvad undersøges med
hvilke metoder/teknikker (formål med den enkelte boring/prøveudtagning).
Udførte arbejder
Opgørelse over de faktisk udførte arbejder (antal, art og dybde af boringer,
prøver, poreluft, analyser, analysemetoder mv.).
Side 49 af 54

Afvigelser Eventuelle afvigelser i de udførte arbejder i forhold til undersøgelsesoplæg
anføres med kortfattet begrundelse.
Resultater
Udvælgelse af prøver til analyse
Kort sammenfatning af udvælgelsen af prøver.
Tabel 8.1 Udvælgelse af prøver til analyse
Boring Højeste PID-måling og dybde Syns- indtryk Prøveudvælgelse
PID m.u.t. m.u.t parameter
a) Udtaget til kemisk analyse for total kulbrinter og BTEX
b) Udtaget til kemisk analyse for PAH’er
c) o.s.v.
Eks. a
Eks. a,b
Kort beskrivelse af tabel 8.1 med begrundelse for prøveudvælgelse, hvis det
ikke er ud fra PID eller syn. F.eks.: på niveau med bund af tank.
Analyseresultater for jord
Kortfattet sammenfatning af analyseresultaterne. Henvisning til bilag.
Alle analyseresultater angives i relevante tabeller, jf. eksempler nedenfor.
Tabel 8.2 Analyseresultater for mineraloliekomponenter i jordprøver
Prøve BTEX Kulbrinter Total
Boring nr. Dybde benzen ΣBTEX C5 – C10 C10 - C25 C25 - C35 C5 – C35
Miljøstyrelsens
jordkvalitetskriterie 1
m.u.t. mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg
1,5 10 25 - - 100
1 : Miljøstyrelsens vejledende jordkvalitetskriterier, VKI metode
- : Under detektionsgrænsen
Fed : Værdier over kvalitetskriteriet
Kort beskrivelse af tabel 8.2
Tabel 8.3 Analyseresultater for tjærekomponenter i jordprøver
Side 50 af 54

Boring nr. Dybde Benz(a)pyren Dibenz(a,h)anthracen ΣPAH
m.u.t. mg/kg mg/kg mg/kg
Jordkvalitetskriterie 1 0,3 0,3 4
Afskæringskriterie 2 3 3 40
1 : Miljøstyrelsens vejledende jordkvalitetskriterier
2 : Miljøstyrelsens vejledende afskæringskvalitetskriterier
- : Under detektionsgrænsen
Fed : Værdier over kvalitetskriteriet
Kort beskrivelse af tabel 8.3
Tabel 8.4 Analyseresultater for tungmetaller i jordprøver
Boring nr. Dybde Cadmium Chrom Kobber Nikkel Bly Zink
m.u.t. mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg
Jordkvalitetskriterie 1 0,5 500 500 30 40 500
Afskæringskriterie 2 5 1000 1000 30 400 1000
1 : Miljøstyrelsens vejledende jordkvalitetskriterier
2 : Miljøstyrelsens vejledende afskæringskvalitetskriterier
- : Under detektionsgrænsen
Fed : Værdier over kvalitetskriteriet
Kort beskrivelse af tabel 8.4
Analyseresultater for vand
Kortfattet sammenfatning af analyseresultaterne. Henvisning til bilag.
Alle analyseresultater angives i relevante tabeller, jf. eksempler nedenfor.
Tabel 8.5 Analyseresultater for oliekomponenter i vandprøver
Boring nr. Dybde Benzen Toluen Xylener Total kulbrinter
m.u.t. µg/l µg/l µg/l µg/l
Side 51 af 54

Grundvandskriterie 1 1 5 5 9
1 : Miljøstyrelsens vejledende grundvandskvalitetskriterier
- : Under detektionsgrænsen
Fed : Værdier over kvalitetskriteriet
Kort beskrivelse af tabel 8.5
Tabel 8.6 Analyseresultater for chlorerede forbindelser i vandprøve
Prøve Chlorerede opløsningsmidler Chlorerede nedbrydningsprodukter
Boring nr. Dybde PCE* TCE* TeCM* TCA* TCM* 1,1DCE* t-1,2DCE* c-1,2DCE* VC*
m.u.t. µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l
Grundvandskriterie 1 1 1 1 1 så lavt
som
muligt
1 1 1 0,2
1
: Miljøstyrelsens vejledende grundvandskvalitetskriterier
- : Under detektionsgrænsen
Fed : Værdier over kvalitetskriteriet
* : PCE (Tetrachlorethylen), TCE (Trichlorethylen), TeCM (Tetrachlormethan), TCA
(1,1,1-trichlorethan), TCM (Trichlormethan/chloroform), 1,1DCE (1,1
dichlorethylen), t-1,2DCE (trans-1,2 dichlorethylen), c-1,2DCE (cis-1,2
dichlorethylen), VC (Vinylchlorid)
Kort beskrivelse af tabel 8.6
Analyseresultater for poreluft
Kortfattet sammenfatning af analyseresultaterne. Henvisning til bilag.
Alle analyseresultater angives i relevante tabeller, jf. eksempler nedenfor.
Tabel 8.7 Analyseresultater for oliekomponenter kulrør, poreluft og udeluft
Poreluftsmåling nr.
Benzen Toluen Xylener Total kulbrinter
µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3
Afdampningskriterie 1 0,13 400 100 100
Side 52 af 54

Poreluftsmåling nr.
1 : Miljøstyrelsens vejledende afdampningskriterier
- : Under detektionsgrænsen
Fed : Værdier over kvalitetskriteriet
Kort beskrivelse af tabel 8.7
Tabel 8.8 Analyseresultater for chlorerede forbindelser kulrør, poreluft
og udeluft
Chlorerede opløsningsmidler Chlorerede nedbrydningsprodukter
PCE* TCE* TeCM* TCA* TCM* 1,1DCE* t-1,2DCE* c-1,2DCE* VC*
µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3
Afdampningskriterie 1 6 1 5 - 20 - - - 0,05
1
: Miljøstyrelsens vejledende afdampningskriterier
- : Under detektionsgrænsen
Fed : Værdier over kvalitetskriteriet
* : PCE (Tetrachlorethylen), TCE (Trichlorethylen), TeCM (Tetrachlormethan), TCA
(1,1,1-trichlorethan), TCM (Trichlormethan/chloroform), 1,1DCE (1,1
dichlorethylen), t-1,2DCE (trans-1,2 dichlorethylen), c-1,2DCE (cis-1,2
dichlorethylen), VC (Vinylchlorid)
Kort beskrivelse af tabel 8.8
8.5 Vurdering af resultater
Opsummering af, hvad der er fundet. Hvordan er resultaterne i forhold til
feltobservation, medier m.m.
Risikovurdering
Jord
Kortfattet begrundet vurdering af risiko ved nuværende og eventuel fremtidig
mere følsom arealanvendelse.
Side 53 af 54

Indeklima
Kortfattet umiddelbar vurdering af risiko ved nuværende bygningsbenyttelse.
Hertil kan JAGG eventuel anvendes, hvis der foreligger nok data.
Grundvand
Kortfattet umiddelbar vurdering af grundvandsrisiko. Hertil kan JAGG
eventuel anvendes, hvis der foreligger nok data.
Referencer
Angivelse af referencer.
Side 54 af 54