1,8mb - Dansk Vietnamesisk Forening

More documents

Recommendations

Info

Midt i novembers mørke kom et budskab, der gør mørket endnu mere kompakt: Digteren og stridsmanden Erik Knudsen er død. Ganske vist havde han rundet de 85 og hans lange, legendariske virke som højskolelærer på Krogerup var for længst afsluttet. Men han var der stadig, arbejdede stadig. Ja, han tog tilmed den udfordring op at oversætte den mere eller mindre uoversættelige franske digter Arthur Rimbaud til dansk. Ved bogens lancering i efteråret 2007 inviterede Gyldendal til en lille reception, hvor forlagets litterære direktør havde forberedt en velkomsttale for oversætteren. Den fik han såmænd ikke afleveret, for Erik var til de grader i stødet og så sprudlende veloplagt, S i d e 6 Nekrolog Digter og stridsmand Forfatteren Erik Knudsen døde midt i november 2007. Han var medlem af den første bestyrelse i Dansk Vietnamesisk Forening Af Kirsten Vagn Jensen at direktør Riis ikke nænnede at fratage ham ordet. Højskolelærer og forfatter Der har stået fine nekrologer med litterære analyser i Politiken og Information, så jeg skal holde mig til de mere personlige indtryk, jeg har af Erik Knudsen. (Se hjemmesiden davifo.dk for links og mere om Erik Knudsens skriverier om Vietnam). Som nybagte lærere på Hørsholm Højskole oplevede min mand Erik Vagn Jensen og jeg flere inspirerende møder med Erik Knudsen fra Krogerup Højskole. Det blev til diskussioner til langt ud på natten. Men det, der måske gjorde stærkest indtryk, var Eriks evne til at følge tingene op. Vi var begge stærkt optaget VietNam A J O U R af psykologi, især socialpsykologi, og havde en aften diskuteret, hvordan man bedst greb emnet an i en studiekreds. Allerede to dage efter sad jeg med Eriks eget studiekredsmateriale, som han generøst havde sendt mig til gennemsyn og inspiration. Der var ikke tale om at holde kortene tæt til brystet: dele ud, diskutere, formidle, selv blive inspireret. Sådan var stilen hele vejen. Efter fire år som højskolelærere er vi på vej andre steder, og Erik ikke længere kollega på naboskolen. Men vore veje krydses stadig, undertiden privat, andre gange som tilhørere på Rådhuspladsen, når Erik Knudsen taler ved Atomkampagnens protestmøde eller vi oplever hans effektive samfundskritik i det Ingmar Wagner, John Mølgaard og Erik Knudsen i januar 1972 ved en af Nordvietnams luftværnskanoner der nedskød USAs bombefly 1 · 2 0 0 8
overdådig morsomme syngespil ”Frihed - det bedste guld”. Vietnambevægelsen Men frem for alt er 1960’erne den politiske aktivismes årti. Gruppe 7 var en lille selvbestaltet gruppering, som udsprang af et samarbejde rettet mod Frankrigs kolonikrig i Algeriet. Blandt de syv oprindelige medlemmer var både erklærede socialister som Erik Knudsen og Erik Vagn Jensen og ikke-socialister som Ole Wivel og K.E. Løgstrup. Det, der forenede dem, var den voksende uro og modstand mod den amerikanske involvering i Vietnam og deres ønske om at sprede viden om, hvad der virkelig foregik i Vietnam. Møderne blev holdt på skift hos gruppens medlemmer, ofte hos os i Birkerød, hvor min rolle var at sørge for mad og drikke. Men når diskussionens bølger gik højt, var det svært at lade være med at blande sig. Og det var næsten altid Erik Knudsens på en gang lidenskabelige og præcise udspil, ofte afbrudt af en klingende lattersalve, som fik mig til at glemme min rolle. Johs. Glavind, som senere blev DVF’s anden formand, var et centralt medlem af Gruppe 7 og desuden medlem af DKP. Han kunne meddele gruppen, at vietnameserne var meget interesseret i, at der også blev dannet en anden type organiseret solidaritetsbevægelse end de eksisterende Vietnamkomiteer. Ikke som en rivaliserende bevægelse, men for at tiltrække den type danskere, der reagerede mere etisk end egentlig politisk på, hvad der foregik i Vietnam, ja, som var ligefrem anstændigt borgerlige! Og hvis man kunne vinde gehør i Fagbevægelsen ved samme lejlighed, var det desto bedre. Så kunne man tilmed påvirke den socialdemokratiske regerings politik! Resultatet var, at Vietnam 69 blev en realitet med Erik Knudsen som medstifter. Det 1 · 2 0 0 8 Nekrolog forhindrede ikke Erik i at holde i hundredvis af taler og oplæg, hvor han tordnede mod den amerikanske imperialisme. Man er vel dialektiker! Det at rumme modsætninger, det er selve essensen i Erik Knudsens poesi og politik. Søg viden, vær klar. Men du skal også stå ved dine følelser, udtrykke dem! Opløsningen af Vietnam 69 Få år senere var jeg selv næstformand i Vietnam 69 og travede tit sammen med Erik ud ad Nørrebrogade til Blågårdsgade for at deltage i møderne. Undervejs dissekerede vi den politiske situation, drøftede personer og strategier - og følte os stadig mere overbeviste om, at amerikanernes nederlag i Vietnam nu kun var et spørgsmål om tid. Ingen havde vel ventet, at det skulle gå så hurtigt! Jeg husker stadig vor lykkelige telefonsamtale 30. april 1975. Men hvor solidarisk Erik Knudsen end støttede Vietnam 69, var der ikke nej i hans mund, da De danske Vietnamkomiteer i anledning af sejren bad ham holde festtalen i Huset 7. maj . (Talen findes trykt blandt hans politiske tekster i ”Fred og socialisme” fra 1983, forlaget Vindrose.) Da Vietnam 69 ved en ekstraordinær generalforsamling vedtog at opløse sig selv - efter et vist forarbejde af John Mølgaard og undertegnede - var Erik Knudsen helt med på ideen, fordi formålet var at få alle grene af Vietnam-bevægelsen til at samarbejde i en fælles Dansk Vietnamesisk Forening. Jeg husker hans drengede glæde over det store fremmøde ved den stiftende generalforsamling og over at Ellen Brun kom med i bestyrelsen. Da hun og tre andre nyvalgte bestyrelsesmedlemmer lidt senere gik i protest over ikke at blive repræsenteret i forretningsudvalget - de mente med en vis ret, at Vietnam 69 nu kom til at dominere den ny forening – blev VietNam A J O U R Erik Knudsen i bestyrelsen som en positiv kraft med sin direkte og uortodokse stil til udgangen af 1976. Og da det fjendtlige forhold mellem Pol Pots Kampuchea og Vietnam blev offentligt, og vietnameserne til sidst rykkede ind i nabolandet og væltede regimet, diskuterede vi det livligt i telefonen. Erik nåede frem til samme resultat som vi andre i DVF - på trods af vor principielle afstandtagen til invasioner. Fredsbevægelse og flere bøger Men selv om Vietnam stadig lå ham på sinde, var det spørgsmålet om krig og fred, der mere og mere optog ham. Utallige møder i firsernes fredsbevægelse havde Erik som hovedtaler eller oplægsholder. Parallelt skrev han teaterstykker, digte, debatbøger og underviste på Krogerup indtil 1982. Men livet bød på store personlige sorger og udfordringer, som indimellem var for svære at tackle. Så trak han sig ind i sig selv, gemte sig i sin parkacoat med hætten slået op og travede ensomme ture. Mødte man ham tilfældigt, kunne det være svært at afgøre, om man skulle lade ham være i fred eller ej. De gange, jeg ”forstyrrede” ham., angrede jeg aldrig, for hvor blev han alligevel glad for at blive revet ud af sine tunge tanker. Sidder og blader hans bøger igennem, som regel dediceret til Erik og mig med tak for ”opmuntring”, ”hjælp og venskab” fra jeres hengivne Erik eller Lise og Erik. Som om det ikke var os, der burde have takket noget mere for alt vi fik, glæden, latteren, de mange overraskelser og den pludselige indsigt, den dybe alvor og foruroligelse. Sørgeligt, at jeg stadig er ateist. Det ville have været en slags trøst, hvis mine to Erik’er havde kunnet sludre lystigt sammen eller i fællesskab kunnet rase over det nye årtusinds politiske afsindigheder i deres elysium. S i d e 7
Page 1 and 2: A J O U R Dansk Vietnamesisk Foreni
Page 3 and 4: 1 · 2 0 0 8 VietNam Kulturdag R E
Page 5: løse serpentinesving, mange landsb
Page 9 and 10: fik ideen i havemøbelproduktion i
Page 11 and 12: VietNam A J O U R S i d e 1 1
Page 13 and 14: Børnehospital Nr. 1 har fortsat br
Page 15 and 16: Vi har tidligere i disse spalter sk
Page 17 and 18: salat af krabber med blød skal. De
Page 19 and 20: »Børn og sundhed i Vietnam« på

1,8mb - Dansk Vietnamesisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?