Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

veränderte Denkweise und Lebensweise geheilt werden, nicht durch eine Medizin die ein
einzelner erfand.” (s.132, BGM)
Som jeg ser det, ligger det i sagens natur, at det ikke kan være moralfilosoffens
arbejde at frelse folk ved at løse deres moralske problemer 172 , da det ikke er muligt
for et menneske at løse et andet menneskes moralske problemer. Løsningen af et
moralsk problem har at gøre med, hvad individet vælger at gøre – som fx at ændre
sin levevis. Det er ment som grammatiske bemærkninger, men hermed jeg har
naturligvis ikke godtgjort dem. Filosoffens rolle kan være jordemoderens, dvs.
forløsende ved at frigøre folks sind fx via en bevidstgørelse af deres livsform og
påvisning af, at der er andre mulige former for liv. Filosofien kan beskrive vores
begreb om ’pålidelighed’, men arbejdet med at blive pålidelig, må man selv
udføre, det kan ingen gøre for en. Det filosofiske overblik over vores
begrebsverden er ikke i sig selv noget, der gør nogen til et bedre menneske 173 –
denne klarhed kan et individ i lige så høj grad bruge til manipulation og åndelig
skade på andre som til gavn for dem. Hvad vi vil stille op med filosofisk indsigt er
vores eget ansvar qua mennesker, og ikke qua noget som helst andet. Det indikerer
filosofiens grænser, men på samme tid er det således, filosofien kan pege ud over
sig selv – den kan vise os døren, men vi må selv gå gennem den.
Kapitel 4 viste os, at filosofisk arbejde kan have alvorlige konsekvenser for det
menneskelige liv, fordi visse af vore praksisser involverer eller grundlægges på
baggrund af refleksion, hvorfor resultatet af filosofisk refleksion kan spille en
rolle. Det blev desuden vist, at det giver mening og er konstruktivt at arbejde
wittgensteinsk i moral- og religionsfilosofien. En måde at udføre dette arbejde på
er ved at beskrive, hvordan et liv kan have mening. Dette kan gøres ved at beskrive
en bestemt livsform, dvs. en bestemt måde at leve på. Kierkegaard er et eksempel
på en filosof, der faktisk har udført et sådant arbejde i moral- og
religionsfilosofien, men også Wittgenstein selv har efterladt papirer, som udgør
begyndelsen til et sådant arbejde. Af disse skrifter fremstod to vigtige
172 Hermed er jeg uenig i Giers kritik af Wittgensteins filosofiske projekt, nemlig at det er moralsk
og politisk uansvarligt, kapitel 10 i Wittgenstein and Phenomenology.
173 Det er muligt, at budhistiske og platonistiske traditioner ville være af en anden opfattelse, når de
hævder, at ondskab blot er uvidenhed eller uklarhed.
99