Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

deres oprindelse i noget forhåndenværende, nemlig vores egen menneskelige
natur 170 , dvs. i hvad der fremkaldte disse ritualer. “Seltsam, dass ein Mensch
festlich von ihnen verbrannt werden sollte! Ich will sagen: die Lösung ist nicht
beunruhigender als das Rätsel.” (s. 45, BüF).
Den fælles natur muliggør, at vi kan forstå mennesker med en anden livsform,
selvom vi ikke deler den. Vi kan forstå, hvad de siger, vi kan klart se alt, hvad de
gør, vi kender alle deres grunde for at handle, som de gør etc. Men denne
forståelse er ikke nogen garanti for, at vi er tættere på disse mennesker. Vi kan
vide og forstå alt, hvad der er at vide og forstå ved en livsform og stadig sige: Jeg
hverken kan eller vil leve på den måde. “That is, one would do something. We
would take sides, and that goes so far that there would really be great differences
between us…” (s.64,LRB).
Hvis vi skal opsummere, hvad der går galt i Frazers tænkning, er det hvad PU viste
os, at der generelt går galt for en tænker: han opererer med forkerte eller
vildledende billeder af verden. Dette gør Frazer, når han fx kun anser én livsform
for mulig, eller når han mener, at religiøse og magiske praksisser skal forstås i
billedet for den naturvidenskabelige praksis. Ikke overraskende at der dermed også
er et behov for filosofisk terapi i form af ikonoklastiske refleksioner for at befri det
sind, der er fanget i disse billeder. Derfor optræder de samme fejl-strukturer, som
vi igen og igen ser behandlet i PU og dette speciale:
- Frazer foretager en reducerende bevægelse i forhold til det fænomen, han vil
forklare, og ender med ikke at sige noget meningsfuldt om fænomenet (kritikpunkt
1).
- Frazer forudsætter viden om det, han vil forklare, fordi det, han undersøger, er en
del af klippegrunden. Dvs. han forklarer slet ikke noget, når det kommer til stykket
(kritikpunkt 2).
- Frazer giver os forklaringer, hvor vi har brug for en ’übersichtliche Darstellung’,
dvs. en beskrivelse af fænomenet for at forstå det (kritikpunkt 3).
170 Natur skal i denne sammenhæng forståes meget bredt indeholdende ikke kun en bestemt biologi,
men også som en psykisk og åndelig natur, der kommer til udtryk i kultur, sprog, religion etc.
97