Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

En anden måde at lave en overskuelig fremstilling på er ganske enkelt at beskrive det fænomen, vi ønsker at forstå, og så lade det ’tale for sig selv’. Hvis nogen kunne tænke sig at give indtryk af, at der sker noget forfærdeligt i St. Hans ritualerne i Danmark, behøver han kun at beskrive dem på en ligefrem måde 169 : Det danske folk samler gennem hele året træ i en stor bunke, og den 23. juni samles man i skumringen og laver et stort bål af træbunken. I dette bål har man placeret en menneske-lignende dukke på en kost. Dukken skal symboliserer en heks. Danskerne forklarer deres børn, at al vinterens mørke og de onde tider puttes ind i heksen og vil forsvinde med hende. Mens dukke-heksen brænder, synger danskerne sange som udtrykker deres kærlighed til Danmark, lyset og sommeren. Den symbolske mening med dette ritual er en frisk begyndelse gennem afbrændingen af ondskaben. For så vidt er intet skræmmende. Men hvad der er foruroligende er den kendsgerning, at vi kan bruge en menneskelig figur til at symbolisere ondskab, og at vi kan brænde denne figur, som et symbol på en frisk start. Hvorfor er det foruroligende? Som jeg ser det, er der to ting, der gør ritualet foruroligende: Først den kendsgerning, at det giver mening for os at bruge en menneskelig figur til at symbolisere ondskab (en heks). Vi kunne ikke bruge en figur, der forestiller en gummihøne eller en gulerod, på denne måde, fordi det så ikke ville give mening for os som et ritual, der udtrykker uddrivelsen af ondskab, - i stedet ville det være et fjollet Monty Python ritual. Att det giver mening for os at bruge en menneskelig figur til at symbolisere ondskab med, er den kendsgerning, at kun mennesker er i stand til at være onde, modsat gummikyllinger og gulerødder. Den anden ting, der gør ritualet foruroligende, er den kendsgerning, at det giver mening for os at brænde den menneskelige figur som symbolet på en frisk start. Det er foruroligende, at det er en meningsfuld strategi til at slippe af med ondskab, at vi placerer det hele i én person for efterfølgende at brænde denne person. Ideen om en menneskelig syndebuk er skræmmende. Den er skræmmende, selv om det 169 Jeg må understrege, at denne beskrivelse ikke kan ‘tale for sig selv’ i den forstand, at den kan etablere som en kendsgerning, at der foregår noget forfærdeligt i de danske St. Hans ritualer. Men den kan give indtrykket. 94
er mennesker, der er misdædere, fordi vi kan forestille os mange andre meningsfulde måder at drive ondskaben ud på end ved at brænde dem. Det, vi kan konkludere på kritikpunkt tre, er, at det skræmmende i St. Hans ritualet og meningen med det kommer klart igennem også uden tilføjelsen af den historisk veldokumenterede kendsgerning, at danskerne engang brændte levende kvinder på store bål, som var under anklage for at være hekse og misdædere, og lokalsamfundet fandt stor fornøjelse i at mødes og overvære dette, mens de holdt picnic. Frazer tager derfor fejl i sit forsøg på at forklare, hvorfor sådanne ritualer er skræmmende ved at appellere til teser eller kendsgerninger om den historiske oprindelse af sådanne ritualer. Meningen og det skræmmende i ritualet er åbenbar uden dette. 4) Wittgenstein vil naturligvis ikke benægte, at forklaringen af et ritual gennem den historiske evolution af ritualet er én måde at samle kendsgerningerne i en overskuelig fremstilling på (s.36,BüF). Men han hævder, at det ikke er den rette i disse tilfælde (s.43-46, BüF). Hvorfor ikke? På grund af den overvældende plausibilitet for sandheden af disse historiske hypoteser, - på grund af den form for beviser, vi har for plausibiliteten af hypoteserne. “Das heisst, das Prinzip, nach welchem diese Gebräuche geordnet sind, ist ein viel allgemeineres als Frazer es erklärt und in unserer eigenen Seele vorhanden…” (s.33,BüF,mk). At hypotesen, om at St. Hans ritualet har udviklet sig fra afbrændingen af en virkelig kvinde, har en overvældende plausibilitet stammer ikke kun fra meningen med selve ritualet, men mest af alt fra en anden kilde, som giver ritualet dets dybde: dets forbindelse med vores liv, tanker og følelser: “…dies Tiefe und Finstere [im Menschenopfer] versteht sich nicht von selbst wenn wir nur die Geschichte der äusseren Handlung erfahren, sondern wir tragen es wieder hinein aus einer Erfahrung in unserm Innern” (p.43,BüF, mk) “Ja, aber das was ich in jenen Erzählungen sehe, gewinnen sie doch durch…den Gedanken an den Menschen und seine Vergangenheit, durch all das Seltsame, das ich in mir und in den Andern sehe, gesehen und gehört habe.” (s.46,BüF) Wittgenstein vil drage vores opmærksomhed hen på vores ’menneskelige natur’. Det er vores viden om denne natur, som skaber forbindelsen mellem den 95
Page 1 and 2:
Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3 and 4:
Abstract This thesis investigates t
Page 5 and 6:
Tractatus Logico-Philosophicus, men
Page 7 and 8:
PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9 and 10:
Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 11 and 12:
spørgsmål om begreber, der ikke e
Page 13 and 14:
einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15 and 16:
information om X. Denne form for sp
Page 17 and 18:
han beskriver, er den meningsfulde
Page 19 and 20:
han huske på, at ’noget’ også
Page 21 and 22:
fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 23 and 24:
implicit viden i tankerne, kan man
Page 25 and 26:
kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 27 and 28:
Gebrauch unserer Wörter nicht übe
Page 29 and 30:
Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 31 and 32:
kærlighed spiller i vores liv, så
Page 33 and 34:
Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35 and 36:
opfattelse af de filosofiske proble
Page 37 and 38:
hvad for en form for normativitet,
Page 39 and 40:
present the facts systematically he
Page 41 and 42:
egreberne og ikke i verden (§47,PU
Page 43 and 44: angående filosofiens natur, og der
Page 45 and 46: Disse overvejelser påpeger vigtigh
Page 47 and 48: generalisationer, simplicitet og fo
Page 49 and 50: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 51 and 52: misledende billeder af det fænomen
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56: afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58: filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60: om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62: lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63 and 64: uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 65 and 66: filosofien, da han ser dette som de
Page 67 and 68: at det ofte er mere berigende at ha
Page 69 and 70: sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71 and 72: traditionelle teorier har ret i, at
Page 73 and 74: forklaringen, kommer i kontakt med
Page 75 and 76: Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78: der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80: “Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82: ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83 and 84: hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 85 and 86: livsform er karakteriseret ved en b
Page 87 and 88: verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90: det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92: “Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93: hvorpå der gives udtryk for disse
Page 97 and 98: deres oprindelse i noget forhånden
Page 99 and 100: veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 101 and 102: Kapitel 2 ’Sproglige Misforståel
Page 103 and 104: opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106: (1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108: Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110: Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?