Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

“Wenn die Adoption eines Kindes so vor sich geht, dass die Mutter es durch ihre Kleider
zieht, so ist es doch verrückt zu glauben, dass hier ein Irrtum vorliegt und sie glaubt, das
Kind geboren zu haben.” (s.33,BüF)
Igen må man sige, at når adoptivmoderen lader barnet passere gennem tøjet, aå er
det ikke at begå nogen form for fejl, men at gøre en symbolsk gestus, der
udtrykker, at hun fra nu af har ret til at behandle dette barn som sit eget og give det
dén plads og betydning i sit liv. At forklare denne opførsel som en fejltagelse, som
Frazer gør, det er ikke at give mening til, hvad der foregår. Det er således ikke
muligt at reducere disse ritualers mening og rolle til at være en videnskabelig
praksis’ mening og rolle. I forlængelse af dette kan vi sige, at buddhisten og den
kristne ikke modsiger hinanden, og en af dem tager heller ikke fejl, netop fordi de
ikke fremsætter meninger eller videnskabelige teorier, men lever forskellige
former for liv (s.29,BüF). Wittgensteins budskab er, at vi bliver nødt til at afstå fra
at forklare det religiøse eller magiske udefra, dvs. i termerne for noget andet,
selvom det er fristende at gøre det. Vi kan nemlig ikke give mening til det
fænomen, vi prøver på at undersøge og forstå, hvis vi ikke gør det. Når vi
beskriver det menneskelige liv på en måde, der yder det retfærdighed, så bliver det
klart, at mennesker lever på måder, hvor “there is an enormous gulf between” dem
(s.53,LRB), at et andet menneske kan være overhovedet ikke nær en selv, “but on
an entirely different plane” (s.53,LRB). For mennesker er der ikke kun én mulig
livsform, men flere forskellige. Wittgenstein vil således ’teach us about
differences’, som ikke kan reduceres. Dette betyder ikke, at alle mennesker ikke
kunne dele den samme livsform, men at forskellen mellem meningen med et
religiøst liv og meningen med et æstetisk liv ikke desto mindre er irreducibelt
forskellige på præcis samme måde, som begrebet om et objekt altid vil være
irreducibelt forskelligt fra begrebet om en ide, selvom alle objekter ophørte med at
eksistere, fordi de blev opløst i ubunden energi. Konklusionen på kritikpunkt 1) er,
at der er andre livsformer “…als das englische seiner [Frazers] Zeit!” (s.33,BüF),
og at Frazers fundamentale fejl er ikke at anerkende dette, hvorfor hans
beskrivelser af andre kulturers religiøse ritualer m.m. bliver meningsløse. Dette
bringer os over i det næste kritikpunkt.
91