Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Hvad mener Wittgenstein, at Augustins eksempel viser om filosofi og det at
filosofere? Det Wittgenstein bl.a. ser i Augustins eksempel er, at Augustin, efter at
have stillet det filosofiske spørgsmål, starter med at komme med en række
betragtninger over den form for udsagn, vi har om tid (§90,PU). Men disse
betragtninger tilfredsstiller ikke filosoffen. Han ønsker ikke at vide, hvad vi siger
om tiden, men at vide hvad dette mærkelige 'tid' er, dvs. hvad tidens væsen og
essens er. Denne essens må være skjult for os, siden vi ikke er i stand til at besvare
vores spørgsmål om det (§92,PU). Ud af en undren vokser et problem. For at løse
sit problem opstiller filosoffen ofte en form for teori, der skal forklare dette
gådefulde fænomen for os. Augustin starter således med at ville forstå, hvad tid er,
og han ender med at hævde, at tid er reducerbart til en bestemt form for
bevidsthedsindtryk. Augustin bemærker selv, at dette godt nok strider mod den
almindelige måde at tale og tænke om tid på, men denne affærdiger han, for "Det
er kun de færreste ting, vi siger korrekt; …" (s.234,B). Det træk ved Augustins
løsning, at den strider mod vores daglige forståelse af det undersøgte fænomen, er
ikke unik for hans løsning. Tværtimod: det er helt almindeligt, at filosofiens
værker indeholder forklaringer og billeder af verden, som er helt uigenkendelige
og dermed fremmedgørende for læseren. Mange læsere sidder desuden tilbage med
tanken, at det oprindelige spørgsmål egentligt ikke er blevet besvaret eller
overhovedet påtalt i det filosofiske værk. Man kunne således fremføre over for
Augustin, at i og med at han med sin teori reducerer tid til bevidsthedsindtryk, så
må vi muligvis sige, at han slet ikke har henvendt sig til tidens problem og endnu
mindre har givet et svar på, hvad tid er.
Dette berører et træk ved filosofiens historie, som naturvidenskaberne i årevis har
gjort sig lystige over i forhold til filosofien, nemlig at filosofien stadig kæmper
med de samme problemer, som de første filosoffer for flere tusind år siden
kæmpede med. Hvor mange filosoffer er fx i stand til at svare på, hvad
retfærdighed eller forandring er? Ikke mange. Ydermere er der så godt som ingen
enighed om, hvilket svar på et filosofisk spørgsmål der er det rette. Ingen af de
9