Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

forkrøblet form for videnskab. Kierkegaard beskriver dermed forskellige
livsformer som sui generis, således at der er irreducible forskelle mellem disse
forskellige meningsstrukturer, selvom han ønsker at vise begrænsningerne i
eksempelvis en æstetisk livsform.
Når vi ser på det faktiske menneskeliv, møder vi sjældent en person, som lever det
æstetiske liv i dens ’rene form’ som Kierkegaard beskriver den. Mange mennesker
har modstridende tanker om meningen med deres liv og verden, og mange gange
afspejler dette sig i, hvordan de lever. Men ikke desto mindre giver det mening at
sige, at der fremtræder distinkte livsmønstre i den komplicerede vævning, vi kalder
det menneskelige liv, alene fordi vi netop kan genkende Kierkegaards karakterer
som konsistente og meningsfulde menneskelige eksistenser. Vi kunne kalde disse
’arketyper’. Kierkegaards måde at beskrive disse livsmønstre på er blot én ud af
mange måder at gøre det på. Jeg tror, det ville være frugtbart at anskue megen
traditionel moralfilosofi som givende udtryk til forskellige mere eller mindre
konsistente livsformer. Mange filosoffer indenfor den traditionelle moralfilosofi
har opfattet sig selv, som nogle der prøvede at finde den korrekte teori om ’det
moralske’. Således ville Kant sige til hedonisterne: I tager fejl, moralens
fundamentale princip er ikke personlig nydelsesmaksimering, men altid at handle
således, at man kan ville at ens handlemåde blev en almen maksime. Formålet med
at finde en sådan teori var i sidste ende at løse vore moralske problemer på en
sådan måde, at teorien var en lille maskine, hvor man i den ene ende proppede sit
moralske problem ind, hvorefter maskinen spyttede den rette løsning ud i den
anden ende. En stor del af moralfilosofien udøves stadig i overensstemmelse med
dette billede på filosofiens rolle 163 , og det vil den fortsat blive, hvis Wittgenstein
har ret i, at rødderne til denne form for tænkning ligger i vores sprog og natur. Jeg
mener, at dette billede af moralfilosofiens rolle er problematisk på mindst to
måder: Først og fremmest ved at forudsætte, at der essentielt set kun er én rigtig
moral, dvs. kun en livsform, og at vi følgelig alle i sidste ende bør dele den. 164 For
163 Fx Hares Moral Thinking.
164 Det er klart, at hvis en person udtaler sig som kristen, så bør han sige, at der kun er én måde,
som vi alle bør leve på, nemlig den, der er i overensstemmelse med kristendommen. Hvis man
ønsker at udtale sig som filosof, så må man for at være retfærdig sige, at der er flere måder at leve
88