Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

disse aspekter hører også med til beskrivelsen af en livsform. Dermed ville denne
beskrivelse ikke svare til en ’behavioristisk’ beskrivelse af en persons handlinger,
selvom vægten i beskrivelsen af en persons livsform ligger på, hvad personen gør
og ikke så meget på, hvad vedkommende selv tror at gøre. For at opsummere: Jeg
hævder altså, at det, et meningsfuldt liv udtrykker, er en livsform. 158 Ligesom
Wittgenstein hævder, at et ords betydning viser sig i ordets brug og grundene for
denne brug, så kan vi sige, at den mening, et liv udtrykker, dvs. livsformen,
udtrykkes gennem den brug, en person gør af sit liv. Dermed vil meningen med en
persons liv vise sig i dennes handlinger og dennes grunde til sine handlinger.
Derfor, for at beskrive hvilken mening et bestemt liv udtrykker, så skal filosofien
beskrive, hvordan en person lever. Han skal ydermere beskrive det med respekt
for, hvordan sådan et liv giver mening fra den persons perspektiv som lever det,
dvs. fra et deltagerperspektiv. Her må det understreges, at det er en objektiv sag
hvilken livsform en person har! Således kan en person leve i forvirring og illusion
om sin egen livsform. Det er muligt, at en person anser sig selv for at være et
menneske med en meget høj moralsk standard, men vedkommende kan tage fejl af
sig selv. At beskrive en livsform fra et deltagerperspektiv svarer således ikke til at
gengive en subjektiv mening om dette liv. 159 Deltagerperspektivet indebærer her,
at der skal tages højde for betydningsaspektet i et liv. Derfor skal filosoffen ikke
lave en empirisk rapport over, hvilke bevægelser legeme X foretog sig til tid Y, og
hvilke kemiske ændringer, der var at iagttage i hjernen på X imens etc., som en
behavioristisk eller naturvidenskabelig redegørelse ville gøre. Filosoffen skal
beskrive indretningen af de åndelige rum en sådan livsform svarer til.
Et træk ved Kierkegaards måde at skrive om de forskellige eksistenssfærer på er,
at han er meget omhyggelig med at beskrive dem fra et deltagerperspektiv. 160 Han
gør dette ved både at repræsentere, hvorledes en person med sådan et
158 Jeg er blevet spurgt, om jeg hermed hævder, at alle former for liv er meningsfulde. Svaret er nej.
Men det skyldes, at betydningen af ‘former for liv’ i dette spørgsmål adskiller sig fra min brug af
ordet i dette afsnit. Når jeg definerer ’livsform’/’form for liv’ som den mening, et liv kan udtrykke,
så må alle former for liv nødvendigvis siges at være meningsfulde.
159 Kierkegaards begreb om ‘subjektiviteten’ skal netop heller ikke forstås som ‘subjektiv mening’.
160 Intet viser tydeligere, at hans mission er lykkedes til fulde, end at man kan se både æstetikere,
etikere og religiøse skrive sekundærværker, der implicit eller eksplicit hævder, at han i
virkeligheden favoriserede det æstetiske, det etiske eller det religiøse standpunkt.
86