Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

forslag til, hvordan hans filosofiopfattelse kan bruges i etik og religionsfilosofi. Det, jeg vil godtgøre, er ikke kun, at det giver mening at udføre arbejde på wittgensteinsk vis i etik og religionsfilosofi, men også at Wittgensteins filosofiopfattelse sætter os i stand til at udføre konstruktivt filosofisk arbejde i de pågældende områder. Jeg vil gøre dette bl.a. ved at bruge Kierkegaard som eksempel og ved at undersøge det materiale fra Wittgensteins hånd, der peger i denne retning. Jeg kan ikke udfolde ideen fuldstændigt i dette afsnit, så denne del af specialet må pege ud over sig selv. Lad os vende tilbage til begrebet om en meningsstruktur (a. 2.2.1). Et ords betydning, dvs. et begreb, er en sådan struktur. Men vi taler ikke kun om, at ord har betydning, vi taler også om meningen med eksempelvis en ceremoni, et ritual, en tradition eller et liv, - vi taler endda om livets mening eller meningen med ’det hele’. I dette afsnit vil jeg overvejende se på ideen om meningen med et liv og et ritual. Jeg påviste tidligere, at det er Wittgensteins opfattelse, at filosofien undersøger mening (a. 1.1,1.2). Hvis det giver mening at hævde, at et liv kan udtrykke en bestemt mening, er det plausibelt, at filosofien kan beskrive denne mening. Det ville lyde besynderligt at sige: meningen med livet er et begreb, eller: hvad et meningsfuldt liv udtrykker, er et begreb. Så hvad mener vi, når vi siger, at en persons liv eller blot livet har en bestemt mening? Jeg tror, at Kierkegaard er en filosof, der gør det eksplicit, hvad vi her har i tankerne. I sine etiske og religionsfilosofiske værker beskriver Kierkegaard, såkaldte stadier i livet eller eksistenssfærer. Han opererer med og beskriver eksistenssfærer som bl.a. Spidsborgeren, Æstetikeren, Ironikeren, Etikeren, Humoristen og Troens Ridder. Den wittgensteinske term for en eksistenssfære er ’Lebensform’ (livsform, form for liv). 155 En måde at anvende begrebet om en livsform på er at sige, at en 155 ‘Lectures on Religious Belief’, s. 58. Dette citat støtter min brug af ordet ‘Lebensform’ stærkt, men der er ikke enighed om, hvordan det skal forstås. Personligt tror jeg ,at ordet livsform, som sprogspil, kan bruges meget bredt. Jeg vælger at koncentrere mig om én måde at bruge det på, uden dermed at ville nægte, at ordet, som det anvendes i PU, mere betyder ‘den menneskelige livsform’. For diskussion af begrebet se Glock ‘Forms of Life’, Scheman ‘Forms of life’, Emmett ‘Forms of Life’, Savingny ‘Common behaviour of many a kind’. 84
livsform er karakteriseret ved en bestemt måde at være til i verden på. Dvs. en bestemt måde at tænke og handle på i overensstemmelse med eksempelvis en tro, en kultur, visse billeder af verdens mening, værdier og principper. Disse former vores liv, giver det struktur og mønster. En livsform er karakteriseret af hvilke begreber, der spiller en definerende rolle i dette liv. Hvordan skal vi forstå relationen mellem disse ’definerende’ begreber og en livsform? I en vis livsform vil visse begreber spille en mere prominent og vigtig rolle end andre. Hvis vi ser på en kantiansk livsform, vil begrebet om ’pligt’ spille en mere prominent rolle i dette liv end begrebet om ’nydelse’. 156 Kantianeren ville tænke og handle i overensstemmelse med, hvad han tror, er hans pligt ifølge fornuftens lov. En utilitarist ville derimod tænke og handle i forhold til, hvad han mente ville skabe mest nydelse for alle involverede parter. De begreber, som spiller en definerende rolle i vores liv, er de begreber, som bør anvendes til at beskrive vores liv, hvis vi ønsker at karakterisere det. De begreber afslører, hvilken form for liv vi lever. 157 Hvis jeg altid, bevidst eller ubevidst, handler ud fra, hvad der vil gavne mig mest i alle situationer i livet, bør vi anvende begrebet ’egoist’ om mit liv for at beskrive det korrekt. De begreber, som vores handlinger får os til at falde ind under, viser hvilken form for liv, vi lever. Således spejler de begreber, som vi bør bruge til at beskrive vores liv, hvilken livsform, vi tager del i. Hvilken livsform en person har, viser sig i hvordan denne person handler og lever: “Suppose somebody made this guidance for this life: believing in the Last Judgement…how are we to know whether to say he believes this will happen or not? Asking him is not enough…It will show, not by reasoning or by appeal to ordinary grounds for belief, but rather by regulating for all in his life.” (s.53-54, ‘Lectures on Religious Belief’, herefter LRB, mk) Hvordan en person handler og lever afdækkes også gennem, hvordan denne person taler om sig selv og resten af verden, ligeså i de begrundelser der gives og er determinerende for personens handlinger etc. “Was die Menschen als Rechtfertigung gelten lassen, - zeigt, wie sie denken und leben.” (§325,PU). Så 156 Kant i Grundlæggelsen af moralens metafysik, s. 26-31. 157 “Wäre es richtig zu sagen, in unseren Begriffen spiegelt sich unser Leben?”. Jeg har desværre forlagt referencen til dette Wittgenstein citat, men da det inspirerede mig til det dette afsnit, har jeg alligevel valgt at gengive i denne note. 85
Page 1 and 2:
Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3 and 4:
Abstract This thesis investigates t
Page 5 and 6:
Tractatus Logico-Philosophicus, men
Page 7 and 8:
PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9 and 10:
Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 11 and 12:
spørgsmål om begreber, der ikke e
Page 13 and 14:
einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15 and 16:
information om X. Denne form for sp
Page 17 and 18:
han beskriver, er den meningsfulde
Page 19 and 20:
han huske på, at ’noget’ også
Page 21 and 22:
fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 23 and 24:
implicit viden i tankerne, kan man
Page 25 and 26:
kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 27 and 28:
Gebrauch unserer Wörter nicht übe
Page 29 and 30:
Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 31 and 32:
kærlighed spiller i vores liv, så
Page 33 and 34: Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35 and 36: opfattelse af de filosofiske proble
Page 37 and 38: hvad for en form for normativitet,
Page 39 and 40: present the facts systematically he
Page 41 and 42: egreberne og ikke i verden (§47,PU
Page 43 and 44: angående filosofiens natur, og der
Page 45 and 46: Disse overvejelser påpeger vigtigh
Page 47 and 48: generalisationer, simplicitet og fo
Page 49 and 50: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 51 and 52: misledende billeder af det fænomen
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56: afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58: filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60: om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62: lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63 and 64: uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 65 and 66: filosofien, da han ser dette som de
Page 67 and 68: at det ofte er mere berigende at ha
Page 69 and 70: sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71 and 72: traditionelle teorier har ret i, at
Page 73 and 74: forklaringen, kommer i kontakt med
Page 75 and 76: Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78: der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80: “Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82: ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83: hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 87 and 88: verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90: det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92: “Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93 and 94: hvorpå der gives udtryk for disse
Page 95 and 96: er mennesker, der er misdædere, fo
Page 97 and 98: deres oprindelse i noget forhånden
Page 99 and 100: veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 101 and 102: Kapitel 2 ’Sproglige Misforståel
Page 103 and 104: opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106: (1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108: Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110: Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?