Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

forslag til, hvordan hans filosofiopfattelse kan bruges i etik og religionsfilosofi.
Det, jeg vil godtgøre, er ikke kun, at det giver mening at udføre arbejde på
wittgensteinsk vis i etik og religionsfilosofi, men også at Wittgensteins
filosofiopfattelse sætter os i stand til at udføre konstruktivt filosofisk arbejde i de
pågældende områder. Jeg vil gøre dette bl.a. ved at bruge Kierkegaard som
eksempel og ved at undersøge det materiale fra Wittgensteins hånd, der peger i
denne retning. Jeg kan ikke udfolde ideen fuldstændigt i dette afsnit, så denne del
af specialet må pege ud over sig selv.
Lad os vende tilbage til begrebet om en meningsstruktur (a. 2.2.1). Et ords
betydning, dvs. et begreb, er en sådan struktur. Men vi taler ikke kun om, at ord
har betydning, vi taler også om meningen med eksempelvis en ceremoni, et ritual,
en tradition eller et liv, - vi taler endda om livets mening eller meningen med ’det
hele’. I dette afsnit vil jeg overvejende se på ideen om meningen med et liv og et
ritual. Jeg påviste tidligere, at det er Wittgensteins opfattelse, at filosofien
undersøger mening (a. 1.1,1.2). Hvis det giver mening at hævde, at et liv kan
udtrykke en bestemt mening, er det plausibelt, at filosofien kan beskrive denne
mening.
Det ville lyde besynderligt at sige: meningen med livet er et begreb, eller: hvad et
meningsfuldt liv udtrykker, er et begreb. Så hvad mener vi, når vi siger, at en
persons liv eller blot livet har en bestemt mening? Jeg tror, at Kierkegaard er en
filosof, der gør det eksplicit, hvad vi her har i tankerne. I sine etiske og
religionsfilosofiske værker beskriver Kierkegaard, såkaldte stadier i livet eller
eksistenssfærer. Han opererer med og beskriver eksistenssfærer som bl.a.
Spidsborgeren, Æstetikeren, Ironikeren, Etikeren, Humoristen og Troens Ridder.
Den wittgensteinske term for en eksistenssfære er ’Lebensform’ (livsform, form
for liv). 155 En måde at anvende begrebet om en livsform på er at sige, at en
155 ‘Lectures on Religious Belief’, s. 58. Dette citat støtter min brug af ordet ‘Lebensform’ stærkt,
men der er ikke enighed om, hvordan det skal forstås. Personligt tror jeg ,at ordet livsform, som
sprogspil, kan bruges meget bredt. Jeg vælger at koncentrere mig om én måde at bruge det på, uden
dermed at ville nægte, at ordet, som det anvendes i PU, mere betyder ‘den menneskelige livsform’.
For diskussion af begrebet se Glock ‘Forms of Life’, Scheman ‘Forms of life’, Emmett ‘Forms of
Life’, Savingny ‘Common behaviour of many a kind’.
84