22.07.2013 Views

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

teoretisering. 154 Man kan lade sin tænkning påvirke sit liv, og man kan lade livet<br />

påvirke sin tænkning.<br />

Men måske kan <strong>den</strong> filosofiske tænkning alligevel påvirke ens liv, selv om man<br />

ikke personligt vælger at lade <strong>den</strong> få nogen indflydelse? Ligesom vi har praksisser,<br />

der ikke kræver refleksion, og nogle der essentielt involverer refleksion, så har vi<br />

praksisser, der kun ’kommer op at stå‘ efter vi har reflekteret en del. Disse tre<br />

former for praksis ligger selvfølgelig i et kontinuum med vage grænser mellem de<br />

forskellige former. Hvad jeg har i tankerne er fx <strong>den</strong> praksis at have et retssystem,<br />

et politisk system, et skolesystem eller et sundhedsvæsen. Disse systemer er højt<br />

komplicerede strukturer i <strong>den</strong> moderne civilisation, og de er blevet skabt og formet<br />

på baggrund <strong>af</strong> en masse refleksion, noget <strong>af</strong> <strong>den</strong> filosofisk. Det er en<br />

kendsgerning, at fx <strong>den</strong> amerikanske forfatning er stærkt influeret <strong>af</strong> visse politiske<br />

filosoffers skrifter, specielt Lockes ideer om rettigheder og ’the pursuit of<br />

happiness’. Filosoffers værker bruges således som autoriteter og inspirationskilder<br />

i mange kontekster. Når vi former en praksis, er det langt fra ligegyldigt hvilke<br />

filosofiske teorier og billeder <strong>af</strong> ver<strong>den</strong>, vi benytter os <strong>af</strong>. Hvis str<strong>af</strong>feloven er<br />

baseret på en opfattelse <strong>af</strong> mennesket som værende ansvarlig for sine handlinger,<br />

vil det skabe et radikalt andet retssystem og en an<strong>den</strong> retspraksis, end hvis<br />

str<strong>af</strong>feloven er baseret på en opfattelse <strong>af</strong> mennesket som en form for maskine, der<br />

reagerer på grund <strong>af</strong> årsager, men aldrig grunde. Det første system ville nok<br />

arbejde med ideen om str<strong>af</strong>, når nogen brød loven, det andet med ideen om<br />

udryddelse eller behandling. Den dømte i det første system skulle sandsynligvis<br />

tilbringe tid i fængsel eller udføre samfundsarbejde, <strong>den</strong> dømte i det andet system<br />

skulle måske halshugges eller indlægges på en psykiatrisk <strong>af</strong>deling for at få<br />

elektrochok og psykofarmaka. I <strong>den</strong>ne form for praksisser er konsekvenserne <strong>af</strong><br />

filosofiske problemer, fejl, tanker, uklarheder, billeder og teorier vidtrækkende for<br />

både samfundet som helhed og for de enkelte medlemmer, hvad enten de er<br />

personligt refleksive eller ej. Ikke kun individet tænker i og gennem billeder, men<br />

154 Kierkegaard har en anekdote om <strong>den</strong>ne problematik: Da skeptikeren Zeon studerede<br />

skepticisme, gjorde han det ved at leve aldeles upåvirket <strong>af</strong> alt, hvad der skete ham. Men da han en<br />

dag flygtede fra en gal hund, tilstod han, at også en skeptisk filosof til tider er et menneske. I Zeons<br />

liv og tænkning er der intet latterligt. Men det er en joke kun at lege idealist ved tavlen og ikke<br />

prøve at leve som en, Afsluttende uvi<strong>den</strong>skabelig Efterskrift, del 2, s. 54.<br />

82

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!