Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

teoretisering. 154 Man kan lade sin tænkning påvirke sit liv, og man kan lade livet
påvirke sin tænkning.
Men måske kan den filosofiske tænkning alligevel påvirke ens liv, selv om man
ikke personligt vælger at lade den få nogen indflydelse? Ligesom vi har praksisser,
der ikke kræver refleksion, og nogle der essentielt involverer refleksion, så har vi
praksisser, der kun ’kommer op at stå‘ efter vi har reflekteret en del. Disse tre
former for praksis ligger selvfølgelig i et kontinuum med vage grænser mellem de
forskellige former. Hvad jeg har i tankerne er fx den praksis at have et retssystem,
et politisk system, et skolesystem eller et sundhedsvæsen. Disse systemer er højt
komplicerede strukturer i den moderne civilisation, og de er blevet skabt og formet
på baggrund af en masse refleksion, noget af den filosofisk. Det er en
kendsgerning, at fx den amerikanske forfatning er stærkt influeret af visse politiske
filosoffers skrifter, specielt Lockes ideer om rettigheder og ’the pursuit of
happiness’. Filosoffers værker bruges således som autoriteter og inspirationskilder
i mange kontekster. Når vi former en praksis, er det langt fra ligegyldigt hvilke
filosofiske teorier og billeder af verden, vi benytter os af. Hvis straffeloven er
baseret på en opfattelse af mennesket som værende ansvarlig for sine handlinger,
vil det skabe et radikalt andet retssystem og en anden retspraksis, end hvis
straffeloven er baseret på en opfattelse af mennesket som en form for maskine, der
reagerer på grund af årsager, men aldrig grunde. Det første system ville nok
arbejde med ideen om straf, når nogen brød loven, det andet med ideen om
udryddelse eller behandling. Den dømte i det første system skulle sandsynligvis
tilbringe tid i fængsel eller udføre samfundsarbejde, den dømte i det andet system
skulle måske halshugges eller indlægges på en psykiatrisk afdeling for at få
elektrochok og psykofarmaka. I denne form for praksisser er konsekvenserne af
filosofiske problemer, fejl, tanker, uklarheder, billeder og teorier vidtrækkende for
både samfundet som helhed og for de enkelte medlemmer, hvad enten de er
personligt refleksive eller ej. Ikke kun individet tænker i og gennem billeder, men
154 Kierkegaard har en anekdote om denne problematik: Da skeptikeren Zeon studerede
skepticisme, gjorde han det ved at leve aldeles upåvirket af alt, hvad der skete ham. Men da han en
dag flygtede fra en gal hund, tilstod han, at også en skeptisk filosof til tider er et menneske. I Zeons
liv og tænkning er der intet latterligt. Men det er en joke kun at lege idealist ved tavlen og ikke
prøve at leve som en, Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, del 2, s. 54.
82