Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

praksisser, der bør laves om. De filosofiske spørgsmåls ubesvarlighed gør dem
derfor til pinefulde spørgsmål for den, som virkelig ønsker at besvare dem. 7
Som et konkret eksempel på dette ønske om at forstå vores livsverden, som ender
med at blive til pinefulde spørgsmål, citerer Wittgenstein Augustin, der i sine
Bekendelser (herefter B) spørger:
"For hvad er tid? Hvem kan overhovedet begribe det i sin tanke, så han kan fremstille det i
ord? Hvad på den anden side er mere kendt i daglig tale end ordet tid? Vi forstår
udmærket, når vi selv siger det, og også når vi hører en anden sige det. Hvad er så tid?
Hvis ingen spørger mig om det, ved jeg det. Hvis jeg skal forklare det for en, der spørger,
ved jeg det ikke." (s.229,B).
Augustin giver dog ikke op over for sit spørgsmål, men starter sin undersøgelse
med at konstatere, at fortiden ikke mere er til, fremtiden endnu ikke er til, og at
nu’et ingen udtrækning har. Men her er der noget, der begynder at virke mærkeligt
på ham. For vi taler om lang og kort tid og sammenligner dem. Men hvordan kan
vi tale om, at noget, der ikke eksisterer, er langt eller kort? Hvordan kan vi måle
fortiden, når den ikke mere er til, nutiden når den ingen udstrækning har og
fremtiden, når den endnu ikke er til? Hvad måler vi tiden med? Hvordan kan vi
overhovedet måle tiden, når vi ikke ved, hvad den er? (s.229-241,B). Efter kort tids
overvejelser finder Augustin, at han ikke kun har en filosofisk trang til at forstå
hvad tid er, men nærmere et filosofisk problem. Det hverdagsagtige og velkendte
fænomen er nu uforståeligt og gådefuldt. Men Augustin får alligevel tænkt sig
frem til den følgende løsning: Vi skal ikke sige, at der er tre tider: fortid, nutid,
fremtid, da dette ikke er korrekt. Det, vi hellere skal sige, er, at der er tre tider: en
nutid med henblik på fortiden, en nutid med henblik på nutiden, og en nutid med
henblik på fremtiden. Disse tre tider findes i sjælen som erindring, betragtning og
forventning. Tid er med andre ord et andet navn for bestemte former for
bevidsthedsindtryk. 8 Når vi måler tiden, er det i virkeligheden bevidsthedsindtryk,
vi måler (s.240-242,B).
7 Hilmy i ’Tormenting questions’.
8 Det er usædvanligt at kalde erindring etc. for bevidsthedsindtryk, men Augustin skelner
tilsyneladende ikke mellem bevidsthedsindtryk og bevidsthedsaktiviteter s. 240-242,B.
8