Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Wittgenstein afviser desuden, at der er en teoretisk indgang til sproget. Sproget er
noget, man indføres i gennem træning i konkrete livssituationer.
I forlængelse af dette har nogen fundet det naturligt at spørge 140 : ’Har
Wittgensteins holisme ikke den uheldige konsekvens, at den udvisker eller fjerner
forskellen mellem det logiske og det kontingente, mellem regel og regelfølge
etc.?’. Wittgenstein ville ikke mene, at det var en konsekvens af hans tænkning, at
disse distinktioner undermineres. 141 Dette sker, hvis man fx hævder, at alle
sætninger har samme forhold til erfaringen eller verden - at være beskrivende. Men
det fremgår klart, at i Wittgensteins tænkning er det at følge en regel og det at
opstille en regel to kategorisk set forskellige brug af sproget (§242, PU). 142 Det at
foretage målinger er kategorisk set forskelligt fra det at fastlægge en målestok. Det
er brugen, dvs. den rolle og funktion noget gives, der afgør, hvilken kategori det
falder ind under.
2) Dummett burde desuden nævne eksempler på, hvordan der konkret kunne
sættes kød og blod på det meningsteori-skelet, han opstiller. Dette kunne han gøre
ved at beskrive, hvordan vi konkret kan udlede brug fra mening, dvs. han kunne
give os et eksempel på, hvordan en regel, der korrelerer et aksiom i teorien med en
praktisk evne til at bruge et ord, kunne lyde. At han og andre filosoffer selv efter
mange års arbejde ikke evner at udarbejde teorien i sådanne detaljer, burde gøre
ham mistænksom overfor selve projektet eller i det mindste overfor
indfaldsvinkelen til projektet. Det er ikke tilstrækkeligt, at Dummett har fuld tillid
til, at fremtidige generationer vil være i stand til at sætte kød og blod på hans
teoriskelet. Uden et konkret bud på eksempler på teoriens aksiomer eller et meta-
sprog har han ikke engang gjort det klart, at hans projekt er meningsfuldt, og
dermed realiserbart. ”Welche seltsame Stellungnahme der Wissenschaftler - :’Das
wissen wir noch nicht; aber es lässt sich wissen, und es ist nur eine Frage der Zeit,
so wird man es wissen’! Als ob es von sich selbst verstünde.-” (s.506,VB).
140 Fx Glüer i ’Wittgenstein and Davidson on Agreement in Judgement’.
141 Her ses forskellen på Wittgensteins og Quines holisme.
142 Hodges i ’The Status of Ethical Judgements in Philosophical Investigations’.
74