Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

være i stand til at sætte kød og blod på dette skelet. 135 Men inden den korrekte meningsteori er opstillet, er filosoffer ikke retfærdiggjorte i at hævde, at de ved hvad ’mening’ er. En filosofisk afklaring af begrebet ’mening’ må afvente konstruktionen af den rette meningsteori. 136 Man kan bruge Wittgensteins tanker til at kritisere mange aspekter af Dummetts teoriopstillende projekt, men jeg vil koncentrere mig om fem punkter. Samtidigt vil jeg flere steder benytte kritikken til at uddybe Wittgensteins filosofiopfattelse. 1) Wittgenstein ville kunne påpege, at selve udgangspositionen for konstruktionen af teorien vælter hele projektet. Dummett hævder, at for at undgå at forudsætte, hvad der skal forklares, så må selve teorien ikke indeholde nogle af de begreber, den skal tjene som en forklaring af. Vi kunne kalde denne udgangsvinkel sub specie aeternitatis 137 på grund af ønsket om forudsætningsløshed. Eksemplet med marsboeren er tilsyneladende Dummetts mest konkrete bud på, hvad en meningsteori skal kunne yde, og hvordan den skal kunne yde det. Men alligevel står man som læser tilbage med et ønske om flere detaljer: Hvilket sprog forestiller Dummett sig, at teorien skal udformes i? Det skelet, Dummett beskriver for teorien, er beskrevet i vores sprog. Dummett er opmærksom på dette og siger, at det er i orden, at vi i vores arbejde hen imod teoriens konkrete udformning benytter os af vores eget sprog. Ingen vil bestride dette. Men det er næppe i orden, at han ikke give ét eneste eksempel på det meta-sprog, teorien endeligt skal udformes i. Hvilken garanti har vi for, at det overhovedet kan lade sig gøre at finde sådan et sprog i fremtiden, når vi ikke engang nu har det vageste billede af, hvordan det skulle tage sig ud? Hvilket sprog kan vi anvende som kommunikationsmiddel overfor nogen, som næsten ikke kan genkende vores kommunikative praksis som kommunikation? Uden et konkret bud på et meta- sprog har Dummett fejlet ved ikke at få klargjort noget fundamentalt i forbindelse med sit meningsteori-projekt. Han mangler desuden at eksplicitere, hvad teoriens og sprogets relation til hinanden er: hvordan det, teorien skal forklare og selve 135 Preface til The Logical Basis of Metaphysics. 136 s. 93 i ’What is a Theory of Meaning 2?’. 137 Eller ’a view from nowhere’ som Nagel kalder det, Introduction, The view from nowhere. 72
forklaringen, kommer i kontakt med hinanden. Hvordan viser det sig, at det er en teori om dette sprog og hvilket sprog skal teorien udformes i? Dummetts manglende bud på, hvilket sprog hans teori skal udformes i, er et eksempel på, at filosoffen ofte overser helt elementære, altafgørende aspekter, når han giver sig til at teoretisere, og i dette tilfælde gør denne mangel projektets meningsfuldhed stærkt tvivlsom. ”Die für uns wichtigsten Aspekte der Dinge sind durch ihre Einfachheit und Alltäglichkeit verborgen. (Man kann es nicht bemerken, - weil man es immer vor Augen hat.) Die eigentlichen Grundlagen seiner Forschung fallen dem Menschen gar nicht auf. Es sei denn, dass ihm dies einmal aufgefallen ist.- Und das heisst: das, was einmal gesehen, das Auffallendste und Stärkste ist, fällt uns nicht auf.” (§129,PU) På dette sted er det passende at spørge Wittgenstein, hvordan han egentlig undgår den cirkularitet i sine forklaringer og beskrivelser af, hvad mening etc. er, som Dummett forsøger at undgå ved at skabe sin udgangsposition, som han gør? Svaret er enkelt, for den undgår Wittgenstein ikke. En af de ’ismer’, man med nogen retfærdiggørelse kan anvende om hans tænkning, er ’semantisk holisme’ 138 . Alle begreber er ’relative’ i den forstand, som de undersøgte begreber i afsnit 2.2 var det: alle ord, symboler, billeder etc. - dvs. meningsstrukturer har kun mening indenfor en bestemt kontekst, det være sig et sprog, en historie, en situation, en teori eller et verdensbillede etc. Sproget repræsenterer en grænse, vi ikke kan overskride i den forstand at alt, hvad vi siger om noget og derfor også om sproget, allerede forudsætter sproget (jf. a. 3.2). Dette viser sig i Dummetts tilfælde ved, at hans teori om vores sprog er udformet i vores sprog og dermed blot er mere af det, den skulle forklare. Det viser sig også i den kendsgerning, at han ikke kan sige noget om, hvad for et sprog den ellers skulle være udformet i. Men for Wittgenstein repræsenterer denne hermeneutiske cirkularitet ikke et problem. Det skyldes bl.a., at Wittgensteins læsere ikke lever sub specie aeternitatis men allerede behersker det sprog, der tales om. Wittgenstein henvender sig med andre ord til en, der lever i et deltagerperspektiv, sub specie humanitatis. 139 Derfor er det intet problem, at enhver redegørelse for sproget allerede forudsætter hele sproget. 138 De to andre ’ismer’, jeg mener kan anvendes, er ’kontekstualisme’ og ’pluralisme’. 139 Hacker i Insight and Illusion. 73
Page 1 and 2:
Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3 and 4:
Abstract This thesis investigates t
Page 5 and 6:
Tractatus Logico-Philosophicus, men
Page 7 and 8:
PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9 and 10:
Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 11 and 12:
spørgsmål om begreber, der ikke e
Page 13 and 14:
einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15 and 16:
information om X. Denne form for sp
Page 17 and 18:
han beskriver, er den meningsfulde
Page 19 and 20:
han huske på, at ’noget’ også
Page 21 and 22: fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 23 and 24: implicit viden i tankerne, kan man
Page 25 and 26: kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 27 and 28: Gebrauch unserer Wörter nicht übe
Page 29 and 30: Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 31 and 32: kærlighed spiller i vores liv, så
Page 33 and 34: Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35 and 36: opfattelse af de filosofiske proble
Page 37 and 38: hvad for en form for normativitet,
Page 39 and 40: present the facts systematically he
Page 41 and 42: egreberne og ikke i verden (§47,PU
Page 43 and 44: angående filosofiens natur, og der
Page 45 and 46: Disse overvejelser påpeger vigtigh
Page 47 and 48: generalisationer, simplicitet og fo
Page 49 and 50: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 51 and 52: misledende billeder af det fænomen
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56: afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58: filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60: om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62: lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63 and 64: uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 65 and 66: filosofien, da han ser dette som de
Page 67 and 68: at det ofte er mere berigende at ha
Page 69 and 70: sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71: traditionelle teorier har ret i, at
Page 75 and 76: Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78: der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80: “Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82: ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83 and 84: hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 85 and 86: livsform er karakteriseret ved en b
Page 87 and 88: verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90: det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92: “Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93 and 94: hvorpå der gives udtryk for disse
Page 95 and 96: er mennesker, der er misdædere, fo
Page 97 and 98: deres oprindelse i noget forhånden
Page 99 and 100: veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 101 and 102: Kapitel 2 ’Sproglige Misforståel
Page 103 and 104: opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106: (1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108: Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110: Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?