Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

traditionelle teorier har ret i, at meningen må være noget, der ligger bag brugen,
for at mening skal kunne have en normativ funktion. Dummett accepterer således
Kripkes skeptiske udfordring, og hele hans meningsteori kan ses som et forsøg på
at besvare den. Dummetts bud på, hvad der udgør ordets betydning og styrer dets
brug, er, at det er regler. Disse regler har karakter af en implicit viden hos
sprogbrugeren om en række generelle principper for, hvordan ordene i sproget skal
bruges. Disse principper udgør en meningsteori for dette sprog. 126 Filosoffens job
er at eksplicitere denne implicitte meningsteori. Eftersom brugen er underlagt
mening, så kan filosoffen være retfærdiggjort i at kritisere den eksisterende brug af
sproget, hvis det viser sig, at konstruktionen af meningsteorien kræver dette. 127
Ifølge Dummett skal meningsteorien ekspliciteres i en model, som er i stand til at
forklare hele den praksis, det er at tale et sprog. 128 Den skal derfor kunne redegøre
for, hvordan brug kan udledes af mening, dvs. hvordan et aksiom i teorien skal
korreleres med en bestemt praktisk evne til at benytte et ord. 129 Det skal gøres
således, at teorien skal kunne gives til en marsboer, som kommunikerer på en
måde så radikalt forskelligt fra os, at ’han’ knapt kan se vores form for
kommunikation som kommunikation. 130 Hvis meningsteorien er konstrueret
ordentligt, skal marsboeren være i stand til at lære vores sprog så godt, at han
efterfølgende kunne leve som spion iblandt os. 131 Dummetts ræsonnement bag
dette krav til meningsteoriens funktion er, at teorien ikke må forudsætte viden om
de begreber i sproget, teorien er en teori om 132 , eftersom det ville være cirkulært at
forudsætte en viden om præcis det, som teorien skal forklare og give viden om. 133
Dummett ønsker med andre ord, at teorien skal være forudsætningsløs. Dummett
har ikke selv været i stand til at opstille denne meningsteori, men han er i stand til
at sige hvilken form, den må tage. 134 Han håb er, at fremtidige generationer vil
126
s. 454 ibid.
127
s. 75 i ’What is a Theory of Meaning 2?’.
128
s. 115 i ’What does the Appeal to Use do for the Theory of Meaning?’.
129
s. 42 i ’What is a Theory of Meaning 2?’
130
s. 115 i ’What does the Appeal to Use do for the Theory of Meaning?’.
131
s. 35 i ’What is a Theory of Meaning 2?’.
132
s. 115-116 i ’What does the Appeal to Use do for the Theory of Meaning?’.
133
Denne idé er analog til Quines og Davidsons ideer om henholdsvis ’radical translation’ og
’radical interpretation’.
134
Beskrives bl.a. i ’What is a Theory of Meaning 2?’.
71