Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

PhD.- aktiviteter under mit ophold ved Reading University i Lent term 2001.
Sluttelig vil jeg takke Anne-Marie Christensen, Ph.D. studerende ved Aarhus
Universitet for at have diskuteret dette speciale med mig.
Kapitel 1. Mening er Brug
1.1 De filosofiske spørgsmål
For at pejle sin læser ind på en karakteristik af de filosofiske spørgsmåls natur
kommer Wittgenstein med nogle fænomenologiske betragtninger over, hvad der
ofte sker, når man giver sig til at filosofere: Filosofien udspringer af en undren
over grundlæggende og velkendte fænomener fra menneskets dagligdag og
livsverden. 6 Således har filosoffer op gennem tiderne spurgt: 'Er sand forandring
mulig?', 'Hvad er kærlighed?', 'Har mennesket en fri vilje?', 'Hvordan kan sjæl og
legeme at interagere?', ' Hvordan bør et retfærdigt samfund indrettes?'. Her er det
ikke ukendte fænomener der spørges til. Til daglig er det en kendsgerning, at der
sker forandringer omkring og i os hele tiden: Vi bliver sultne og holder op med at
være det , vores forældre er i live og ophører med at være det. Vi mener at vide,
hvad kærlighed er, når vi siger om pastoren: ’Han er en hård, men kærlig far’. Vi
har ikke problemer med at få sjæl og legeme til at samarbejde, når vi løfter skeen
med havregryn op til munden om morgenen. Alligevel undres mennesket fra tid til
anden over disse hverdagsfænomener. ” Wir wollen etwas verstehen, was schon
offen vor unsern Augen liegt.” (§89,PU). Men der sker ofte det, at når vi giver os
til at filosofere over ’was vor unsern Augen liegt’, så synes disse fænomener os
fremmede og mystiske. Når det sker, oplever vi en tåge brede sig over vores
tanker, der lammer os og gør det næsten umuligt at svare på spørgsmålene om
disse velkendte fænomener. Dette er grunden til, at vi oplever dem som
problematiske: de synes på en eller anden måde at afkræve os en forklaring, som vi
er ude af stand til at give, men som det synes afgørende at kunne give, for at vi er
retfærdiggjorte i at leve, som vi gør. Det synes eksempelvis vigtigt at få afklaret,
om vi har en fri vilje, for hvis vi ikke har, så er der en del af vores daglige
6 Cavell i ’The availability of Wittgenstein’s later philosophy’.
7