Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

for den menneskelige livsverden (a. 1.3,1.3.1,1.3.2,3.2). Disse fænomener er – som
konstitutive - fundamentale og kan derfor ikke reduceres til noget andet. Med dem
har vi nået klippegrunden og vores ”Spaten biegt sich zurück.” (§217,PU).
Men hvordan vides det, at klippegrunden er nået? Det vides, når man ikke
kommer nogen vegne i forsøget på at forklare eller retfærdiggøre fænomenet, fordi
man forudsætter en forståelse af det, man vil forklare. Et eksempel herpå
gennemgås efterfølgende med Dummett. Som vi så i afsnit 3.2 ved diskussionen af
forsøget på at retfærdiggøre ’smertesprogspillet’ er en anden mulighed, at man i sit
bevis benytter sig af de redskaber, man vil bevise er pålidelige. At vi er nået
klippegrunden kan også vise sig ved, at man for at forstå fænomenet reducerer det
til noget andet, men derved kommer til at opføre sig som de børn, der for at forstå
livet i uret slår det i stykker 120 . Dvs. at man ved den reducerende bevægelse
ophører med at tale om det fænomen, man ønsker at tale om og forstå, hvilket
skete for Augustin og tiden. I afsnit 4.2 vil kritikken af den reducerende bevægelse
i filosofien blive uddybet i forbindelse med Wittgensteins diagnose på Frazers
fejltagelser i sine kulturelle undersøgelser. Mødet med klippegrunden kan også
ses, når skeptikeren vil nægte ’eksistensen’ af et fænomen, men i sit bevis for
’ikke-eksistensen’ af fænomenet alligevel kommer til at trække på eksistensen af
det. Meningsskeptikeren ville fx ikke kunne udtrykke sin tvivl, hvis den var
meningsfuld.
Det er vigtigt at bemærke, at filosoffen ikke som sådan kan kritiseres for at afvige
fra den almindelige sprogbrug, fordi der ikke findes nogen ’metafysisk
privilegeret’ brug. 121 Det, en filosof legitimt kan kritiseres for, er eksempelvis
inkonsistens ved at definere en ny betydning af et ord, og så alligevel trække på
den gamle betydning, eller bruge et ord på en ny måde og så hævde, at han
henvender sig til et problem med den gamle brug. Som bemærket tidligere (a 1.1)
vil Wittgenstein dog insistere på, at filosoffens problemer og spørgsmål generelt er
udtrykt i og handler om hverdagssproget. Wittgensteins råd til den filosof, der
ønsker at undgå at fejle på de nævnte måder, er, at man skal respektere
120 Kierkegaard, Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, del 2, s. 120-1.
121 Glock i ’Philosophical Investigations section 128’.
68